Mettes blog

For næsten to måneder siden, d. 3. december, var jeg til partiets julefrokost. Som forventet blev det en sjov aften, med lidt for mange snaps og G&T, og på de senes nattetimer, blev det også til en del øl på Toga…

Det var dog ikke det eneste der skete på de sene nattetimer, jeg endte nemlig også med at kysse lidt med en god ven, Jens Jacob. Det der startede med et enkelt uskyldigt kys, er nu endt som en Facebook news: “Mette is in a relationship with Jens Jacob Juulsager.” I de to mellemliggende måneder, er der blevet sendt temmelig mange sms’er, drukket et par flasker rødvin, og spist meget god mad. Men vigtigst af alt, er der blevet grinet og pjattet, kysset en hel del, og pendlet lystigt mellem Industri Kollegiet og Hvidovre Hospitals kollegium - og ja, det har altså så i sidste ende resulteret i en Facebook news - og en kæreste.

Jeg har været single i uendeligheder, faktisk lige siden det første år i gymnasiet. Jeg har elsket at være single, det har givet masser af sjov og ballade, men de sidste år har jeg været meget ærlig omkring, at jeg rigtig godt kunne tænke mig en kæreste. Men jeg har også altid haft den holdning, at det ikke skulle være hvem som helst - det skulle være en der kunne slå benene væk under mig.

Jeg har kendt Jens Jacob gennem KU, i en del år, og vi har haft mange sjove oplevelser sammen. Men det betyder langtfra at vi altid har været, eller er, enige i KU ting. Vi kan skændes og diskuteret, så vi har haft lyst til at flå hovederne af hinanden, fordi vi begge to er enormt stædige og principfaste. Men det skal der også være plads til - når man bare kan have det tilsvarende skønt sammen. Han er et år ældre end mig, læser til journalist, er næsten to meter høj, og så er han vist på mange måder en rigtig drengerøv. Men en sød en.

Men frygt ej, jeg lover at jeg ikke bliver sådan en trist kærestekedelig type. Jeg kommer heller ikke til at skrive tusinde lange blogindlæg om hvor forelsket jeg er (selvom det er tilfældet…), og begynder ikke at lave sørgelige facebook opdateringer. I promise.

Jeg har aldrig blogget om nogen fyre, jeg har været sammen med - og det har været helt bevidst. Men ham her bliver vist hængende lidt flere end de fleste, så ham synes jeg I skal stifte bekendtskab med.  Det har været en lille hemmelighed de sidste to måneder, men nu må det vist siges at være ret officielt.

Her følger et par lidt fjollede billeder, fra forskellige kampagner!

Jeg har rigtig mange børnebilleder af mig selv, hvor jeg er enorm bedårende og kær. Men der findes i den grad også mange billeder, hvor jeg er det stik modsatte. Min gamle folkeskole, Nim Underup, har 150 års jubilærum i år, og i den forbindelse har de lavet en fin hjemmeside, for at samle alle elever til en stor fest. De har så også valgt at smide en masse billeder op, blandt andet dette nedenfor…

Hold kæft hvor er jeg grim… Jeg ved virkelig ikke hvad mor og far tænkte på, med det tøj, og den frits! De tre andre piger på billedet var tre af mine bedste veninder i folkeskolen.

Jeg mistede (igen igen) min telefon for næsten to måneder siden, og siden da har jeg brugt min arbejdstelefon, og en gammel lyserød telefon - der er viiirkelig grim. Det er lettere upraktisk at rende rundt med to telefoner, men den ene ringer jeg gratis fra, og den anden har mit faste telefonnummer, så jeg synes ikke rigtig jeg kan undvære nogen af dem.

Jeg ved, at hvis jeg får en fancy ny smart telefon, så tager jeg mig ikke sammen til at ringe fra min arbejdstelefon, og så er det bare endnu mere bittert at jeg skal betale multimediebeskatning af den. Meen..
Jeg er blevet lidt forelsket i iPhones, selvom jeg egentlig altid har ment de var nogle store klodser. Forleden fik jeg en lille guide til iPhones, og så lidt af alt det den kan, og jeg var i den grad imponeret. Det er ret fantastisk. Men synes nu stadig den er ret stor…. Men er lidt forelsket.

Jeg må IKKE købe en iPhone, så her kommer en top 10 over argumenter jeg skal huske!

