Mettes blog

Klokken er lidt i midnat, og det er efterhånden mange timer siden at vækkeuret ringede i morges. Jeg er i Helsinge, hvor kampagneholdet overnatter hos en meget sød vælgerforeningsdame, Birte. Hun ligger hus til et par dage, meget fornemt. Jeg har indfundet mig på pigeværelset, og der er så stille i huset, at skriveriet på tasteturet pludselig er eneste støjkilde. Det står i skærende kontrast til den larm og forvirring der er i hovedet på mig.

Der er under en uge til valget nu, og jeg tænker virkelig “valg, valg, valg” 24-timer i døgnet. I dag havde Birte lavet en fin tre retters menu til os, virkelig luksus. Men jeg tog mig selv i, at snige min computer op på bordet, og liiiige tjekke mail, hver gang Birte rendte i køkkenet. Rigtig dårlig stil, men det viser lidt, hvor fokuseret man er lige for tiden. 

Jeg vil lige fortælle, at jeg talte med min far i dag, for første gang efter hans operation forleden. Han var heldigvis ved ret godt mod, og havde allerede fået det meget bedre. Han har haft sonde i, til mad, siden operationen, og det har virkelig gået ham på. Det var skønt at snakke lidt med ham.

Jeg har en lang nat foran mig, selvom mine øjenlåg efterhånden føles temmelig tunge. Jeg tror jeg tager iPod’en i ørerne, så jeg ikke skal høre på mit tastatur, men noget lidt mere inspirerende. Jeg er ved at skrive grundlovstale, og det tager altså temmelig lang tid. Jeg overvejede et kort sekund at genbruge den fra sidste år, men det synes jeg alligevel var for fesent.

Jeg elsker valgkamp…

Jeg har blogget i mere end to år, og det har været fantastisk sjovt Det har ført til mange ærlige, sjove, pinlige, sørgelige og kiksede indlæg. Der har været lidt af det hele, og stort set alt, inkl. mit kærlighedsliv, har til tider været til åben debat. Bloggen er meget personlig for mig, og jeg tænker den egentlig ikke specielt som en del af min valgkamp. Derfor skreg jeg også af grin imorges, kl. 05:15, da jeg så dagens eksemplar af Urban, hvor de på side 10 har et billede af mig i toppen, og bringer følgende citat fra bloggen:

“Jeg har virkelig knoklet for at fundraise penge til min Europa-Parlamentskampagne, og det er faktisk lykkedes ganske godt. Omvendt har min privatkonto været i kronisk underskud det sidste halve år, men det er man ligesom selv uden om, når man opgiver sit job for at bruge al sit krudt på at føre valgkamp.” 

Hvor er det bare sjovt. Det er i en situation som denne, at jeg er lykkelig for at jeg stadig har bank i Brædstrup, hvor jeg kommer fra, der udkommer Urban nemlig ikke. Men hvis min bankrådgiver tilfældigvis skulle følge med herinde, ja man ved jo aldrig: Tag det roligt, jeg giver dig et kald efter d. 7. juni :) 

Dagen i dag har været nogenlunde stille og rolig. Jeg har været i Århus til nogle TV-optagelser, og det gik heldigvis nogenlunde. Ellers har jeg arbejdet med planen for næste uge, svaret på mail, udsendt EP-Update og andet godt. Der blev også lige tid til et møde med Simon, som hele tiden kæmper for at få mig lidt i pressen. 

Imorgen starter Sjællands busturen, som kommer til at køre hver dag frem mod valget. Der skal meget til at slå ugen i Jylland, men nu må vi se. Umiddelbart meldes der om 20-25 grader, det gør bestemt alting sjovere. Vi starter imorgen på Hillerød st., kl. 06:00 - det vil sige at jeg skal op kl. 4:00, lækkert. Men ja, poserne under øjnene er efterhånden ligeglad med om jeg får tre, fire eller fem timers søvn. Det er lidt hip som hap Morgendagens program slutter også allerede kl 00:00, hvor min bartender tjans er overstået -det bliver en super, men hård, dag. 

Bussen har nogenlunde følgende rute de næste par dage (ændringer kan og vil forekomme!) 

Fredag d. 29. maj
6:00-08:00 Hillerød st. 
Impulsivitet/Signwawing/stemme dørklokker
15:30-16:30 Holte st. (med SF)
16:30-17:30 Birkerød st. (med SF)
20:00-22:00 Allerød Open by night 
23:00-24:00 Diskotek i Hillerød

Lørdag d. 30. maj 

Jeg har hele dagen sendt tanker til Århus, og til min far som i dag skulle opereres. Jeg har ikke tidligere fortalt om det på bloggen, men for nogle måneder år siden fik min far konstateret et forstadie til kræft.

