31  aug
EP-date!

Jeg har underholdt om salget min EP-date her på bloggen, så synes da også lige, at jeg vil bringe seneste nyt i historien. Jeg var i dag i Tivoli med min date, og vi havde bestemt en hyggelig dag. Der blev prøvet masser af sjove forlystelser, og vi fik en rigtig god frokost.

Om det var 3250 kr. værd, kan jeg ikke svare på - men hyggeligt var det da. :)

Af Mette Abildgaard, søn d. 31. august 2008 kl. 21:08 | Sig hvad du mener »

Min lørdag blev brugt i Allerød, hvor jeg sammen med alle de lokale Konservative var ude og dele materiale ud, som var specielt fremstillet til lejligheden. Det er første gang, at jeg har set mig selv på rigtig “parti tryk”, så det var faktisk lidt sjovt. Folk genkendte jo billedet, og kom over og spurgte om det var mig. :) For det meste benægtede jeg, haha! (ja, det er en joke, selvfølgelig benægtede jeg ikke :))

Der var masser af mennesker på gaden, og mange frivillige foreninger, og man fik hilst på mange sjove typer. Jeg fik taget et billede sammen med den lokale helt, Lotte Friis som vandt en bronze medalje i svømning til OL. Den var godt nok enormt massiv, virkelig tung - hun var sgu en sej pige. Ligner vi iøvrigt ikke hinanden lidt?

Det var et rigtig hyggeligt arragement, og for en gang skyld var vejret med os - og solen fulgte os hele dagen!

Af Mette Abildgaard, søn d. 31. august 2008 kl. 20:33 | Sig hvad du mener »

Jeg tror september bliver en fantastisk måned, men jeg kan også samtidig se, at der bliver nok at se til. Du kan se på min kalender her, at der er ret få dage, der ikke er fyldt ud med et eller andet. Jeg fik målt mit blodtryk i dag, det var alt for højt - damen spurgte om jeg havde for travlt - “nej nej”! Haha! Pjat, jeg nyder det jeg laver, så det er godt at have en fyldt kalender.

Iøvrigt, så er alle EP-aktiviteterne gule, og forberedelse til møder, debatter osv, er ikke skrevet ind :)

Af Mette Abildgaard, lør d. 30. august 2008 kl. 16:20 | Sig hvad du mener »

For at gøre en lang historie meget kort, så løb jeg i dag ind i en “opvandrende opslagstavle”. En gut fra en amatørteaterklub, som man måtte sætte post-its på. Jeg satte en på ham, hvor der stod www.metteaj.dk, og en med et stort hjerte, og en tegning af en trutmund. Jeg ved ikke, om det var lidt signalforvirring, men da jeg rendte ind i ham igen, spurgte han hvad www.metteaj.dk var for noget. Det endte med, at jeg lovede at blogge et billede af ham, mod at han tjekker siden ud. Så kære omvandrende opslagstavle (den her sætning troede jeg aldrig, at jeg skulle komme til at formulere..), hvis du læser det her, så smid lige en kommentar - så har vi begge to opfyldt vores del af aftalen. :) Haha!

Af Mette Abildgaard, lør d. 30. august 2008 kl. 16:10 | Sig hvad du mener »

30  aug
Skaaatmand!

Torsdag aften gik turen først forbi Odense KU hvor jeg var og holde et oplæg om EP-valget, og derefter skulle jeg med tog videre til verdens navle, det eksotiske paradis, også kendt som Herning. Her skulle jeg overnatte sammen med en masse andre KU’ere, for at være friske til skolestartskampagne fredag morgen kl 7:15. Jeg sov ikke voldsomt godt, da drengene havde været så galante at tage alle sofaerne, og lod mig sove på gulvet i min sovepose :) Tak drenge!

Det var nu super sjovt fredag, og vi havde det virkelig sjovt. På en eller anden meget mystisk måde, lykkedes det drengene at få mig overbevist om, at jeg da skulle hoppe i gulddragten, og give den som “Skatwoman”. Vi stormede skolerne med høj musik, godt humør og masser af KU dollars! Det var enormt sjovt! Vi kom også forbi min storebror, Morten, og hans handelsskole. Jeg havde ikke lige nævnt for ham, at jeg var iklædt en mindre opsigtsvækkende gulddragt, så da han så mig - vendte han resolut om, og gik den modsatte vej, hah! Så jeg måtte løbe efter ham, og kaste mig om livet på ham, for at han ville kendes ved mig :) Men han var dog ikke mere flov, end at han kunne introducere mig for nogle af gutterne, og nogle tøser fra hans klasse.

