Mettes blog

Titlen gives til den dansker, der i løbet af en måned, har haft flest indlæg i danske aviser. Jeg har på 30 dage haft 33 indlæg i aviserne. Egentlig har jeg haft næsten 40 i, men enkelte af dem, er ikke kommet med i deres opgørelse. Men skidt pyt, hvis jeg kunne slå Morten Messerschmidt, Margrethe Auken, Dan Jørgensen osv med 33 indlæg, så er det fint.

Jeg troede faktisk ikke at jeg ville vinde titlen, så det var en dejlig overraskelse, da jeg i dag modtog en mail fra Den danske Europabevægelse, med beskeden.

Samtidig blev Det Konservative Folkeparti kåret som det parti, der havde flest indlæg i avisen i marts måned - ret sejt også! Det kan vi også godt være stolte af.   

Jeg har haft indlæg i alt fra Berlingske, til Ekstra Bladet, til Kalundborg Folkeblad og Flensborg avis. Jeg har i den grad været rundt omkring. 

Den sidste måned har været travl, også for travl. Når jeg har lidt for meget om ørerne, så er det altid min søvn det går ud over. Jeg vågner hele tiden, sætter mig op i sengen, overvejer hvad det er jeg har glemt. Konstaterer at det nok ikke er noget, og forsøger at falde i søvn igen. Sådan foresætter det hele natten.

Nogen gange vil man gerne fremstå som et super menneske, der kan klare, overskue og rumme alting, men sådan er jeg altså ikke. Det der har kostet kræfter i løber af de sidste uger, har især være landsrådet - hvor temmelig meget skulle forberedes, men også al læserbrevsskrivertiet, fakkeloptoget, landsindsamlingen - og bestemt også teoriprøven. Det er projekter, som jeg har ud over alt det daglige, alle møderne over hele landet. Debatterne tager altså også ret hårdt på en, for man skal være mentalt på, fra første sekund. 

Man taler tit om medaljens bagside. “Medaljen” er, at jeg får lov til at lave det jeg elsker, men bagsiden er, at det er lige intensivt nok. Jeg har ikke købt ind til mit køleskab i snart fire uger, fordi jeg ikke har været hjemme i mere end 2-3 dage af gangen. Jeg kom hjem i dag kl. 18:00, og skal afsted igen i overmorgen, kl. 05:00 - så jeg når heller ikke at købe ind denne gang.

Der er stadig to måneder til valget, og der bliver absolut ikke mindre travlt. Uhh, det bliver godt med sommerferie, engang…

Det var med våde håndflader jeg gik ind i det lille lokale. Jeg havde hørt noget om, at man skulle sætte sig lige for, og oppe foran, altså til teoriprøven, for der så man bedst. Jeg prøvede elegant at komme forbi de andre, og frem til de forreste sæder. Det gik ikke. De andre droppede elegancen, og løb frem og tog pladserne. De havde vist fået samme råd af deres køreskolelærere. 

Jeg var temmelig nervøs, og det æble jeg spiste i toget på vej fra Horsens-Valby st., det roterede og havde svært ved at falde til ro. Det kan også bare være, at det var mit hjerte der bankede så voldsomt.

Politibetjenten satte sig ned ved skrivebordet. Hoverende læste han reglerne op, velvidende at vi allesammen sad med en indre stemme: “Man må gerne parkere ved en hovedvej, må man ikke?” eller “En bil må være 2,55 cm bred, men er det med eller uden de 15 cm der må stritte ud på hver side, egentlig?”.

Prøven gik i gang. Nej! Det var jo ikke ligeså nemt som alle havde sagt: “Bare rolig Mette, den virkelige prøve er meget nemmere end prøverne på CD’en”. Snyd og bedrag, spørgsmålene vælter ind, og jeg føler mig ikke overbevist om svarerne.

Jeg forstår hurtigt, hvorfor det var så vigtigt at sætte sig foran. Det er umuligt at se detaljerne på billederne, når man sidder ude i siden, og længere bagved. Jeg kniber øjnene sammen, er de striber der stiplede eller fuldt optrukne? Jeg kan simpelthen ikke se det. Spørgsmål 25 er overstået, men jeg er ikke lettet. Jeg bander og svovler for mig selv, og indstiller mig mentalt på, at jeg vil komme til at se det teorilokale igen - den er ikke bestået.

Vi sætter os i ventelokalet, spændte. Dumme som vi er, sammenligner vi vores svar - vi har svaret meget forkert, åh nej! Ikke noget godt tegn. Vi var enige om, at prøven var meget svær. Alle er urolige, undtagen én, som ser meget selvsikker ud. Jeg overvejer om det er bluf.

Betjenten kommer ud med resultaterne. Jeg får et stykker papir, vender det om, og der står 3! En umanerlig lettelse ryger igennem mig, yes - jeg bestod. Jeg er lettet! Min forfængelighed får mig til lige at skue over til den selvsikre pige, hun havde fire fejl, ha - det var bluf!