Lægerne har én gang forsøgt at fjerne det, men de måtte desværre sande, at det var større end forventet, og derfor måtte de opgive. Siden da har vi gået og ventet på, at han skulle blive indkaldt til en ny operation, men det har desværre ladet vente på sig.

I går blev han så indlagt til observation, og i dag opererede de ham så. Da jeg talte med mor her til aften, var far først lige blevet kørt fra intensiv afdelingen. Det er en ret omfattende operation han har været igennem, og det har været nødvendigt at indlægge en sonde til mad.  Han skal være indlagt i cirka 10 dage, så det er virkelig en hidsig omgang.

Jeg har simpelthen så ondt af far, men også af min mor - som er alene hjemme med tre børn, Josefine og Morten (de tæller vist i teorien også som børn..), og samtidig ved jeg, at hun stresser lidt over valget, på mine vegne

Jeg er sikker på, at min far nok skal klare det. Men det er klart, man bliver både urolig, bekymret, trist og ked af sådan en omgang. Men han skal klare den! Glæder mig til, at vi ved om de har fået det hele med.

Jeg har virkelig knoklet for at fundraise penge til min Europa-Parlamentskampagne, og det er faktisk lykkedes ganske godt. Omvendt har min privatkonto været i kronisk underskud det sidste halve år, men det er man ligesom selv uden om, når man opgiver sit job for at bruge al sit krudt på at føre valgkamp. 

Jeg har presset mit dankort lige til grænsen de sidste uger, og det fungerer sådan set udemærket - lige indtil man i al forvirring kommer til at smide sit dankort væk. I morges skulle jeg med toget fra København til Århus, til nogle TV-optagelser, og jeg havde kun lige præcis kontanter til togturen. Der er naturligvis ikke skyggen af mad i mit køleskab for tiden, og en lettere, men temmelig forstyrrende, sult, begyndte at presse sig på. Skæbnen vil så, at jeg blandt mine mange kvitteringer finder 20 euro, ja hvad er oddsne? Dem fik jeg så vekslet i Forex, til en kurs der var helt forrykt, men til gengæld fik jeg råd til at købe morgenmad. Haha, hvor ussel er man så lige?

Jeg håber mit nye dankort kommer med posten snart…  

Puhaaa… Der er i den grad fuld fart på, hvilket jeg også håber I har kunne se af videoerne, selvom vi naturligvis har vægtet underholdningselementet højt. Jeg synes de er blevet vildt gode, er ret imponeret over Magnus der har lavet dem - og tro det eller ej, men han er kun 16 år Eller, var det 17, Magnus? 

Jeg sidder lige nu i bussen, vi er på vej mod Odense. Vi havde lidt en “hviledag” i Føvling i går, hvilket vil sige at jeg brugte hele dagen på at skrive Grundlovstale, og ellers forberede næste uges bustur på Sjælland.  Jeg nåede også lige ud at se min brors Serie 5 fodboldkamp, Brædstrup IF mod Nim IF. Han fik naturligvis en stak brochurer med ind i omklædningsrummet, hvilket vist nok medførte en hel del lumre kommentarer. 

Ugen i Jylland har virkelig været helt suveræn, og har levet op til alle forventninger. Det er det her, jeg har ventet på og kæmpet for så længe. Jeg stod på gågaden for et år siden, da der var 365 dage til valget - nu er der 12! 

Der er mange der spørger mig, hvad min mavefornemmelse siger mig, om jeg tror på det. Da jeg startede den her kampagne, for mere end to år siden, virkede mandatet meget langt væk.  Jeg synes jeg står i en ret god position. Der er ingen der forventer eller forlanger af mig, at jeg bliver valgt ind. Men der er rigtig, rigtig mange som tror på, at jeg har en god chance - og det udgangspunkt passer mig glimrende. Jeg tror selv på, at kampen om det andet mandat er meget åben - og jeg tror også på, at det måske kan lykkedes mig!

Man skal passe på, ikke at lade andres forventninger stige en til hovedet, og det gør de heldigvis heller ikke. Som min mor plejer at sige, så har jeg et for stort bagparti, til at miste jordforbindelsen. Det har hun nok meget ret i.  

Men man får mange rosende ord med på vejen, og det er kun dejligt. Kommunikationsforum har i dag bedt Jarl Cordua, der er freelance journalist, kommentator og meget læst borgerlig blogger, om at kommentere lidt på valgkampen. Han omtaler egentlig primært spidskandidaternes præstationer, men skriver følgende om mig;

Jeg glæder mig til de sidste 12 dage!

Jeg får enormt mange mails for tiden, og det kan være svært at finde tid til at svare på dem allesammen. Rigitg mange af dem, er fra folk jeg har talt med på gågaden, og som har uddybende spørgmål, eller som skriver for at sige, at jeg får deres stemme. Begge dele er rigtig dejligt.

Forleden fik jeg den mail her, som fik mig til at grine lidt: