Jeg tror at mange KU’ere vil betegne mig som en relativ “rød” KU’er, og som værende mere pragmatisk end ideologisk. Det er der bestemt også noget om, det har jeg ikke tænkt mig at prøve at benægte.
Men, det ideologiske fylder stadig meget, og det vil altid være det ideologiske der er drivkraften. Det er også en af grundene til, at jeg altid har været modstander af den nuværende rygelov, eller “Lov om røgfrie miljøer”, som den formelt hedder.
Godt nok arbejder jeg for Kræftens Bekæmpelse, men det betyder ikke, at jeg vil beslutte hvordan folk skal leve deres liv. Jeg vil ikke forbyde røg, druk, solarier, chokolade og pomfritter. Bare fordi jeg gerne vil være politiker, skal jeg ikke beslutte hvad det gode liv er - det er folks egen opgave.
Jeg skriver eksamensprojekt om rygeloven for tiden, og det førte mig i dag til Kigkurren 6M, 2300 København S. Her holder Irene Simonsens virksomhed til. Irene sad i Folketinget fra 2001-2005 for Venstre, og hende og Henriette Kjær var de eneste der stemte imod rygeloven.
Da jeg kom, var var hun lige på vej ud af døren - efter smøger. Og det var meget sigende for vores efterfølgende snak. Det var skønt at høre en ex-politiker tale direkte ud af posen, og jeg var bestemt ikke uenig med hende i særligt meget. Hun fortalte om hvordan hun føler sig jagtet som ryger, og i trods vil sende fade rundt med cigaretter til hendes kommende 50-års fødselsdag. Det er en dame med format.
Jeg ryger ikke selv, og har aldrig prøvet det. Men rygeloven krænker den private ejendomsret, og fratager folk alt ansvar for deres eget liv. Det er usympatisk.
Irene Simonsen var en sjælden politiker. Jeg håber, at jeg vil huske hende, hvis jeg engang selv skulle blive valgt til noget.