1. Jeg smider ALTID mine telefoner væk, så det er bare dumt at købe en dyr telefon
2. Det er i den grad dumt at betale 600 kr i abbonoment om mdr, når man har fri telefoni med arbejde
3. I sidste ende får jeg nok ikke brugt alle de smarte programmmer
4. Jeg ville være på Facebook alt, alt for meget.
5. Der er også noget coolt over en telefon fra midt 90′erne (ja ja, overdrivelse fremmer forståelsen!)
6. Jeg ville aldrig kunne genkende min telefon, hvis den var magen til alle de andres.
7. Hvis man har to telefoner, så er man sikker på at én af dem har strøm på!
8. Den er sikkert svær at finde ud af, det er næste alt fra Apple!
9. Jeg kan ikke have den i min pung, fordi den er så grande!
10. Jeg har i forvejen underskud på kontoen… Husk det

Mandag aften fik jeg besøg af min søde lillesøster Josefine aka. JJ, og hendes gode veninde Anna. De har valgt at skrive projekt om politik, og i den forbindelse skulle de på besøg på Christiansborg, og lave et interview med Henriette Kjær. Seje tøser!

De var dog ikke helt så hardcore til at finde rundt, hvilket man man heller ikke helt kan forlange af dem. Jeg fik guidet dem til bussen ved hovedbanen, som de skulle tage direkte ud til mig, hvor jeg så skulle hente dem ved busstoppestedet. Så jeg stod pænt og ventede på dem… Og ventede… Til sidst ringede jeg til dem og spurgte hvilket stop de var ved, og Josefine svarede stilsikkert: “Rødovrehallen!”. Haha, de stakkels piger var kommet til at tage bussen i den forkerte retning, så de skulle vende om - og havde så næsten en times bustur (mere) foran sig, før de var på Nørrebro. Så jeg smuttede pænt hjem igen, og ventede i varmen - men stod naturligvis ved busstoppestedet igen en time efter - og der lykkedes det endelig! De fandt dog næsten selv ind til Christiansborg dagen efter, hvilket egentlig var meget godt klaret.

Det var en stor fornøjelse at have dem overnattende. De var så søde og høflige, og ryddede op efter sig selv. Det er bestemt mere end man kan sige om min brormand, sidst han lånte mit værelse :). De havde ovenikøbet også chokolade med til både mig og Henriette Kjær, rigtig rigtig sødt af dem. De var meget begejstrede for Henriette, men det overraskede mig nu ikke. Hun er en af de sejeste politikere jeg kender - og er så fantastisk dejlig jordnær. De var meget imponerede!

Selvom det snart er næsten en måned siden at vi gik ind i et nyt år, og forlod 00′erne, er det først nu at jeg mentalt er klar til at starte på 2010. Min januar måned har på mange måder været temmelig hård og træls, og på andre måder ret skøn.

Januar blev indledt med at jeg mistede min mormor, d. 6. januar, og det gav en uge i Føvling, med begravelse og en masse tårer - men også dejlig tid sammen med min store familie. De næste 14 dage gik med fire eksamener, der gik sådan lidt både og, og så har den ellers stået på en del arbejde på Borgen, hvor jeg har haft en del timer at skulle indhente. Min nu er 4. og 5. semester lukket, og alt efter EP-valget er indhentet. Jeg er nu 100 % 6. semesters studerende.

Jeg er sådan lidt en sær type, der virkelig har brug for at “lukke ting” og sætter punktummer. Jeg har sat punktum for 2009 - og en hård januar måned, ved at flytte rundt på mit skønne værelse, og rydde op i samtlige kasser og kroge. Gamle bøger er båret på loftet, ting er smidt ud - og der står nu en fin kasse klar, som bare venter på det nye semester. Jeg begynder på kommunikation på onsdag - og så bliver der ellers igen travlt med universitetet.

Jeg føler mig klar til resten af 2010, og på trods af at januar har været hård, så har den også gjort mig ret overbevist om, at 2010 måske godt kan blive noget ud over det sædvanelige

Jeg ved godt, at det her er toppen af dårlig smag - men jeg synes simpelthen det er fantastisk god underholdning.

Jeg har haft en rigtig hyggelig aften med min gode veninde Priya, som jeg desværre ikke har set i nogle uger. Priya er en fantastisk kvik pige, der på imponerende vis skifter rundt mellem massevis af sprog. Hun taler imponerende godt dansk, selvom hun har boet det meste af sit liv Sverige, men en gang imellem kommer hun med nogle små perler, som i dag da hun sagde: “I grund og brund!” Tænk at det kan være så sødt, at komme til at bytte rundt på to ord. Næsten lige så kært, som det billede herunder!

