Dagen i dag har stået i kræftens tegn. I dag fik jeg endelig svar på den kræfttest der blev udtaget i forbindelsen med operationen af mine modersmærker. Alle prøverne var positive, dvs. at de ikke fandt noget bekymrende. Det var en rigtig dejlig besked at få, også selvom det var det svar jeg forventede.
I forhold til hele det issue kan jeg også berette at det ene modersmærke har været pænt stædigt, og har besluttet sig at vende tilbage - det er ganske simpelt vokset frem igen. Det drejer sig om det oppe ved øjet, som heldigvis er ret småt, men jeg orker alligevel ikke at få det fjernet igen - lige nu ihvertfald. Lægen sagde at jeg bare skulle kigge ind, så ville han fikse det, men jeg ordner næsten ikke at skulle rende rundt med plaster igen. Han ville også være nødt til at skære det væk, så jeg skulle syes - og jeg gider ikke have et ar lige ved øjet.
Her til eftermiddag var jeg til møde hos Kræftens Bekæmpelses hovedkontor, på Strandboulevarden. Jeg er blevet knyttet på et projetkt med 6 andre unge frivillige - hvor vi skal arrangere et stort event i KBH til efteråret - vi taler mange tusinde mennesker og store sponsorer! Det kunne være super fedt, men jeg er alligevel lidt i tvivl. Det er der flere årsager til. 1) Jeg ved ikke om jeg har tid til mere frivilligt arbejde lige nu. 2) Jeg ved ikke om jeg vil bruge mere tid på Kræftens Bekæmpelse, måske skulle jeg prøve kræfter med fx Dansk Flytningehjælp?, og 3) Jeg spottede flere personer i gruppen som jeg ikke vil kunne samtale med… Det er hårdt at dømme folk på ét møde, men jeg kan ret hurtigt udpege de typer jeg simpelthen bare ikke kan arbejde med. Folk der meget hurtigt hæver stemmen, er ekstremt stædige, ikke lytter til rationelle argumenter og så videre. Nu ser vi, jeg vil lige overveje det lidt mere.
Derudover kan jeg berette at jeg er blevet hårmodel for Stuhr. Jeg har brugt deres produktukter i flere år, og synes de er ret lækre, omend lidt dyr. Jeg skal ind og have farvet hår en tirsdag, og om lørdagen skal jeg så klippes - med tilskuere på. Hende der skal klippe mig er ret prof, og har været på studietur til London weekenden før, og hun skal så undervise andre salonledere, eller noget i den stil. Hun lovede mig at jeg hverken skulle klippes korthåret, eller farves blond - og jeg er sådan set åben over for det meste andet. Måske skulle jeg få pandehår? Nu må vi se, det er først i april.
Over and out fra Rådmandsgade….
