De fleste der har fulgt med på bloggen ved vist efterhånden, at jeg har et rigtig tæt forhold til min mormor, og er enormt glad for hende. I går ringede mig mor, og fortalte at mormor var blevet indlagt på sygehuset med lungebetændelse, og som 90-årig, er det ikke sådan at spøge med.
Umiddelbart var hun dog stabil, så i første omgang tænkte jeg, at jeg ville tage hjem i weekenden og besøge hende. Senere på dagen fik hun det meget værre, og min mor og hendes bror blev kaldt til hospitalet, nok fordi de frygtede, at nu var det nu.
Da jeg hørte det, smed jeg naturligvis alt hvad jeg havde i hænderne, og tog hjem. Jeg var i Horsens kl 18:00 i går, og var så på hospitalet hos mormor til i nat. Det svingede meget hvordan hun havde det, men hun var godt nok ked af det. Mine søstre og jeg lavede ikke ret meget andet end at græde og holde hende i hånden. Hun sagde nogle ting, som var rigtig svære at lytte til, og som virkelig gjorde ondt i maven.
Jeg har det rigtig svært med den her situation. Mormor har én gang før været indlagt på sygehuset, hvor vi allesammen nåede at tage afsked, og sige farvel - men så vendte det hele fuldstændig, og hun blev rask igen. Det kan sagtens være at det samme sker denne her gang, det har jeg lidt på fornemmelsen faktisk. Det er et svært dilemma, for jeg vil naturligvis gerne have min mormor så længe som muligt, men det er ligeså vigtigt for mig, at hendes sidste tid bliver god, og ikke smertefuld og hård. På nogle måder, ville det være fint hvis hun kan få ro - hun er 90 år, men det er bare så svært at tænke sådan.
Jeg har været hjemme og sove lidt, og tager så ud til hende igen om en times tid. Jeg har aflyst en frygtelig masse ting de næste par dage, det er noget værre rod - men sådan er det nu engang. Når familien ringer og fortæller at min mormor er alvorlig syg, så kommer man naturligvis hjem. Hun havde spurgte efter mig flere gange i løbet af dagen, og gjorde det også da jeg var der, så det var helt rigtigt, at jeg tog hjem.
Én kommentar
Skriv din mening
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Opret en bruger - det er nemt, hurtigt og vi spammer dig ikke.
fre d. 30, oktober 2009 kl. 17:25
Du får lige de bedste tanker herfra!
Og vil også altid være det efter de ikke er der mere.
Sådanne tider er desværre uhyrlige svære! Og bare tanken om at ens højt elskede familie er ved at forlade én, er en tanke man bare ikke kan styre og få til at passe.
Mormor og morfar er altid en guldgruppe