Mettes blog

På mange måde er jeg lidt af den gamle skole. Man skal altså opføre sig ordentlig og være høflig, sådan er det. Men man skal gøre det fordi det er det rigtige, ikke fordi ens forældre siger det, eller fordi nogle love forlanger noget. 

Derfor: Jeg er super irriteret over, at det er nødvendigt med skilte i bussen, der viser at de forreste siddepladser “fortrinsvis er forbeholdt ældre og gangbesværede”. I mit hoved er det fuldstændig logisk at man rejser sig, hvis der kommer en der har mere brug for sædet end en selv. Jeg bliver simpelthen så tosset, når jeg ser nogle unge møgunger der ikke rejser sig i bussen.

Jeg drømmer om verden, hvor man kan pille alle “fortrinsvis” skilte ned, for det er god logik for alle, at man rejser sig for de gamle damer (og mænd..)

Jeg er ikke noget tjekket menneske, overhovedet. Men i dag har jeg altså bare været mere utjekket end jeg gennemsnitsligt er. 

Jeg var på Birkerød Gymnasium sammen med en masse KU’ere, og vi fik delt en masse materiale ud. Før vi tog afsted, smuttede jeg lige ned på pigetoilettet. Da jeg skulle låse døren, lød den lyd, som bare fik en til af tænk: “Noo, her kommer jeg aldrig ud fra!”. Og jeg fik næsten ret. Låsen havde sat sig fast, og jeg kunne ret hurtigt konkludere, at den ikke var til at få op. 

Jeg måtte finde en vej ud… Og det blev over døren! Jeg kravlede op på toilettet, trådte på dørhåndtaget, og kunne derfra løfte mig selv op (yep!). Der sad jeg så, oppe på døren ind til toilettet, og selvfølgelig kom der i samme øjeblik en gruppe piger ind. Piiinligt. De var dog enormt søde, for jeg er åbenbart ikke den første der har lavet det nummer. Men gud hvor var det pinligt

Jeg følte mig rigtig, rigtig dum!

Når man står op kl. 03:20, og er ude af døren 03:40:

- Det er kun natbusserne der kører, dvs. ingen 6A
- Man kan krydse ALLE kryds i byen for rødt, for der kommer ingen biler (altså, når man er gående…) 
- Taxierne kører stadig på nattakst 
- Go’ Morgen Danmark folkene er ikke mødt endnu 
- At selvom man har næsten 300 kontakter på MSN, så er overraskende få online
- Man behøver ikke beskytte sin pinkode når man henter billetter i automaten, for man er helt alene 
- Der er kun to togsæt i et IC-tog til Aalborg
- Taxachaufførerne siger “Godnat” når de sætter en af.
- Butikkerne på Hovedbanegården er ikke åbnet endnu
- Facebook er tavst som bare pokker
- Man bliver næsten nødt til at høre musik, ellers er storbyen simpelthen for stille 

Det var tidligt at stå op, men jeg vil ikke have ynk. Kun lidt. Jeg har haft en fantastisk dag i Aalborg, hvor jeg har ført valgkamp i 5.gear, sammen med nogle skønne folk fra Aalborg KU. Da vækkeuret ringede i morges, var jeg frisk og klar i hovedet, og spændt på endnu en kampagnedag.

Jeg kan sove efter den 7. juni…

For et stykke tid siden lavede jeg et interview med en norsk journalist, og det var en rigtig god og positiv oplevelse. Journalisten, Odd Inge, virkede meget oprigtig imponeret af mig, så jeg har været lidt spændt på artikelen. I dag er den så at finde i Aftenposten, som er en temmelig stor norsk avis. Den skeptiske læser vil spørge: “Jamen Mette, hvad hjælper det med norsk omtale, de kan jo ligesom ikke stemme på dig?”. Korrekt, men måske kan det være interessant for danske medier, at jeg faktisk er en historie i Norge.

Det er et MEGET personligt interview, hvor jeg fortæller om nogle ting jeg ikke har talt med journalister om før. Men en gang skal det jo ud, og så er en udenlandsk avis en meget god prøveballon.

Læs her

Vil bestemme i EU 

I Juni kan hun oppnå noe mange norske EU-tilhengere bare kan drømme om: å bli medlem av EU-parlamentet. Hun har fjerdeplass på de Konservatives liste. Den danske regjeringens lillebror får maksimalt to representanter, men siden alle stemmer teller likt, har Abildgaard en god sjanse.

