Mettes blog

Så er jeg netop kommet hjem fra aftenens generalforsamling i Allerød, hvilket betyder, at jeg nu er færdig med min store generalforsamlingsrundtur! Selvom det har været en kende hårdt, og har betydet at søvn har været en mangelvare, så har det været hvert minut værd. 

Jeg har virkelig nydt at komme rundt. Alle steder har jeg fået lov at holde oplæg, og jeg har fået præsenteret mig for alle de medlemmer, som inddirekte har været med til at vælge mig som deres kandidat. Jeg har ikke haft planlagte manuskrifter til nogen af stederne, men jeg har til gengæld talt lige fra hjertet. I dag endte jeg ud med at tale om, hvordan min drøm om et plads i Europa-Parlamentet, ændrede sig til en ambition om en plads i Europa-Parlamentet.

Generalforsamlingerne har virkelig givet blod på tanden. Jeg har fået så mange positive tilbagemeldinger fra de i alt cirka 550 mennesker jeg har talt for i de sidste to uger. De har til dels bakket op om mit kandidatur, men bestemt også den politiske linje jeg har lagt for dagen, og det er rigtig fedt at føle. 

Næste uge har jeg igen aftaler de fleste aftener, men det er heldigvis af mere privat karakter.

Her er lige et indlæg som blev skrevet i går, men jeg var for træt til at ligge det op, da jeg kom hjem
_________________

Klokken er 22:34. Jeg sidder i et toget, for fjerde gang i dag, og runder snart dagens ottende time kørsel på skinner. Vækkeuret ringede kl. 04:45, hvorefter jeg drog til bussen, hovedbanen, Århus banegård og slutteligt Egå gymnasium – ankomst 09:16.

Dagens udgave af EU 4-real spillet var flere længder bedre end det jeg forleden oplevede i Nykøbing Falster.  Først og fremmest var eleverne kvikkere, langt mere motiverede og i det hel taget utrolig sympatiske. Vi havde det enormt sjovt i ”Grækenland”, og jeg glemte til tider helt, at jeg ikke var elev. Jeg klædte mig temmelig konservativt og voksent i dag, hvilket resulterede i, at det kun skete to gange i dag, at jeg blev forvekslet med en elev. Jeg rendte til gengæld også ind i flere af mine gamle lærere fra TAG; og jeg skal sende en varm hilsen til alle, fra bl.a. Kirsten Skov.

Denne gang snød mit land på inden måde, vi var til gengæld super gode strateger. Vi vandt spillets tre første delrunder,  hvilket udelukkende skete fordi vi lagde en helt klar plan, og i samarbejde med Cypern fik alle de relevante lande med os. Det var sgu skægt. Spillet var også meget tættere i dag, og der var i det hele taget en skøn energi omkring spillet. Ej, hvor kan jeg bare godt lide østjyder, det er altså skønne folk. Vi vandt ikke det samlede spil i dag, men vi kom ind på en ENORMT tæt andenplads. Måske var det også fordi at Margrethe Auken ikke var med i dag, at det var mere fredeligt og sjovere. Jeg har haft mareridt om hende i nat..

Dagens hjemtur hed Ega-Århus-København-Nivå – hvor jeg var til Fredensborg Vælgerforenings generalforsamling. Lars Barfoed skulle have holdt en halv times oplæg, men sad fast i nogle forhandlinger, så jeg fik i stedet lov at holde et langt, men temmelig impulsivt, indlæg. Men jeg fik faktisk blomster, ret sødt af dem.

Jeg elsker at være EP-kandidat, men hold op hvor er jeg træt lige nu. Det har været en sindssyg hård uge, men når morgendagens generalforsamling i Allerød erklæres for afsluttet, så er jeg også ovre alle generalforsamlingerne.  

