I rigtig mange år har der kun været én Mette, version 1.0 med langt hår. Når jeg rigtig skulle være modig fik jeg klippet 15-20 cm af, men dybest set lignede jeg stadig mig selv. I godt og vel et år har jeg talt om af få pandehår, men jeg har ladet være på grund af valget – skulle jo gerne ligne mig selv bare lidt i forhold til valgplakaten. Men da jeg ikke skal bruge valgplakater i de kommende par år, har jeg nu taget springet. Jeg har fået pandehår, av for den! Det var Josefine der overtalte mig til det, og jeg fik det gjort hos en ikke-engelsk talende frisør i Tyrkiet. Det bedste der er at sige om det, er vist, at det var billigt. Det havde sku været bittert at betale 1000 kr. for at få grydefrisure. Jeg fik det det til 25 tyrkiske lire i stedet! (Ej hvor føler jeg mig totalt-positiv-agtig)!
Lige da det var gjort, var jeg en rigtig hystade. Jeg havde tårer i øjnene og overbevist om, at mit liv sluttede i samme sekund. Jeg er blevet lidt mere afslappet siden da. I dag har jeg for første gang, vist mig offentligt i Danmark med pandehår, og indtil videre er jeg ikke blevet grinet af, så det går nok. Min mor synes det er pænt, ved i virkeligheden ikke helt, om det er et godt eller skidt tegn. Et par børn har grædt, men håber ikke det har noget med mig at gøre.
Jeg kan heldigvis skjule det fuldstændig med en hårnål eller et pandebånd, så jeg behøver faktisk ikke vise det frem. Men altså, nu har jeg fået det, så må jeg få det bedste ud af det, og stå ved det. Men ja, nu findes Mette i version 2.0. Måske bliver 3.0 krøller? Man ved aldrig – nu skal mit pandehår lige vokse ud først.
Beklager det tvivlsomme billede, men ja- der er altså ingen elegant måde at tage billede af sit nye hår…