Hun kommer fra Jylland, representerer en konservativ storkrets i Nord-Sjælland – og har en vinnersugen ungdomsorganisasjon i ryggen.

Den danske Europabevegelsen kåret henne til månedens EU-debattant i mars, blant annet etter 33 innlegg i avisene sist måned.

–Jeg blir nervøs, sier hun til Aftenposten.Det er først de siste ukene hun har skjønt hva hun har stelt i stand. Det var greit å slå ut to lokale herrer i kampen om å være kandidat fra en stor krets. Men da fem tusen plakater og ett hundre tusen postkort og brosjyrer nylig måtte bæres opp til danskenes Unge Høyre noen etasjer over Strøget, føltes livet surrealistisk.

Tøff start 

Mette ble født med en hjerneskade. Hun kunne ikke snakke, og begynte på spesialskole. Da hun var åtte, ble det vurdert om hun skulle fortsette der. Tilfeldigvis viste en test at det ikke var noe i veien med intelligensen. Dermed havnet hun på en vanlig skole, med en spesialpedagog som jobbet full tid med henne. Etter tre år, da jenta var 11 år, løsnet det.

Et par år senere holdt hun grunnlovstale, tilsvarende 17. mai-tale, for fire hundre mennesker i den lille hjembyen Føvling på Jylland.

–Jeg vil gjerne fremstå som en ung og kompetent kvinne, men for å forstå drivkraften så henger den sammen med at jeg resten av mitt liv alltid har opplevd noe som har vært verre.

På De konservatives landsmøte sist høst, holdt Abildgaaard et innlegg for tusen delegater uten manus. Ingen tenkte på hennes historie.

–Jeg vil ikke være et offer. Jeg har fått så mye stahet og vil ikke gi opp.

EU-kritisk

Hun er mer EU-kritisk enn de fleste i Høyres danske søsterparti, og mener medlemslandene må mer tilbake til røttene med fokus på de grenseoverskridende problemene. –Vi må gjenopplive hva som er felles, sier hun.

Selv har hun tre hovedområder: Klima og kriminalitet – samt hennes egen hjertesak: kreftforskningen.

–Det er merkelig at landene ikke koordinerer kreftforskningen. Jeg blir rasende av å tenke på at EU i dag bruker penger på å støtte greske tobakksbønder, men ikke kommer et skritt videre for å redde liv med samordnet grunnforskning rundt kreft.

–Styrer hardt

–Er du lei av spørsmål rundt din unge alder?

–Ja, i starten ble jeg fornærmet, men så tenkte jeg at jeg skal vise dem, slik jeg alltid har gjort. Jeg fikk plassen på listen fra Nord-Sjælland fordi jeg er best og ikke fordi jeg er ung, jente, har langt hår og store brune øyne. Og så får jeg jo sagt noe politisk.

–Er EU-parlamentet viktigere enn det danske Folketinget?

–Nei. Men når 70 prosent av miljølovgivningen i Danmark kommer fra EU, så blir EU-parlamentet viktig. Sosialpolitikken, som jeg også er opptatt av, avgjøres derimot i Folketinget.

Facebook-skeptisk

Hun bruker selvsagt Facebook, både som politiker og venn med mange. Men som politiker synes hun det er vanskelig å vite hvor grensen går.

–Jeg vil ikke at det skal være bilder av meg der jeg drikker øl – og risikere at det kommer i EkstraBladet om ti år.

Selv når Mette Abildgaard kommer hjem om kvelden er noe annerledes enn for de andre studentene hun bor i kollektiv med. Hun vil nemlig ikke ødelegge fremtiden. I Sverige måtte partifeller gå av som statsråd fordi de ikke hadde betalt TV-lisens. Og nylig har hennes tidligere partileder og visestatsminister Bendt Bendtsen fått problemer med bl.a. golfturer med næringslivstopper.

–Jeg er vel en av få ungdommer i dag som betaler lisens, fordi jeg ikke vil risikere ikke å bli statsråd en dag fordi jeg sparte to tusen kroner i året da jeg var 19-20.