Ved Vesterhavet i weekenden traf jeg en vigtig beslutning, men også en enorm svær beslutning. Jeg har altid haft den indstilling at mit politiske arbejde ikke må betyde, at jeg kommer bagud i forhold til min uddannelse. Det er et princip jeg har overholdt de sidste seks år, men i år er der nogle særlige omstændigheder (Læs EP-valg!), som gør, at jeg bliver nødt til at prioritere lidt anderledes.

På mit studie skriver man hvert semester et stort eksamensprojekt, hvori man består en del af undervisningen. I år er det vores metodefag, der skal bestås via projektet, og det udløser i alt 35 etcs point. Min oprindelig plan har været at skrive projektet selv i januar og februar måned, da jeg skal være færdig til EP-valget. Jeg kan desværre bare se i min kalender, at det simpelthen ikke kommer til at ske. Det er langt fra kun kalenderen der har afgjort det, det er også noget så uholdbart som min mavefornemmelse og min manglende evne til at sove. De sidste fire uger har jeg sovet elendigt om natten, og er konstant vågnet, overbevist om at NU skal jeg op, og det er som om jeg har glemt noget meget vigtigt. Det er ikke noget godt tegn.

Dybest set  har jeg altid ment, at stress er noget overvurderet pjat, og det mener jeg egentlig stadigvæk. Jeg må dog samtidig indrømme, at med aftenmøder stort set hver aften, så er det svært at få det hele til at hænge sammen.

Det betyder langt fra, at jeg slet ikke skal på RUC det næste halve år. Jeg følger metode undervisningen, samt mit specialkursus i journalistik – og den eksamen der er der. Jeg vil også forsøge at begynde på mit projekt, og få skrevet nogle sider på det, men jeg har opgivet mine ellers ihærdige intentioner om at skrive det færdigt i dette semester.

Mit valg er også en konsekvens af, at jeg gerne vil have tid til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling igen i år, og i øvrigt leger en lille bitte smule med tanken om at tage kørekort.

I går var jeg så langt væk,  som Nykøbing Falster, for at deltage i et forhandlingsspil,  EU 4-Real. Vækkeuret var sat til kl. lidt i fem, for jeg skulle være der allerede kl. 9 sharp, hvor spillet gik i gang.

Jeg blev forhandlingsleder for Grækenland, og mig og mit hold af elever skulle så forhandle således, at Grækenland  enten 1) fik  deres interesser tilgodeset, hvilket udløste en kontant bonus, eller 2) sørge for at blive bestukket af de andre lande. Vinderen af spillet blev det land, som formåede at tjene flest penge til sit land.

Mit land endte faktisk med at vinde, hvilket er ret godt, når vi i alt var 27 forhandlingsledere og lande. Der var dog visse af de andre lande, der ikke ville anerkende vores sejr, da de mente at vi havde snydt. Jeg konstaterer bare – Grækenland kan jo ikke gøre for, at Cypern helt frivilligt kommer og donerer deres penge til Grækenland – det står der jo intet om i reglerne. Ha ha!

Jeg er generelt stor tilhænger af forhandlingsspil, men jeg synes helt ærligt at det her var for latterligt. Eleverne havde ingen introduktion til EU fået, så de anede ikke at spillet var 100 % urealistisk. Derudover var spillet temmelig hektisk, og ingen anede rigtig hvad man skulle hvornår.  Det var en meget rodet oplevelse, hvilket det stort set kun kan være, når sådan en som Magrete Auken deltager. Kvindemennesket havde taget toget fra København, med sin cykel ved sin side, så hun kunne cykle fra stationen til skolen – der var i alt 1,2 km. Hun er ikke rigtig klog.

Dagen blev sluttet af med en generalforsamling i Egedal, så var hjemme i seng kl 23:45, skønt. Tilgengæld jeg har slappet lidt mere af i dag, men skal i aften til generalforsamling i Rudersdal. Imorgen kl 04:55 ringer vækkeuret igen, og så skal jeg til Århus for at deltage i endnu en omgang EU 4-real – og om aftenen skal jeg direkte til Fredensborg, for at deltage i endnu en generalforsamling I loove it!