Jeg er simpelthen så ufattelig bange for hajer - det er helt utroligt. Hvis jeg svømmer i vand som ikke er helt klart, ligegyldigt om det er en sø, så er jeg altid bange for at der er hajer. Det er dybt irrationelt og fjollet, men jeg kan få marreridt over tanken om hajer! Den artikel herunder, som jeg i dag læste på et.dk, gør det bestemt ikke bedre!

Spis af haj
De øvrige strandgæster kunne kun se på i rædsel, da den 37-årige Lloyd Skinner fra Zimbabwe blev trukket under bølgerne og til havs af den gigantiske haj. Den 37-årige stod i vand til livet cirka 100 meter fra kysten og var i færd med at rette på sine svømmebriller, da hajen slog til.

Angrebet kom efter en periode med flere observationer af hajer ud for kysten ved Cape Town, men der var ingen advarselsflag hejst på Fish Hoek beach, hvor turisten blev dræbt.

- Vi så hajen komme tilbage to gange. Den havde mandens krop i munden, og hans arm stak op i vejret. Så blev vandet helt rødt af blod, sagde den britiske turist Phyllis McCartain til lokale medier efter angrebet ifølge The Guardian

Efter hajangrebet var de eneste rester af Lloyd Skinner hans svømmebriller og en stor blodpøl i vandet.

Den tragiske hændelse har igen rejst debatten om sikkerheden ved Fish Hoek beach. For seks år siden fik et andet dødeligt hajangreb myndighederne til at placere ‘hajspottere’ på bjergskråningerne omkring populære badestrande, som via radio kan sætte en sirene igang, der kan advare badegæsterne om hajer i vandet.

Det system skal nu erstattes af et elektronisk alarmsystem, som kan spore hajerne i vandet, mener kritikerne.

I disse uger har jeg fire eksamener, og nu er jeg langt om længe halvvejs - 2/4 overstået, sweet! Hip Hurra!

Dagens eksamen var meget afslappet. Jeg var den sidste der skulle op, hvilket betød at jeg kunne sove så længe jeg orkede i moges, og vågne op uden eksamensnerver. Jeg stod op ved 10-tiden, smålæste en lille bitte smule, men kunne ikke rigtigt overskue det - så snuppede et afsnit Ally istedet. Det var også mere underholdende… I det hele taget var jeg enormt afslappet, og besluttede først på selve togturen til RUC, hvad jeg egentlig ville indlede eksamen med.

Jeg var helt rolig før jeg skulle op, fordi jeg ganske simpelt intet forventede. Det gik rigtig godt ved eksamensbordet, og jeg fik fortalt stortset alt hvad jeg vidste, også nogle ting jeg faktisk ikke var klar over at jeg vidste - det er skønt når ens viden kommer bag på en. Jeg formåede også at bluffe når det var nødvendigt, og virke så tilpas overbevisende at de ikke spurgte yderligere ind til de ting jeg intet vidste om. Jeg kan godt mærke hele eksamen igennem, at de er imponerede, og at det gik fint.

Til sidst siger censor: “Vi har lige 10 sekunder tilbage, så vil lige høre om du kan fortælle mig lidt om XXX-teorien”. Neeej! Jeg kan ikke engang huske hvad teorien hed, og jeg indrømmede til eksamen, at jeg INTET anede om den pågældende teori, og den iøvrigt intet sagde mig. Det var en liiidt nederen måde at slutte eksamen på…

Da jeg kom ind for at få min karakter, fik jeg at vide, at 12-tallet røg på de sidste 10 sekunder, hvor jeg ærligt indrømmede at jeg ikke havde styr på den nævnte teori. Det er simpelthen så bittert sådan noget, men tilgengæld er jeg bare enormt glad og stolt over mig 10-tal, når man tænker på hvilken uge jeg har haft, og hvor lidt forberedt jeg var. Det er rart at føle, at man kan tage den lidt på rutinen.  Eksamen byggede på en synopsis vi havde afleveret, og hende jeg skrev den med, fik desværre 02 - så jeg skal virkelig være tilfreds.

Da jeg havde fået min feedback og min karakter kiggede censor på mig, og spurgte: “Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge - er du ungdomspolitiker”, og han skyndte sig at tilføje: “Ja, du vidste simpelthen så mange mærkelige ting, som normale studerende ikke ved, du må have det et sted fra”. Det er langt fra første gang jeg er blevet spurgt om det til eksamen, det er meget sjovt at man ikke kan skjule sådan noget

Jeg trængte virkelig til en glad og positiv oplevelse, og det fik jeg i dag. Naturligvis er jeg stadig en smule stræber, og jeg ville VIRKELIG gerne have 12 - men til pokker med det, jeg er glad og stolt!