Vi hører om det hele tiden. Finanskrisen.
Alle ved, at den har store konsekvenser for boligmarkedet, og jeg kan afsløre, at KRISEN nu er nået til Nim (tæt på Føvling..). Altså, se lige det billeder her.
Der er to muligheder.
1. Enten har det her hus været til salg i virkelig lang tid, siden der har nået at vokse en kæmpe busk op foran “Til salg” skiltet.
2. Ejendomsmægleren har virkelig ikke været særlig snu…
Jeg har sådan en dygtig mor. Hun har udstillet sine flotte billeder på flere foreskellige biblioteker, og i dag skulle hun så til det store årlige Julemarked på museet Stjernholm. Det så bare så godt ud, og hun fik faktisk solgt for flere tusinde kroner, god stil 
Jeg ville ønske at jeg havde arvet min mors kreative skills.
Mor har i løbet af ugen forsøgt at overtale mig til, at komme hjem i weekenden, men jeg har egentlig afvist det. Jeg kom dog på bedre tanker i løbet af ugen, men jeg lod vær med at i sige noget til mor.
Så i går tog jeg toget fra København, bussen fra Horsens – og blev så hentet af min bror i Åstruplund – og sådan kom jeg til Føvling. Så stod jeg ude i gården, og ringede ind til Lenemor. Vi sludrede i et kvarters tid, indtil at far ligepludselig kom ud af døren, og jeg måtte skynde mig at smække på, og gemme mig.Da far var gået ind igen, ringede jeg mor op – og sagde at forbindelsen lige var røget.
Vi talte lidt videre, og jeg bevægede mig stille hen imod døren ind til huset. Jeg kunne se at både mor og far stod inde i gangen. Jeg bankede så på døren, og så siger mor ligepludselig: “Hov, nu banker det sørme på døren?” – hun kunne slet ikke se det var mig.
Så mor så temmelig forvirret ud, og far skreg af grin, da jeg åbnede døren og kom ind med min taske. Det var en rigtig god overraskelse, og det var skønt at komme hjem. Jeg har hygget mig rigtig hjemme, og har faktisk droppet det medlemsmøde i KU, jeg skulle have været til i Århus i dag – men jeg tager stadig op til julefrokosten der oppe i aften, det skal nok blive sjovt.
Dejligt at være i Føvling!
I dag kom jeg til at se udsendelsen “Drengen i den gamle krop”, på TV2. Det var et rigtig godt program og Jesper, som serien handlede om, var simpelthen helt fantastisk. For hvert år han fylder, bliver hans krop 8 år ældre – det vil sige, at selvom han er 10, er hans krop fysisk svækket som en 80-årig.
Jeg kan simpelthen ikke holde ud at se sådan nogle programmer – jeg flæber helt vildt – bliver virkelig sådan helt rørt. Jeg kan ikke holde til at se for mange af sådan nogle programmer, og da slet ikke om børn, for de bliver virkelig i mit hovede i frygtelig lang tid. Jeg håber Jesper bliver rigtig gammel, trods de svære odds.
Altså, jeg har altid elsket Robinson. Jeg kan huske det fra jeg var barn, hvor hele familien samles foran TV’et (der dengang ikke ligefrem var en fladskærm), og så guffede vi ellers Malaco Mix og så Robinson Ekspeditionen. Det er faktisk også sket flere gange, at vi fik venner og familie på besøg, som skulle se med, fordi de ikke selv havde TV3. Det er så godt, at man næste ikke kunne vente til næste mandag kl 20:00. Så kom nogle år uden Robinson, da jeg desværre gik til spejder om mandagen, ja så nørdet var jeg faktisk.
I år har jeg så genoptaget min Robinson lidenskab – kun for at måtte tage en smertefuld afsked. Jeg proklamerede nemlig i dag, at hvis Daniela vandt, så var det min absolut sidste Robinson. Ikke et ondt ord om hende, men vi taler altså om kvinden som opgav sin stemmeret til Ø-rådet, for i stedet at få lov at spise så mange pølser hun kunne på 4-5 minutter. Jesus Christ! Altså, sådan er MIN Robinson ikke. Nej nej, der var mere stil over Dan, Regitze og alle de andre.
Men men, det værste af det hele, det var da – at finalen bleve afgjort ved noget så tåbeligt som lodtrækning. Altså, Robinson var altså bare bedre da man var barn, ja – det var gode tider…
- og resten af hele det Konservative EP-hold! Vi er på Egelund Slot i Nordsjælland, hvor vi sammen diskuterer strategien frem mod det kommende EP-valg. Her er sådan cirka så idyllisk som man kan forestille sig. Altså for guds skyld, det er et slot, her er sne – og et kæmpe stort juletræ, det er fantastisk.