Ligeså fed dagen var, ligeså nederen (og ja, det er i bestemt form, ja-du-ved-selv-hvem-du-er) var hjemturen. Mit tog fra Stuer stoppede ligepludselig i en skov, og der blev vi så holdende i godt en time (!!). Det betød, at jeg ikke nåede mit tog fra Vejle, og jeg måtte så vente der i 25 minutter. Jeg besluttede at købe en pladsbillet, og da toget så kom, meddelte de over højtalerne, at vogn 21 desværre ikke var med alligevel.. Skønt. Så jeg endte med at sidde lidt for tæt med en kæmpe trunte, som fyldte halvandet sæde. Mit andet tog blev også 20 minutter forsinket, så alt i alt, endte jeg i KBH flere timer forsinket, med hovedpine, og med 6 timers togtur bag mig.

Alt i alt var det en skøn dag. Men jeg er elsker godt nok Skatmand noget mere end DSB.

Læs mere om Skatmand på www.skatmand.dk

Af Mette Abildgaard, lør d. 30. august 2008 kl. 15:42 | Én kommentar »

Af Mette Abildgaard, tirs d. 26. august 2008 kl. 22:31 | Sig hvad du mener »

Jeg var ikke super oplagt da jeg kom fra arbejde i dag, og tanken om at skulle ud og løbe, kunne ikke ligefrem må mit humør op at ringe -gad sku ikke rigtig… Men Darren kom og bankede på døren, og selvom jeg tiggede og bad, var der ingen vej uden om. Men da vi først om ud, gik det faktisk rigtig godt - ihvertfald væsentligt bedre end forleden. Jeg havde et meget mere fornuftigt tempo denne her gang, selvom jeg godt kan mærke, at min forkølelse igen driller. Der er stadig lang vej til halvmarathon form, men det skal nok komme - selvom tiden virkelig er begrænset!

Den gode løbetur gjorde humøret bedre, og jeg fik virkelig lyst og behov for at lave en overspringshandling. Egentlig burde jeg have forberedt mit storkredsmøde imorgen aften, men det blev udskudt, tilgengæld for en cafe aftale. Min veninde Camilla, som jeg kender fra gymnasiet, er lige flyttet til København, lige i nærheden af mig, så vi skulle da lige ses. Det blev til Sommersby på Cafe Den Røde Hund, et rigtig coolt sted, synes jeg, og store mænge tøse sludder! Vi følte os lidt som rigtige københavnere, et kort øjeblik :)

Det var super hyggeligt, og dejligt lige at blive opdateret om alting. Nu er det så bare på tide, at jeg får forberedt mig til storkredsmødet i morrgen - men ork, klokken er kun 22:22, og jeg skal først op kl 7:00.

Men jeg vil hygge mig med lidt god musik imens (tro det eller ej!)!

Min top to lige :)

Hej Matematik, Walkman
Tjek her!

Rihanna, Take af Bow
Tjek her!

Af Mette Abildgaard, tirs d. 26. august 2008 kl. 22:12 | 2 kommentarer »

Jeg startede dagen op, på den mest forfærdelig måde - nemlig med at vågne to timer for sent! Jeg sprang op af sengen, i den første og bedste kjole, og så direkte ud af døren. Jeg vågnede klokken 8, og skulle have været på Hellerup station kl 7:30 - men formåede faktisk at være der 8:30, så var “kun” en time forsinket. Men jeg HADER at komme for sent, det er virkelig det væreste jeg ved… :)

Jeg har været på tour med KU i dag, og vores skattekampagne - “Skatmand”. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor jeg fik set en masse glade nyopstartede gymnasieelever. Kampagnen foresætter rundt i hele DK i løbet af den næste uge, og jeg har fornøjelsen af at være med igen på fredag.

Tjek www.skatmand.dk

Af Mette Abildgaard, man d. 25. august 2008 kl. 22:22 | Sig hvad du mener »

24  aug
Seje Lene :)

Jeg kan virkelig godt lide den kære jusitismor, Lene Espersen, både som person og som politiker. Hun er enormt meget nede på jorden, og var klart en af de sjoveste at have med på vores valgbus under Folketingsvalget.

Jeg skrev en mail til hende i dag, og takkede for den valgplakat hun havde signeret til fundraisingfesten, og fortalte kort hvordan det var gået. Her er svaret jeg fik tilbage:
_____

Kære Mette!

Det var dog bare helt suverænt…

Jeg glæder mig til at følge din kampagne - og jeg vil glæde mig til at følge dig - og være en del af vores c kampagne…

Knus Lene

______

Det er sgu da lidt blæret :) Hun er sej, den kære Lene!

