Mettes blog

I dag har jeg  været på besøg hos Marianne Lyø igen, som jeg også begejstret fortalte om sidst. I dag var mindst en ligeså positiv oplevelse som sidste gange var. Mange af de ting hun nævner for mig, er noget jeg dybest set godt ved, men hun forstår bare at forklare mig vigtigheden af det.

Efter at jeg har fortalt folk, at jeg får gode råd og vejledning af hende, er mange blevet enormt ærlige, om hvad de nu enggang synes om måden jeg går klædt på. Jeg har opdaget, at jeg har lidt en skolelærer ry, som jeg ikke helt selv havde opfanget Det er sådan set fair nok, for jeg har godt nok haft en kedelig trang til grå farver og sorte cardigans, og ja - indrømmet, det er sgu ikke særligt ophidsende. Men men, jeg er lige så stille ved at gøre det hele lidt mere eksotisk, med rigtig god hjælp fra Marianne. Vores næste møde foregår hjemme hos mig, hvor vi skal lave et garderobe tjek - bliver spændende.

Jeg fik også købt nogle nye produkter fra NuSkin, som Marianne også samarbejder med. Jeg fik blandt andet en ny brun øjnblyant, for jeg må ikke bruge sort mere - den dræber nemlig mine brune øjne Ja, der kan man bare se. Det lyder tosset, men alt andet lige, så kan man reelt se en forskel. I kan læse mere om deres produkter her: http://www.nuskin.dk/corp/index.shtml, og om Marianne her: http://www.dinpersonligestylist.dk/

-”Jeg har altid haft dårlig samvittighed når jeg røg tjald” -Citat, min forlæser på universitetet. Jeg kom til at diskutere Christiania med ham, efter forelæsningen, hvortil hans fantastisk citat faldt. Han er en virkelig sjov mand, som jeg dybest set godt kan li, selvom han er ræverød. Jeg har sågar også været på besøg i hans kollektiv, i første semester

Så er jeg endelig, efter en temmelig blæsende sejltur over Kattegat, kommet hjem til Nørrebro.  Jeg har været på Organisationskursus, ikke som deltager, men på arbejde, vel og mærket.  Det har været en hård weekend, da jeg slet ikke har været hjemme, og man har på en måde, hele tiden været ”på”. Jeg er med andre ord, møg træt. Jeg har haft en enorm hård uge, med mange møder, og næste uge bliver meget magen til. Jeg har ret meget jeg skal have nået til universitet, og endnu mere EP-arbejde – så det bliver skønt. Men lige nu, der er min øverste prioritet, at få en god nats søvn, før jeg møder på arbejde i morgen tidlig. J

Da jeg kom hjem på mit værelse, var det fyldt med små post-its. Nikoline har lånt mit værelse en enkelt nat i weekenden, og som tak, efterlod hun en en masse underholdende hilsner, og to øl - haha! Af hjertet tak De var både at finde på min bruser, min hovedpude - og i mit fotoalbum!

Jeg har haft en rigtig god dag, hvor jeg har været på universitetet fra kl. 9:00- 17:00, og tog herefter videre mod Nordsjælland. Jeg var inviteret til bestyrelsesmøde i Hørsholm Vælgerforening, som er en stor og meget stærk forening, for at holde et lille oplæg.

Jeg tog det meget stille og roligt, havde ikke forberedt noget oplæg, men præsenterede mig selv, min vej mod EP-valget, og mine tanker om EU. De var rigtig søde til hele tiden at spørge ind til det jeg sagde, komme med gode forslag og ville gerne høre hvordan de kunne hjælpe mig. I det hele taget var de enormt åbne og meget ligetil - det var en virkelig dejlig oplevelse.

Jeg skammer mig lidt over den fordom jeg havde om nordsjællændere, før jeg blev valgt som kandidat i området. Jeg troede virkelig de var fine på den, og måske endda lidt storsnuede - det har jeg i den grad måtte tage i mig igen. Ganske vist bor mange af dem i lækre huse, kører i smarte biler og har velbetalte jobs - men jeg synes bestemt ikke, at det er steget folk til hovedet.

Sådan et møde som det i aften, er med til at give masser af energi til arbejdet. Skønt!

Jeg smutter til Ebeltoft i weekenden, med arbejde, hvor vi skal afholde Organisationskursus, med deltagere fra hele landet. Det blive en rigtig spændende weekend, men det er også hårdt, at tage to uger i rap, uden “pause”. Nu vil jeg få pakket til weekenden, ryddet op i tingene, og så trænger jeg vist til en god nats søvn.

Jeg elsker at læse sladderblade, og særligt når de viser billeder af to superstars, som har oplevet den ultimative Hollywood ulykke, nemlig at dukke op til fest i samme kjole. Jeg har altid moret mig meget på deres bekostning, og det har bestemt været et underholdningsmoment for mig. Det var dengang.