I går aftes blev der også tid til en række holdøvelser, hvilket var enormt sjovt. Der var blandt andet en øvelse, hvor alle kandidater skulle danne et kvaderat på 16 m, ud fra et tov på 17,5 meter – og hjørnerne skulle være præcis 90 grader – og det skulle vel og mærket foregå med bind for øjnene. Jeg kan godt afsløre, at det var en temmelig sjov oplevelse, hvor der blev råbt mange sjove ting igennem lokalet – som godt kunne misforstås. “Træk den nu ind Tove”, “Stram op Pernille” og så videre.
Hov, nu kiggede Bendt mig lige over skulderen: “Nu skal du ikke skrive, at du drak øl med spidskandidaten i går!” – det betroede jeg ham, at jeg aldrig kunne finde på Til gengæld fik jeg i går mulighed for at præsentere min vigtigste mærkesag frem mod valget, for Bendt. I korte træk handler det om en fælles europæisk indsats imod kræft, som i dag er den næsthyppigste dødsårsag i EU. Det er et stort problem, at landene i dag slet ikke koordinerer indsatsen, hvilket gør at man aldrig når ud over basisforskningen- og dermed ikke opnår nye resultater. Det er et område som jeg er ved at sætte mig grundigt ind i, og jeg har haft fornøjelsen af et rigtigt spændende møde hos Kræftens Bekæmpelse, som på alle måder bakker op om projektet.
Nu går dagens program i gang i den, og som den flittige kandidat jeg er (klap klap på ryggen), så må jeg hellere følge med.
I går var det Priyas fødselsdag, og jeg må sige, at jeg kender meget få der forstår at nyde sin fødselsdag og fejre sig selv, som Priya gør. Vi startede ud med en god morgenfejring med æbelskiver, som Priya elsker, og “En enkelt”, føj.
Senere på dagen var Priya og jeg ude og gå en lille tur, og så havnede vi midt i noget meget dramatisk. Politiet havde nemlig valgt at rydde det alternative ungdomshus som ligger lige skråt over for mig, hvilket selvfølgelig gjorde at der var politi i gaden, og fornærmede unge der følte sig enormt uretfærdigt behandlet. Men jeg må altså indrømme, at jeg har noget for politimænd. Altså de er bare så tæske mandige på en måde, det er slet ikke tosset. Er der ikke nogen, der kender nogen der kan skaffe os adgang til en fredagsbar på Politiskolen?
Forleden åbnede jeg en pakke Gajoler, og forventede at finde nogle viser ord som “Behandl altid andre, som du gerne selv vil behandles”, eller sådan noget i den stil.
Men noget får mig til at overveje om Gajol har skiftet stil, for der stod:
“Ude nice, men hjemme topdollar!”
Haha, det er sgu godt nok en virksomhed som formår at udvikle sit brand. Problemet er nok bare, at de der spiser blåbær gajol, højst sandsynligt ikke går i 7a, som dette sprog jo nok henvender sig til (ja, og så lige mig )
Se lige hvor stor min lille niece og skønne guldbarn allerede er blevet. Mathilde er simpelthen så fantastisk sød, og det er skønt at se hende vokse, Jeg har en ambition om at se hende hver gang jeg er hjemme i Jylland, ligesom jeg også ALTID besøger min mormor når jeg er hjemme. Jeg vil ikke risikere, at hun ligepludselig er blevet så stor at hun har fået en næsering, er begyndt at ryge og går i g-streng, helt uden jeg har opdaget noget. Det er jo mig der skal introducere hende til alt det, det er jo mit job 
Er det ikke det man siger ja til som gudmor?
Jeg har haft en skøn og sjov dag, som har været præget af mange bagdele.
Tag nu eksempelvis det billede her. Altså når det blæser som det gør udenfor for tiden, og man har så kort nederdel på, som pigen her – ja, så viser man bagdel til alle de andre cyklister. Jeg siger hermed tak til pigen for dagens gode grin.
Tag også de opstramningsbukser her. Det var nogen Hanne og jeg så i Netto i dag, og hold da op hvor var de fikse. De var enormt små, men rent faktisk, til Hanne og min store morskab, så var det en størrelse XL. Altså jeg har ikke verdens mindste popo, men jeg nægter at hoppe i sådan nogle der!
Dagens sidste oplevelse som inddrog en bagdel, var en mand i Netto som stod og skulle til at betale, og så pludselig siger: “Undskyld, gider du stikke hånden i bukserne på mig?” Først tænkte jeg, at han var en usædvanlig klam stodder, med enorm dårlig timing. Men så fandt jeg ud af, at det var fordi at hans pengepung hang fast i hans baglomme, og derfor skulle jeg hjælpe ham med at vikle den fri, så han kunne betale. Skal vi ikke bare sige, at manden var lige så rød i hovedet som jeg var – og det var temmelig meget
Alle dage har fordele – og bagdele, og denne dag har klart haft flest af de sidste -men trods alt sjove bagdele