Jeg har svaret på 20 sjove, skæve og seriøse spørgsmål til en artikel, som et lokalt medlemsblad laver. Der er en meget sjov idé. Se her: 

1.     Danmarks største politiske udfordring?
Vi står over for en udfordring, som hverken kan eller skal løses af politikerne, tværtimod. Vi bliver nødt til at anerkende, at det personlige ansvar ikke kan fralægges via stemmesedlen eller skatteopkrævningen. Hvis staten skal tage sig af alle, så forsvinder fokus fra de, som rent faktisk virkelig har brug for hjælp. Det er nødvendigt at vi taget et ansvar for vores eget liv, men også at vi tager ansvar for vores familie og omgangskreds. Det personlige ansvar ligger ud over det lovene foreskriver, og derfor kan vi ikke lovgive os ud af problemet. Politikerne skal tværtimod give borgerne nogle rammer, som vi selv kan udfylde og forme.

2.     Politisk idol?
Jeg føler ikke, at jeg har noget egentligt idol. Der findes dog politikere, som med deres passion og ildhu imponerer mig. En af dem er Henriette Kjær, som meget præcist har været i stand til at formulere partiets sociale profil, og den har været stærkt medvirkende til at jeg betegner mig selv som konservativ.

3.     Europa-Parlamentet?
Et uhyre vigtigt parlament, som sætter fingreaftryk på mere end 70 % af den lovgivning vi implementerer i Danmark.  Europa-Parlamentet er det eneste europæiske organ, som har direkte valg, og hvor man sidder efter politisk overbevisning. Hvis alt lykkedes for mig, er Europa-Parlamentet også min kommende arbejdsplads.

4.     Kæreste?
Kalenderen er fuldt booket, og efterlader ikke meget tid til prinsen på den hvide hest. Men jeg har nu heller ikke mødt endnu, så det gør ikke så meget. Møder jeg en, som kan slå benene væk under mig, så finder jeg nok også tid til ham. 

5.     Monarki eller republik?
Monarki, naturligvis. Jeg er meget begejstret for vores kongehus!

6.     Plejebørn?
Mine forældre er plejeforældre, så jeg er vokset op med tre små skønne plejesøstre. De betyder uendeligt meget for mig, og jeg behandler dem præcis som mine tre biologiske søskende.

7.     Din livret?
Jeg er selv helt umulig i et køkken, og forleden måtte jeg konstatere, at jeg ikke har købt ind til mit køleskab i seks uger.  Jeg er godt træt af valgkampsmad. Derfor er mit simple svar, at al mad der er hjemmelavet, potentielt kan løbe med sejren.

8.     Kræftbehandlingen i Europa?
Igennem mine fem år som frivillig kampagneleder for Kræftens Bekæmpelse har jeg oplevet, hvor lidt EU gør for at koordinere indsatsen mod kræft. Landene køber det samme udstyr, og forsker i præcis det samme, uden at skue til hinandens resultater.

Kræft er den sygdom der hvert år dræber næst flest europæere, men på trods af det, har det ikke politikernes opmærksomhed. Det vil jeg ændre på, når jeg kommer i Europa-Parlamentet. Vi skal have styrket, specialiseret og koordineret kræftforskningen, så den kan redde liv.

9.     Bedste bog?
Eftersom jeg stadig er studerende, bliver det mest til faglitteratur. Jeg er dog generelt glad for krimier, og har læst en del af Camilla Läckbergs gysere.

10.  Fiat eller Opel?
Aner intet om biler – jeg er faktisk først ved at tage kørekort nu. Men det må blive Opel, for sådan en havde mine forældre da jeg var barn.

11.  Studie?
Samfundsvidenskab på mit 4. Semester. Dog er jeg for tiden ”Ugens gæst” på studiet, da valgkampen tager det meste tid.  Jeg har dog fået afleveret flere eksamener, som jeg venter på svar på.

12.  Mogensen eller Kristiansen?
Politisk er det jo Kristiansen, men mit totalt irrationelle svar bliver Mogensen, for han har noget ret flot hår.

13.  Yndlingssted i Danmark?
Når jeg virkelig skal slappe af, geare ned, og bare være Mette, så tager jeg hjem til Føvling. Der er himlen altid blå og fuglene synger for det meste.

14.  Udligningen?
Jeg er bestemt ikke tilhænger af udligningsordningen. Den dræner al lyst til at skabe vækst, og straffer kommuner der satser på fremtiden. Det kan aldrig være konservativ politik.

15.  Føvling?
Min elskede fødeby, som jeg glædeligt reklamerer for. Flere har mig mistænkt for at være på Føvlings’ lønningsliste, som omvandrende reklamesøjle, men det kan jeg afvise. Al reklame jeg gør for Føvling, gør jeg skam helt gratis!