Så er teoriprøven overstået, nu venter køreprøven bare forude.

Det er præcis det beløb, som mine trofaste og dygtige indsamlere i dag samlede ind - og det er faktisk det højeste beløb i mine fem år som kampagneleder - så I kan tro jeg er er stolt. Der var egentlig flere ruter, som gav lidt under gemmensnittet dette år, men det blev reddet af, at jeg i år havde fundet indsamlere til samtlige ruter. Jeg er meget tilfreds, men jeg vil også nævne i samme åndedræt, at jeg også er meget udmattet.

Jeg er, for at sige det lige ud, skide træt. Det har været en hård weekend med ungerne, og særligt en hård dag i dag. Imorgen bliver skøn, jeg har teoriprøve 13:30, og så skal jeg forbi HQ - og sidst på dagen skal jeg være med til at fejre Hannes fødselsdag. Glæder mig SÅ meget, til at se lidt til mit kollegie.

Jeg ville egentlig gerne fortælle mere om indsamlingen, men jeg bliver nødt til at prioritere læsning og søvn højere. Jeg har INGEN tid haft til at øve frem mod teoriprøven, så er lidt nervøs for den - men jeg har en times tid nu her, før jeg SKAL i seng. Pigerne vågner kl 6:00 imorgen, så der skal jeg op og smøre madpakke, børste tænder og finde tøj frem- Cant wait  

Men 62.577,25 blev resultatet, som jeg faktisk er ret stolt af!

Det er ingen hemmelighed, at jeg i dette semester forsømmer mit studie på den groveste facon. Jeg har simpelthen ikke tid til noget som helst, og desværre vinder paneldebatterne altid over undervisningen, når der skal prioriteres. 

Forleden fik jeg en mail fra den kursusansvarlige på kurset “Videregående kvantitativ metode”. Jeg kender ikke den kursusansvarlige, for jeg har ikke været til eneste forelæsning. Han skrev for at informere mig om, at hvis jeg ville bestå kurset, så skulle jeg aflevere eksamensopgaven indenfor 24-timer. Bum bum! Jeg anede ikke engang, at kurset blev afsluttet med en opgave, skidt.

Han sendte opgaveformuleringen med til mig. Hvis man havde fulgt undervisning, eller i det hele taget bare købt bogen til faget, så tror jeg ikke det ville være så svært. Men eftersom jeg ikke kan prale af nogen af delene, så var det op af bakke. Men som den stædige rad jeg er, satte jeg mig naturligvis for at skrive opgaven - og det fik jeg gjort, men om den er til “bestået”, det er jeg ikke overbevist om. Nu har jeg prøvet, det gælder trods alt 5 ECTS point.  

1-2-3 aflevering, hvor svært kan det være?

Normaltvis kalder min mor mig for Mette My, men i denne uge hvor mine forældre er ude og rejse, har jeg overtaget lidt af “mor funktionen”, og prøver at ligge My lidt på hylden. Jeg har passet Mia og Naja siden fredag morgen, men vi fik ikke ligefrem den heldigste start.

Jeg opdagede ikke at pigerne stod op, så da jeg langt om længe vågnede, havde pigerne fået tøj på og spist morgenmad, og var takket være Josefine, klar til at tage i børnehave. Pinligt, godt jeg havde Jose! Da vi så skulle ud af døren, gik det pludselig op for mig, at sådan nogle størrelser da vist nok skal have madpakke med i børnehave. Så mens ungerne stod klar i baggangen, med flyverdragten på, måtte jeg løbe ind i køkkenet og trylle et par madpakker frem. 

Trods en lidt uheldig start, har det været en helt igennem dejlig oplevelse at passe tøserne. Vi har cyklet til og fra børnehave, bagt vafler, været ude og lege, spillet spil og danset. Det er vidunderligt at opleve lidt “hverdag” sammen med dem. Jeg elsker at bo i København, men jeg savner virkelig de små - alle tre. :) 

Så er det imorgen, at der er indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Jeg er altid enormt nervøs før indsamlingen, jeg vil jo gerne have at alt klapper og er klart. Og vigtigst af alt, så vil jeg virkelig gerne have, at vi får samlet mange penge ind. Det er en sag jeg brænder for, og jeg ligger meget ære og stolthed i projektet - derfor har jeg også lidt nerver på, før imorgen.

Men jeg vil nu mene, at alt er klart. Alt det praktiske er booket, bestilt, betalt og afhentet. Indsamlerne er inviterede, informerede og instruerede, og forhåbentligt møder de alle op imorgen. Det skal nok gå det hele. Under alle omstændigheder, så glæder jeg mig til det er overstået, jeg får lidt mindre at bekymre mig over.  Jeg har gjort mit bedste, alt hvad jeg kan - nu håber jeg bare, at danskerne er gavmilde. 