I dag var det nemlig mig selv, der var underholdningsmomentet. Jeg var på universitetet, og efter første halvdel af forelæsningen, skulle jeg lige ud af lokalet, og ha’ lidt frisk luft. På vej ned af trappen møder jeg det modsatte af min dementrale modsætning – det vil sige, at vi var usandsynligt ens. Vi havde PRÆCIS samme kjole på, samme cardigan, lange sorte støvler, og sorte strømpebukser – og for lige at sætte prikke prikken over i’et, havde hun også langt mørkt hår.  Ej altså… Men jeg skyndte mig at gå modsatte vej af hende, jeg kunne ikke lige overskue at gå side-om-side med min nye best-friend.

Jeg synes det var slemt nok, at sidde i samme forelæsningslokale med hende, men der var vi trods alt 250 mennesker, så jeg overlevede. For alvor surt, blev det først da jeg skulle videre til dagens anden forelæsning, hvor vi kun var 30 personer – og her kom jeg naturligvis ved at sidde lige ved siden af hende. Man skulle fremlægge skiftevis, så det var ikke rigtig muligt at gemme sig i hjørnet, selvom det var det jeg havde mest lyst til. På et tidspunkt kom spørgsmålet da også: ”Hva’ Mette, er det ikke samme kjole I har på?” Nåå jo, havde jeg slet ikke lagt mærke til!” (som om…)

Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor man synes det er så über nederen. Altså når jeg køber en kjole i H&M, nutidens svar på Bilka joggingsættet på mange måder, så er det jo ligesom forventeligt. Jeg tror det er fordi, vi har et naivt billede af os selv som fuldstændig unikke og individuelle mennesker, og så er det bare så pisse irriterende, når man opdager at det er man ikke. Overhovedet. J

Min umiddelbare trøst er, at det ikke var det værste tidspunkt det kunne ske på. Eksempelvis så jeg i Billede Bladet forleden, at Bendts kones kjole til landsrådsfesten, var 100 % magen til en jeg har. Se det havde været pinligt… Ikke fordi der er noget galt med Kirsten, tværtimod,  men det havde bare ikke været nogen succes.

I de kulørte blade kan man altid stemme, om hvem af de to, kjolen klæder bedst. Jeg overvejede i dag, kort, at tage et billede af min tvilling, så I kunne få lov til at stemme. Men eftersom at jeg ikke kan finde ud af at tage lyden fra mit kamera, så holder jeg mig altså lidt fra snig billeder – med mindre det er meget nødvendigt J

Jeg har haft en rigtig lang dag, og det er en træt Mette, der lige er kommet hjem, og har konstateret at dagen ikke længere hedder onsdag, men torsdag.

Jeg stod op kl. 6:15, var på universitetet fra 8:30-12:30, hvor vi arbejdede ret intenst, så man var egentlig lidt færdig da vi tog derfra. Derefter stod den på arbejde på Nyhavn, hvor jeg fik klaret en del, før vi tog til Dansk Design Center, for at gøre klar til et stort Lene arrangement.  I al hast tog jeg derfra direkte videre til Birkerød, hvor jeg var oppe til EURO-debat, arrangeret af Rudersdal Vælgerforening.

Det var et super godt arrangement. Rammerne var gode, der var mødt mange mennesker op, og vi havde en rigtig god debat. Der var kommet nogle stykker helt fra Greve KU, det blev jeg rigtig glad for. Jeg var ret nervøs før debatten, for euroen er bestemt ikke mit stærke punkt, men jeg havde forberedt mig godt - så synes jeg havde godt styr på det. Tilhørerne var meget spillet i spørgsmålet, men der blev generelt stillet mange rigtig gode spørgsmål, og tror da også jeg fik påvirket nogle stykker. Det var en virkelig god oplevelse, og så fik jeg en rigtig god talergave - bogen “Kunsten altid at få ret”, det er da en lidt kreativ gave, rigtig sødt af dem.

I det hele taget har det været en god, men meget travl dag - hvor jeg er hastet lidt fra sted til sted. Nu er jeg hjemme i min seng - og jeg vil skynde mig at få noget søvn. Jeg skal på universitetet hele dagen imorgen, og om aftenen skal jeg til Gribskov og holde et lille oplæg i forbindelse med et bestyrelsesmøde.  Men så kan jeg selvfølgelig slappe af i weekenden, nååå nej, der skal jeg jo på kursus i Ebeltoft med arbejde I looove it!

Iøvrigt er der sket noget meget bizart. Da jeg kom hjem her til aften, og tømte min postkasse, lå der et eksemplar af bogen: “Køl af”, skrevet af Bjørn Lomborg. Hvor i al verden kommer den fra? Er det et hint til min miljøpolitik?

Over and out!

“Bank bank” - Stilhed.. “Bank, bank, bank, banK”!. “Jeg vågner med et sæt. Rejser mig op i sengen  - klokken er 06:58. Hvad sker der?”. Med søvn i øjene og dynen helt op under snuden får jeg rejst mig op, og bevæger mig hen mod døren, hvofra der stadig kommer larm. Hvad er det? 

