Mettes blog

Alle kvinder kender følelsen af at spadsere ned af strøget, sådan tjekket i tøjet og overskudsagtigt på høje hæle. Man føler sig lækker og klar til at indtage verden. Man kan se alle i øjnene, og blinke til de flotte fyre (Hvilket jeg naturligvis ikke gør mere, bare rolig…).

Men de fleste kender også den modsatte følelse, de dage hvor man bare virkelig føler sig topnederen, og virkelig ikke gider møde nogen man kender. Man kigger ned, og undgår enhver form for øjnkontakt.

Sådan en dag havde jeg i dag. Jeg havde været i Brønshøj og spille fodboldkamp, og havde netop cyklet de syv kilometer hjem til Nørrebro, i silende regnvejr vel og mærket. Jeg så cirka sådan her ud: Beskidte fodboldstøver, skinnebensbeskyttere, blå joggingbukser og grå regnjakke. Ingen makeup overhovedet, og en våd og slatten hårknold på toppen.

Der stod jeg så i Netto og følte mig pænt nederen. Mine indkøb var heller ikke ligefrem specielt hippe. En fryselasagne og en hustler. (Døm mig ikke, jeg var træt og våd…). Men der stod jeg så, helt i mine egne tanker, da jeg ligepludselig ud af min øjenkrog aner en smuk, smuk mand. Jeg vender resolut om, og går den modsatte vej af manden. Ingen skal se mig sådan her. Men manden insisterer på at gå i vejen, og jeg får sværere og sværere ved at undgå ham. Pludselig griber vi samtidigt ud efter håndtaget til fryseboksen, og jeg bliver tvunget til at kigge op, og der står han: OLIVER BJERREHUS! Vi snakker om manden hvis selvbiografi jeg har læst, og hvis billeder jeg har savlet over.

Hvor er det unfair, at jeg skal møde ham sådan en dag, hvor jeg virkelig udgør toppen af pinlighed.  SUK!

Når jeg kommer hjem til tøserne i Føvling, så spørger de altid, om jeg har noget med til dem. Sådan lidt ligesom jeg selv gjorde da jeg var barn, når mine forældre havde været ude og rejse. Derfor var jeg ekstra glad, da jeg fik et par fine gaver af min søde svigerfamilie, som jeg kunne tage med hjem til tøserne.

Som I kan se på billederne her, så skabte et fint kaffestel og nogle smarte smykker stor glæde i Føvling.

Nogle gange gør man noget, mest af alt for at gøre andre glade. Sådan en gerning var det lidt, da jeg forleden tog med Jens Jacob til koncert med Kiev kammerkor i Marmorkirken. Koncerten var smuk og stemningsfuld, det er der slet ingen tvivl om, men mere kan jeg heller ikke sige om den. Altså, jeg forstår mig jo på ingen måde på musik, og jeg kan jo ikke genkende den ene tone fra den anden. Men Jens Jacob fortalte at koret var sindsygt dygtigt, så det stoler jeg på.

Men det der virkelig gjorde det til en skøn oplevelse for mig, det var kirken. Jeg har ikke set specielt mange store kirker, men nogle har jeg dog set – men jeg mener faktisk, at marmorkirken er den smukkeste kirke jeg har besøgt. Jeg var ret fascineret af det runde kirkerum og kirkens indretning.

Det var en rigtig hyggelig aften. Det var ikke en oplevelse, jeg selv have opsøgt, det indrømmer jeg gerne, men jeg er glad for, at jeg fik den med.

Nu har jeg fået et fint fint diplom, som bevis på, at jeg rent faktisk har gennemført en universitetsuddannelse – det kalder RUC i hvertfald min BA. i Offentlig administration og Kommunikation. Snart venter kandidaten!

I sommerferien skete der noget ret trist, som desværre har kastet lidt en skygge over de glade feriedage. En morgen vågende jeg til lyden af et opkald fra min mor, som fortalte at min bedstefar var død.

At det kan komme som en overraskelse, at min 90-årige bedstefar døde, lyder mærkeligt, men det er nu engang tilfældet. Min bedstefar var sådan en aktiv mand, der virkelig nød livet og stadig var enormt fysisk aktiv. Han havde en lille elbil som han futtede rundt i, når han skulle til Brædstrup og handle ind, eller i hallen og spille badminton.

Min bedstefars sidste dag, var heldigvis lige i hans ånd. Han havde været ude og fiske hele dagen, og om aftenen, sad han lige så stille og drak rødvin, da han langsomt fik det skidt. Han fik en hjerneblødning som hurtig gjorde ham bevidstløs, men heldigvis nåede hele den nærmeste familie at blive samlet på sygehuset, før han langsomt sov ind.

Min bedstefar var virkelig en livsnyder og en fantastisk mand. Han har altid behandlet os børnebørn fantastisk, og jeg husker med beundring hvordan han herskede i sit værksted, hvor der blandt andet blev fremstillet utallige dukkehuse til os børnebørn. Jeg har ikke set min  bedste far så tit, som jeg så min mormor, men jeg er stadig enormt trist over, at han ikke er her mere. Farvel søde bedstefar!

Ferien har også budt på fem dages ferie i Polen, som jo ikke umiddelbart er et land man ellers tage på ferie i. Jeg var afsted med Konservativ Ungdom, og vi var sammen ude og se byen, talte med politikere, vi så en tv-station og hørte et oplæg om polsk udenrigspolitik. Derudover bliver der drukket rigelige mænger øl og vodka med redbull, og kørte rigtig mange kilomenter i taxa! Den sidste dag, inden vi skulle med bussen hjem, tog Jens Jacob og jeg i Zoologisk have – ret hyggeligt

Jeg har lavet utallige blogindlæg om mine (mislykkede) forsøg med at lave pølsehorn. Det er altid endt med at være halve franskbrød, med en lillebitte pølse inden i, og det er altså bare ikke så charmerende. MEN, denne gang lykkedes det! Hemmeligheden er, at man bare skal rulle dejen helt tyndt ud, før man laver pølsehornene. Så bliver de små og lækre! Se lige her!

Sommerferien bød også på fem overnatninger hos min famile. Vi var ikke ligefrem særlige heldige med vejret, der var mildest talt elendigt, men vi havde nu stadig nogle skønne dage.

Her var vi på Himmelbjerget en regnfuld aften, men det gjorde så til gengæld, at vi havde hele Himmelbjerget for os selv. Det havde vi stort set også i Djurs Sommerland, hvor vi var en anden dag. Vi kom fra morgenstuden af, og var nogen af de sidste der forlod parken – det var virkelig en skønt dag. En dag var far, Jens Jacob og jeg også inde og så Horsens- OB, hvor Horsens jo som bekendt fik en flot sejr! Det bedste af det hele, ved at være hjemme, var at lege med alle mine skønne søstre, som bare bliver frækkere og frækkere!

Jeg er så heldig, at være velsignet med en skøn svigerfamilie. Derfor var det på alle måder en sand fornøjelse, at bruge fem dage med dem i Holstebro. Vi var virkelig ude på oplevelser – her er vi i Søndervig og se på sandskulpturer, og det andet billede er fra danmarks mindste kirke på Venø.