Af Mette Abildgaard, søn d. 24. august 2008 kl. 19:20 | Sig hvad du mener »

En hektisk weekend er overstået, men alligevel føler jeg mig fantastisk godt tilpas. Jeg stressede nok en smule over den fundraisingfest, også mest fordi, det slet ikke ligner mig at holde fester. Altså jeg har aldrig holdt fødseldagsfest for vennerne og veninderne, det er bare ikke lige mig.

Fredagen startede ud med, at vi fandt ud af, at vi måtte finde et andet sted at købe vores ølfustager. Det gav anledning til en smule kaos, men heldigvis var Mads fra mit kampagneudvalg en skat, og smuttede en tur til Brøndby, og hentede øl. Martin og Sarah kom tideligt over, og gik i gang i køkkenet, og det varede ikke mange timer, før der duftede skønt på hele kollegiet. Det så ret avanceret ud det de lavede, og jeg kunne ligesom godt fornemme at jeg ikke kunne bidrage med noget til den menu, så jeg smuttede ned for at dække op, og gøren baren klar - det var jeg tilgengæld også god til. :)

Festen forløb rigtig fint, og folk var i godt humør. Vi blev lidt forsinket med maden, men tilgengæld var den bare stjerne god, det var virkelig lækkert. Aftenens højdepunkt, var uden sammenligning auktionen, som virkelig blev styret fantastisk godt af Kasper Hülsen - supersælgeren. Det var enormt underholdende, og samtidigt vildt chokerende. Folk var virkelig klar til at smide penge, og alting blev budt helt vildt højt op. Den kære Mærsk bog, blev solgt for 700 kr., Bendt papfigur for 400-500 kr, Henriettes bog for 300 kr, mange af Poul Schlüter bøgerne nåede op på ca 400 kr, og det samme gjorde de gamle valgplakater. Jeg købte selv en fantastisk flaske vin, til 300 kr! Hornsleth plakaterne var også et kæmpe hit, og den dyreste af dem gik for godt 1300 kr.- den var også SUPER fed. Jeg var helt måløs… Det mest sindsyge var dog det sidste der var på auktion, nemlig en date med mig. Daten inkluderede en tur i tivoli med turpas og entre (også noget vi havde fået sponseret), og det er det. Kasper startede ud med 500 kr., og jeg tænkte bare “Åhh nej, nu bliver han jo nødt til at gå ned i pris - der er jo ingen der vil give 500 kr for en date med mig!” Men der tog jeg åbenbart fejl. Før jeg fik set mig om, var daten budt op i 2500 kr., af alle mulige forskellige KU- fyre, der blev endda budt med over telefonen! Til sidst var der 2-3 tilbage der bød, og den endte på 3250 kr! Jeg synes det er helt sindsygt, men tager det som et kompliment til kampagnen, at en person er villig til at smide så mange penge i - så har man sku et stort KU-hjerte (og EU-hjerte :)). Men jeg synes faktisk godt jeg kan sige med rette, “Jeg spiller ikke kostbar, jeg er kostbar!”.

Det var en skøn aften, og jeg havde det faktisk rigtig sjovt. Min gode veninde Nikoline kom og var med, og det var bare super hyggeligt. Det var fedt at introducere hende til mange af mine KU-venner, og vise hende lidt af den verden, jeg så tit taler om, men som hun aldrig rigtig har oplevet. Mine venner fra køkkenet var også med, og havde det også rigtig sjovt - de var ihvertfald de sidste der gik i seng. :)

Det var en super aften, helt sikkert! Det er en sjov måde at fundraise penge på, men den kræver også en del arbejde -også mere end jeg nok lige havde forestillet mig. Men alt det grundige forarbejde denne her gang gør også, at der bliver mindre travlt, når vi skal holde “fundraising middage”, i hhv Føvling og Østjylland.

I går var jeg til KU’s ekstraordinære landsråd, og i morgen skal jeg med til Skolestartskampagne, også med KU. Onsdag skal jeg til storkredsmøde i Nordsjælland, torsdag skal jeg til Odense KU og holde oplæg, fredag skolestartskampagne igen, og lørdag gå-gade-arrangement i Allerød! Sikke en uge, det bliver skægt :)

Der blev taget en masse billeder til festen, men jeg har dem ikke selv- men når de engang kommer på facebook eller lign, skal jeg nok lige linke til dem. :)

Iøvrigt, så fik vi samlet omkring 15.000 kr ind til fundraisingfesten, det er slet ikke tosset :)

Af Mette Abildgaard, søn d. 24. august 2008 kl. 16:04 | Sig hvad du mener »

« Previous Entries