Udenfor døren venter der mig et væld af flag, som ville gøre enhver DF’er festligt stemt, og derudover hele mit køkken. Ja, altså ikke køkken i bogstavelig forstand, det var ikke køleskabet, kogepladerne og brødristeren der stod derude, men derimod alle de dejlige mennesker jeg deler køkken med - i daglig tale er vi KØKKENET. Morgenfødselsdag, selvfølgelig - nu giver det hele mening.

Da jeg kommer ud i køkkenet (ja nu taler vi om den fysiske genstand, ikke mine søde naboer), er der pyntet fint op, og duften af varm cacao vækker straks min begejstring. Jeg havde jo fødseldag i efterårsferien, hvor der ikke var så mange mennesker på køkkenet, så min morgenfødselsdag blev udsat lidt - men jeg havde bestemt ikke forudset, at det skulle være i dag. God overraskelse.

Vi får os en hyggelig sludder over morgenmaden. Simon justerer på sin liste fra forleden, hende han dater er blevet nedjursteret fra en 4′er til 3′er i “ansigt”. Skidt. Tilgenæld er Simon kommet hjem kl 6. samme morgen, og har været ude hele natten. Gad vide hvad han har lavet, han ville ikke rigtig ud med det. Måske har han set bort fra 3′tallet. og fundet en sofa han kunne sove på i nat

Morgenfødseldagen bliver sluttet af med “En enkelt!”, og så er jeg ellers klar til dagens første møde, EP-møde på Nyhavn. Guud, hvor jeg eeeelsker at bo på kollegie! Tak for en god morgenfødseldag.

Jeg er simpelthen så træt af folk der skriver “på forhånd tak”. Jeg tror det startede med en lettere irritation over “forsat god dag”, som dog aldrig har været et ligeså stort irritationsmoment, som “på forhånd tak” er for mig nu!

Ved at skrive “på forhånd tak”, tager man folk for givet og forventer at de gør noget for en, fremfor venligt at spørge om de vil.  Jeg kan stort set ikke komme i tanke om en stuation, hvor jeg synes, at det er okay at skrive. Tilgengæld læste jeg et opslag forleden, som virkelig var et klasse eksempel på, hvornår man slet IKKE skal skrive det.

På mit kollegie hang en seddel, hvor en kvinde der skulle til eksamen på frisørskolen, eftersøgte hårmodeller. Hun skrev: “Du skal have skulderlangt mørkt hår, og være indstillet på et få det klippet helt kort, og du skal også være indstillet på at få farvet dit hår i forskellige farver! Henvend jer venligst på tlf …” PÅ FORHÅND TAK! Kuk kuk, det er jo helt galt. Som om, at det er en selvfølge, at hun må klippe alt mit hår af, og farve det orange? Jeg forstår det simpelthen ikke..

Kære Mærsk, gider du overføre 750.000 kr. til mig? - På forhånd tak! Kære vælger, gider du stemme på mig? - På forhånd tak!

I et svagt øjeblik, kan jeg godt finde på at sige “forsat god dag”, men hvis jeg nogensinde skriver “på forhånad tak”, så er der noget helt galt.

Jeg har haft en skøn weekend med masser af tid til EP-arbejdet. Jeg har virkelig været flittig, og har fået lavet enormt mange ting. Det er skønt, når man får lavet nogle af alt det, man har gået og udskudt længe - så får man fantastisk god samvittighed. Det er næsten samme følelse, som når man har ryddet op i gamle skuffer, og sorteret ud i garderoben -I looove it!

Tilgengæld har jeg enormt dårlig samvittighed over alt det sukker jeg har fået i den weekend her, vi har virkelig hygget på køkkenet. Jeg lever stadig højt på mit halvmarathon, så jeg har ikke fået løbet i lang tid - jeg skal simpelthen også snart til igang igen. Men det bliver ikke i den kommende uge, den er helt tosset - men ugen efter har bestemt potentiale. 

Den kommende uge, har ikke potentiale til ret meget andet, end at blive streset, er jeg bange for. Jeg har møder, arrangementer, studie og arbejde i et væld, og det på trods af, at jeg allerede har været nødt til at aflyse flere af ugens aftaler. Jeg ser meget frem til mit besøg i Holstebro KU, hvor jeg skal i debat med Tove Videbæk. Sidst jeg var derovre og besøge dem, var det virkelig hyggeligt ihvertfald. 

Weekenden har dog ikke kun budt på arbejde, jeg har også virkelig hygget mig på kollegiet. Lørdag havde vi arbejdsdag, hvor jeg fik weekendens motion ved at vaske vinduer, slæbe bænke og stable stole. Her i dag, holder vi “Homecomming” for Priya, som har været hjemme i Sverige - bare i en weekend - vel og mærket. Det opstod som lidt en tosset ide, men nu sidder vi allesammen ude på køkkenet, med flag over det hele, og et skilt hvor der står “Velkommen hjem” -og så har vi varm cacao! Nu venter vi bare på, at hun laver sin karakteriske entre, og råber: “Heeyy”, på sit fantastisk danske/svenske. Ihh, glæder mig til hun kommer.

Over and out fra nu af, jeg skal lige have nået nogle sidste ting, inden jeg vil krybe i seng!