16.  God musik?
Jeg er slet ikke musikalsk anlagt. Jeg har en Ipod, men det er veninderne der fylder den med musik. Oftest er det dog den glade popmusik, som får mig i godt humør.

17.  Din sport?
Jeg har spillet fodbold i mange år, men for tiden er det løb der passer mig bedst. Jeg løb et halvmaraton sidste år, og har intentioner om at løbe endnu et når EP-valget er overstået.

18.  Folkeskolen?
Jeg har altid interesseret mig meget for undervisningsområdet, og særligt folkeskolen. Folkeskolen står over for mange udfordringer, hvis den fremover skal kunne rumme alle elever.

19.  TV?
Jeg ser ikke specielt meget TV, men når jeg sjældent er hjemme, så kører TV2 NEWS altid i baggrunden, så jeg i det mindste føler at jeg er lidt opdateret. Jeg tør også godt indrømme, at jeg elsker at følge Folketingets debatter via DR2.

20.  Konservativ eller Folkeparti?
Kombinationen af Konservativ og Folkeparti er netop det der giver det balancerede resultat, derfor ”Det Konservative Folkeparti”.

Min mor var jo på besøg forleden, og når mor kigger forbi, så sætter hun dagsorden. Hun gav mig klar besked om at passe bedre på mig selv, og hun forlangte eksempelvis at jeg begynder at tage vitaminpiler. Jeg får ikke helt de vitaminer jeg skal, så hun har sådan set ret, men jeg synes simpelthen at de er så klamme. Det er sådan nogle ulækre brune noget, som man får total kvalme af. Jeg plejer godt at kunne sluge piller, men de her er altså ikke så delikate. 

Men jeg tager dem naturligvis, for hvad mor siger - det er selvfølgelig rigtigt!

Jeg havde et lille frikvarter i dag, hvor jeg så en af mine absolut bedste veninder Nikoline. Jeg har ikke haft tid til at se hende i en hel måned, hvilket også er helt forrykt. Vi aftalte en date i Kongens Have, og på programmet stod Asti, vindruer, chokoladekiks og masser af tøsesnak.  Det var en faktatisk cocktail, kan jeg godt afsløre. Vi glemte at tage krus med, så vi blev desværre nødt til at købe en flaske ASTI til hver, øv hva!  Det har resulteret i en lille fredagsbrandet… :) 

Det var nogle skønne timer, og det var så dejligt at glemme valget bare lidt, i bare et par timer. Når jeg møder folk, spørger de oftes “Hvad så, hvordan går det med kampagnen?”; og det forstår jeg da godt - for det er et meget logisk spørgsmål. Men med Nikoline i dag, talte vi stort set ikke valg, og det er det jeg elsker ved hende. Selvom jeg elsker at være kandidat, så vil jeg ikke reduceres til det.  

Når jeg er hjemme i Føvling bliver jeg mindet om, at jeg også er lillesøster, storesøster, datter og blot en ud af mange. Det er sgu svært at holde begge ben solidt plantet i jorden, når man oplever så mange fantastisk ting, og bliver klappet så meget af - men det er så dødsvigtigt.  
 

Det kan være ret svært at forklare andre, hvordan livet som EP-kandidat er. Det kan godt være lidt frustrerende engang imellem. Man lever i sin helt egen verden, hvor man tit kommer til at ekskludere andre, fordi man er så fokuseret på de opgaver der venter forude.

Jeg har forberedt det her valg i snart to år, og jeg har virkelig gået op i det med liv og sjæl - og det gør jeg også stadig. Nu er det bare virkelig NU! Altså jeg fører valgkamp i størstedelen af døgnets timer, og møder mange tusinde mennesker hver evig eneste uge.

Det er en absurd situation, at man bruger mere tid med sine “modkandidater”, som man møder i debatterne, end man gør med sine bedste venner. Jeg har haft rigtig mange debatter mod Emilie Turunen, nummer 2 på SF’s liste - som har en god chance for at blive valgt også.  Selvom hun er en politisk modstander, synes jeg faktisk at hun er en enorm sympatisk pige, som jeg taler godt med. Det har også været fint at opleve, at man har mere til fælles end man lige tror. Talte lidt med hende i dag, om netop livet som kandidat. Vi var enige om, at vi glædede os til at der igen blev bare lidt tid til spontanitet i vores liv :)