I weekenden var jeg med to af mine bedste veninder, Nikoline og Louise, i sommerhus i Klegod ved Søndervig.

Det er en tradition som efterhånden kører for tredje år, men i år havde vi den udfordring, at vi havde efterladt drengene derhjemme – og de var savnede. Snakken, sladren og hyggen gik glimrende uden dem, det var intet problem, men vi havde visse praktiske problemer.

Eksempelvis kan vi konstatere, at den fremragende mad vi de andre år har fået når vi var i sommerhus, i høj grad skyldtes dem. Denne gang stod den på færdiglavet whiskeysauce, eller helt færdiglavet var den ikke, for man skulle åbenbart købe fløde til, men det fattede vi ikke lige Så skal vi ikke bare konstatere, at selv efter en halv liter vand i saucen, var den stadig temmelig stærkt.

Vi havde også pænt svært ved at få tændt op i pejsen, men så slog  spejderen Mette til. Mens Nikoline trodsede snestormen og kørte til Søndervig for at købe tændblokke, formåede jeg nemlig at få ild i pejsen på helt naturlig og miljøvenlig facon. Jeg var mere end stolt af mig selv! Jeg har været spejder i seks år, så var glad for at kunne konstatere, at jeg trods alt har lært lidt.

Her til aften har jeg været til årets første generalforsamling, som blev afholdt i Hørsholm, og havde cirka 70 deltagere – ret flot. 

Jeg er igennem årene blevet så meget parti-gok, at jeg kender de fleste generalforsamlingjokes, som altid kommer. Ligesom jeg kan alle DSB-damernes højtalerbeskeder, så kan jeg også alle generalforsamlings standard-sætninger, såsom dirigenten der siger: “Jeg skal minde om, at formanden beretning ikke skal godkendes, blot tages til efterretning. Nogen kommentarer? Nej, så går jeg ud fra at betragtningen er taget til efterretning. Og så giver jeg ordet til…” Osv. Det er skønt. Ligesom måden de konstaterer om generalforsamlingen er lovligt indkaldt. I loove it. Der er så meget rutine over det, at det jo nærmest bliver helt helligt.

Jeg sagde også selv et par ord, men eftersom klokken på det tidspunkt var 22:33, gjorde jeg det temmelig kort. Til gengæld fik jeg et lift hjem af den meget sympatiske Transportminister, Lars Barfoed. På den mest snedige (dog absolut lovlige) fik han overhalet en bus, og parkeret foran den, så jeg lige præcis kunne nå den hjem – så fornemt.

Der venter mig rigtig mange generalforsamlinger forude, og rigtig mange sene aftner. Det bliver hårdt, men jeg sætter enormt meget pris på at få mødt de medlemmer, som inddirekte har været med til at vælge mig som EP-kandidat.

Imorgen aften skal jeg til Hørsholm igen, men denne gang er det fordi Lene skal holde et oplæg. Det er dog programsat til at slutte kl. 21:00, hvilket er rart nok. 

Nu vil jeg virkelig smutte i seng. Jeg har været inde og give blod i dag, og det har virkelig gjort mig træt. Jeg vidste godt, at man muligvis godt ville kunne mærke det lidt – men synes godt nok jeg har mærket det tydeligt. Men jeg har egentlig en ret flot blodprocent, så burde kunne holde til det. Måske ynker jeg bare lidt…

Jeg har i dag været udsat for noget af en prank, men det har resulteret i blomster – så det er udemærket. For at forklare hvad der er sket, bruger jeg lige opdigtede navne, vil jo nødigt hænge nogen ud. Jeg kan dog afsløre, at alle navne har relation til KU.