Jeg har også fået lidt lokal presse på indsamlingen, nedenstående var bragt forleden.
  

Klar til indsamling 

Søndag d. 29. marts holder Kræftens Bekæmpelse tradtitionen tro landsindsamling, og samtlige borgere i Brædstrup kommune, kan forvente besøg mellem kl. 10:30 og 15:00.

Beskeden er klar, når man taler med kampagneleder Mette Abildgaard: Alt er klappet og klart til på søndag. På trods af finanskrisen og andre triste spådomme, så har lysten til at samle ind for Kræftens Bekæmpelse nemlig aldrig været størrere.

Mette Abildgaaard er også godt tilfreds “I mine fem år som kampagneleder har jeg aldrig haft så let ved samle indsamlere, og jeg kan stolt meddelele, at i år er alle ruter udsolgt.”

At situationen er sådan, mener Mette Abildgaard skyldes at der satses massivt på god indsamlerpleje. “Jeg forsøger at gøre indsamlingen til en festdag, ligefra vi mødes over morgenbordet kl. 10, til der er gratis bowling på Pejsegården om aftenen, for de der har lyst. Det er måske også derfor, at så mange indsamlere trofast kommer igen, år efter år.” 

Men Mette Abildgaard mener også, at der er en mere alvorlig årsag til, at det er relativt nemt at hverve indsamlere: “Hver evig eneste dag får 90 danskere konstateret kræft, og kræft er den sygdom der hvert år dræber næstflest europæere. Det betyder at mange er i berøring med sygdommen, og måske selv har mistet venner eller familie. Derfor vil mange gerne gøre en forskel!”:  

Det er i år femte år, at den 20-årige Mette Abildgaard er kampagneleder i Brædstrup. Mette er til dagligt bosat i København, hvor hverdagen går med studier, men derfor mener hun alligevel godt, at hun kan planlægge indsamlingen på afstand: “Meget af mit arbejde består i at ringe rundt til indsamlere, og ellers organisere alt det praktiske, og det kan jeg sagtens gøre fra mit lille kollegieværelse på Nørrebro. Mette har blot et ønske til årest landsindsamling: “Jeg har alle indsamlerne på plads, nu håber jeg bare at folk er hjemme når vi kommer rundt, og at de vil give et bidrag, naturligvis”. og forsætter: “Og måske gør det ikke noget hvis det er lidt overskyet, for ellers stikker alle folk af til havecentrene”.

Landsindsamlingen i Brædstrup Kommune består af cirka 50 ruter, og godt og vel 60 indsamlere.

Jeg har haft en kende travlt de sidste par dage, og har været på rundtur i hele landet. Jeg startede i Odense, hvor KU-holdte landsråd. Jeg kom hjem til København sent søndag aften, var mandag på glatbane, og tog så om aftenen til Århus. Jeg var ovre for at deltage i storkredsgeneralforsamlingen, og for at sende et klart signal om, at Østjylland er vigtig for mig.

Jeg var hjemme fra Århus kl 02:00 om natten, men det var også i god tid,  for jeg skulle først have køretime kl. 08:30 næste dag. Onsdag var faktisk stille og rolig, indtil jeg om aftenen skulle til storkredsgeneralforsamling i Hillerød.  Det var en super god aften, hvor jeg fik en rigtig flot opbakning. 

I dag stod jeg tidligt op, for at flyve til Aalborg, og køre derfra til Viborg, hvor jeg skal holde oplæg i dag. Der er stil over det, når de der inviterer sender en flybillet, og sætter en chauffør til rådighed. Ikke dårligt.

Når oplægget er færdigt i dag, så smutter jeg hjem til Føvling - hvor jeg skal forberede det sidste til landsindsamlingen på søndag. Min mor og far skal også ud og rejse, så jeg skal også passe de små. Dejligt.

KU’s landsråd blev præcis lige så fantastisk, som jeg havde forestillet mig- måske endda bedre. Det var mit 5. landsråd, og jeg vil nok næsten påstå, at det var mit bedste indtil videre.

Stemningen var i top, jeg fik mine forslag igennem, jeg var på talerstolen masser af gange, festerne var gode - og ja, selskabet var det bedste.

En rigtig skøn weekend, tak for det!

Jeg er simpelthen stjernetræt, så her kommer en ultrakort update.

- Fakkeloptoget gik rigtig fint, og vi havde en virkelig hyggelig aften
- Jeg har været til møde i Århus, og er på vej hjem nu -  Ank. Kbh 01:26
- Togturen udnyttes til at lave næste “EP-Update”
- Imorgen kl. 8:30 har jeg min sidste køretime inden teoriprøven
- Der er storkreds generalforsamling imorgen aften i Nordsjælland
- Jeg skal fredag tale til EU-dag hos Viborg kommune 
- Jeg har efterhånden nogenlunde styr på indsamlingen på søndag