At jeg skulle blive politisk aktiv har ikke ligefrem stået skrevet i stjernerne. Mine forældre har aldrig været politiske aktive, eller konservative for den sags skyld, så de undrede sig gevaldigt, da jeg som 14-årig lige pludselig meldte mig ind i Konservativ Ungdom. Men at jeg blev konservativ bærer mine forældre alligevel indirekte en stor del af æren for.

Ansvar for sig selv og andre                                 Mine forældre har til tider siddet hårdt i det, men de har altid sat en ære i at klare sig selv og ikke bede samfundet om hjælp, med mindre det var strengt nødvendigt. Det lærte mig om personligt ansvar og om pligten til at klare sig selv, hvis man kan.

Men mine forældre har også lært mig og mine tre søskende om vigtigheden af at tage ansvar for socialt udsatte. Det betød, at mine forældre blev plejeforældre, og derfor er jeg også vokset op med tre små vidunderlige søstre, som alle er blevet tvangsfjernet fra deres forældre. Det har lært mig, hvor vigtigt det er, at vi har en stærk velfærdsstat, som tager ansvar for de udsatte grupper i samfundet.

Afskeden med det jyske                                             Da jeg havde færdiggjort gymnasiet, flyttede jeg fra den jyske muld til hovedstaden og startede på mit studie, Offentlig Administration og Kommunikation. Jeg har været utrolig glad for at studere, og derfor er jeg også stadig nogenlunde på normeret tid og kan således forvente at have kandidaten i hus i slutningen af 2012. Jeg har tidligere været opstillet i Nordsjælland til Europa-Parlamentet, og da fik jeg et meget fint resultat på 15.000 personlige stemmer.

Fritiden går blandt andet med løb, og til sommer regner jeg med at fuldføre mit fjerde halvmarathon. Derudover bruger jeg så meget tid som overhovedet muligt med min kæreste Jens Jacob, som lige nu bor i Århus for at færdiggøre sin journalistuddannelse.

Frivilligt arbejde                                                  Jeg har være frivillig kampagneleder hos Kræftens Bekæmpelse siden 2005, og jeg arrangerer stadig den årlige indsamling. Det er et spændende arbejde, som der hvert år kommer et helt kontant resultat ud af, hvilket er meget tilfredsstillende.

Derudover er jeg også frivillig i foreningen Best Buddies, som skaber venskaber mellem ikke-udviklingshæmmede og udviklingshæmmede, og her har jeg igennem godt et år været veninde med Anna. Anna lærer mig en masse, som jeg ikke kan opleve andre steder, og vi har det altid enormt sjovt sammen.