Jeg fik en flot buket blomster, med et tilhørende kort:

“Min kære Mette.
Minderne om vores sidste dage er aldrig forsvundet fra mine tanker. Den lange tid væk fra dig plager mig inderligt. Jeg glæder mig til et dejligt år sammen med dig.”
- Anders

Da jeg først så kortet, hoppede jeg fuldstændig på den. Men så blev jeg alligevel lidt mistænksom, og blev lidt usikker på, om blomsterne nu også var fra Anders. Jeg ringede derfor til blomsterhandleren, som oplyst at blomsterne var bestilt af en Martin.

Jeg ringer derfor til Martin – han aner intet, og jeg tror faktisk på ham. Så sender jeg en facebook besked til Anders, for at høre om blomsterne er fra ham – hvilket jeg fortæller til et par personer jeg skriver med på msn. Kort tid efter får jeg en sms, fra et ukendt nummer. Det er angiveligt fra Anders, men han skriver, at han har fået nyt nummer. Jeg slår nummeret op, men man kan ikke se hvem der ejer det.

Jeg skriver en ny sms til det nummer, den angivelige Anders skulle skrive fra, og beder ham svare på min facebook besked, så jeg ved at blomsterne er fra ham. Han skriver at han ikke har adgang til nettet, og desværre ikke kan. Hmm – snyd og bedrag.

Jeg står nu i den situation, at jeg ikke er klar over hvem det er der har ofret et par hundrede kroner på, at lave verdens sjoveste prank med mig. Det er virkelig god humor, og den der står bag, for evig street credit fra mig.

Men tak for blomsterne, til hvem end de nu er fra Mine hovedmistænke er dem jeg talte med på msn, og fortalte at jeg havde sendt ham en besked på facebook. Kan vist godt afsløre at min hovedmistænkte i virkeligheden, begynder med R og slutter på Une! Men han må have sammensvogerne.

Haha, et er sgu god stil!

Traditionen tro, fejrer jeg også i år min KU-fødselsdag. Den 21. januar 2003 modtog jeg bekræftelsen på min indmeldelse i KU – hvilket vil sige, at jeg i dag har været medlem af Konservativ Ungdom i præcis seks år.

Sidste år skrev jeg en laaang smøre om hvordan KU har ændret mit liv, (ja, det lyder næsten religiøst), det skal jeg befri jer for i år – men vil blot konstatere, at mit hjerte stadig banker for KU, som jo nok har været min største kærlighed, sådan i nyere tid

Jeg sender en tak, til vedkommende der i dag sendte mig blomster – for at ønske mig tillykke med dagen

Se lige vores fine gamle logo – det er da historisk.

Jeg var forleden til Kampagnestarts møde i Nordsjælland, hos Kræftens Bekæmpelse. Jeg plejer ikke at komme til de møder, men jeg tænkte at eftersom det i år er mit 5-års jubilærum som kampagneleder, burde man måske give det en chance.

Det var en rigtig god aften, og det var fedt at udveklse erfaringer med de andre kampagneledere. Jeg havde egentlig tænkt mig at lade årets indsamling være en “walk over”, (som Nik og Jay klart ville sige), men jeg blev faktisk motiveret til, at gøre noget ekstra ud af i år – og prøve nogle nye ting af. Det bliver lidt tidspresset og lidt stressende, kan jeg allerede nu forudse, men jeg glæder mig også rigtig meget til det.

Det var også fedt at blive mindet om, hvorfor det er at man bruger mange timer på arbejdet. Hver dag får 90 danskere konstateret en form for kræft – det er altså virkelig mange. Heldigvis er der i dag flere og flere som overlever sygdommen, og vinder livet tilbage. Derfor synes jeg også det er meget fint, at årets kampagne kører under temaet: “Jeg vil leve…”

Sæt endelig kryds i kalenderen den 29. marts, for der går det løs.

.

Mine dygtige søster Josefine, på 13 år, har skrevet en rigtig flot nytårstale, som hun forleden holdte foran hele hendes skole. Jeg synes virkelig den er flot, og indeholder mange rigtige og kloge tanker. Er så stolt at min bette søs!

Nytårstale 2009

Kære Danmark. Vi starter nu snart et nyt år, og vi må håbe at det bliver bedre end 2008 angående krig og bomber i udlandet.

Det gamle år har været fint for os her i Danmark, bortset fra finanskrisen som vi også vil komme til at døje med i 2009, men vi må håbe at vi kan håndtere det.


Livet på en ny skole kan være svært, men det har det slet ikke været for mig. Jeg har fået mange nye venner og jeg har det rigtigt godt på Tønning-Træden friskole. Når man får nye venner mister man næsten også altid gamle venner, og det kender jeg til. Jeg savner dem meget, men jeg kan heldigvis holde kontakten med dem ved at mødes i fritiden, og ellers ser vi jo også hinanden til præst hver onsdag. Jeg er begyndt til præst fordi jeg skal konfirmeres i år, og jeg glæder mig rigtig meget. Det betyder meget for mig, for jeg er meget kristen.
 
I slutningen af juni var jeg på Bornholm med min gamle klasse, og jeg må nok indrømme at jeg virkelig troede at Bornholm var en lille bonde ø, men jeg blev glædeligt overrasket Bornholm er en dejlig ø.  

I år er jeg også blevet moster, og det her forandret en hel del, så nu er der flere medlemmer i huset. Heldigvis er vi blevet færdig med vores hus, det er stort og flot, og nu er der plads til flere mennesker. 

”Mette Abildgaard,” Det kommer der til at stå på valgplakater over hele landet, Mette som er min storesøster stiller op til Europaparlamentet, og jeg håber virkelig for hende at hun vinder, det vil betyde meget for alle i min familie, og for en hel del i Europa, hvis hun vinder skal hun flytte til Bruzelle også vil vi jo nok ikke se så meget til hende. 

I konge huset er der jo også blevet ændret nogle ting, Joachim er blevet gift og venter sit 3 barn, men med en ny kone. Det er dejligt at blive far, men kan det måle sig med at danskeren Peter Eastgate vandt 53,000000 i et spil poker, det er ret godt klaret.

I USA er der også sket kæmpe store omvæltninger, ”Barak Obama,” det er navnet på den nye præsident i USA. Det kom lidt som et chok for befolkningen i hele verden at det var en mørk præsident der blev valgt, men jeg syntes det er rigtig godt. Mange er også nervøse for Obama, der er mange racister over alt, og hvad kan de ikke finde på. Obama’s liv er i vagternes hænder, han skal passes rigtigt godt på.

Så vildt var det nu heller ikke, men få mærkede jordskælvet på sjælland, det var det kraftigste jordskælv i rigtig lang tid i Danmark. I 2008 havde vi en rigtig våd sommer, og de fleste landmænd have problemer med at få høstet sit korn. 

Man kan snakke om hvor vidt der skal deles straffer ud. Da Finans minister Lars Lykke Rasmussen i foråret 2008 blev stærkt kritiseret for at lade det offentlige dække hans private udgifter, blev der ikke udelt nogen straf. Han betalte blot nogle af pengene tilbage eller donerede dem til velgørende formål også var det næsten ude af verden. 


2008 har været det år hvor flest danske soldater er blevet dræbt i udlandet. Det er virkelig tragisk at tænke på at det går sådan i udlandet, og at vi mister nogle af vores folk på grund af deres ulykke. Vi er der jo kun for at hjælpe, ikke andet. Vi må også tænke på alle dem i udlandet som sulter og lever i et land fuld af sygdom. Vi går her hjemme i Danmark og lever et fedt liv mens de dør en for en. Dem her i Danmark der hjælper ved at sende penge og den slags ind, skal være stolte af sig selv, de har ret til at give sig selv et klap på skulderen og tænke at de måske lige har redet en lille pige eller en lille dreng, måske begge dele. Danmark er og bliver et hjælpsomt land, det skal vi være stolte af. Gud bevarer Danmark.