Mettes blog

Forleden aften var jeg inviteret over til Louise. Hun skulle flytte tirsdag, så hun foreslog at vi kunne hygge mandag aften, og sove sammen hos hende - som vi gjorde i gamle dage (dvs. før jeg flyttede til KBH.).

Da jeg kom over mandag aften var hun i total pakke kaos, og manglede liiige at skille et skab fra hinanden, og tusinde andre småting. Det endte med at vores “hygge aften” blev til “nedbryder aften”, hvor vi for alvor fandt håndværker generne frem… Det var nu meget sjov, men det blev lidt sent, så vi var totalt smadrede tirsdag morgen…

Flyttemændene, to stk, kom kl 9:00 sammen med to af Louises venner. Det var ret godt vi var så mange, for der var sindsygt meget der skulle flyttes- og Louise bor på 5. (!!!) sal, uden elevator. Det var simpelthen så hårdt at vade op og ned af de skide trapper, helt vildt… Og ikke nok med det hele skulle flyttes ud, og der skulle jo også flytte ind - på 3. sal.

Da vi endelig havde fået slæbt alle Louises ting op, og venindens (som hun skal bo med), var min ben totalt smadrede, og de rystede helt vildt. Så skulle vi ellers igang igen, med at samle skabe, reoler, borde, osv… Det endte faktisk med at blive super fint og rigtig hyggeligt. Det er lidt surt at hun flytter så langt væk fra mig (Amager), men sådan er det jo.

Man skal hjælpe sine venner med at flytte, sådan er det. Men jeg orker ikke at lade som om jeg synes det er sjovt, og slet ikke fra 5. sal. Det er jo skide hårdt og tungt, og dagen efter er man helt smadret i hele kroppen - det er jeg ihvertfald. Louise har lovet mig hjemmelavet middag som tak, det vil jeg glæde mig til

Hjemme på kollegiet var der også totalt flyttekaos i denne uge. Priya er flyttet til Sverige, Pernille til Tallinn, Mia til Amager, og Johanne er også væk - og tilbage fra England er så kommet Hanne! To af værelserne skal fremlejes til et kærestepar, og de ved vist stadig ikke hvem der skal have Mies værelse. Totalt flyttekaos. Jeg kommer til at savne Priya og Pernille, men Priya har lovet at kigge ind engang imellem, så kan hun lave mad sammen med Hanne og jeg

Jeg er taget hjem til Føvling igen, hvilket er rigtig dejligt. Jeg har ikke haft det så godt på det sidste, hverken mentalt eller fysisk. Siden sidste lørdag har jeg været meget svimmel og haft konstant kvalme, og det har holdt mig vågen tit om natten. Sådan noget dræner totalt kroppen for energi, øv.

Derudover synes jeg måske jeg har lidt svært ved at overskue verden for tiden. Men det kommer egentlig ikke som nogen overraskelse for mig, for sådan har jeg det altid på denne tid af året - selvom det nok er kommet lidt tideligt i år. Jeg føler mig små stresset over landsrådet, over de politiske resolutioner og forslag der skal skrives, det vi skal lave med IU, og det jeg skal lave som EP-kandidat. Derudover er der EU-konferencen d. 23 februar, som jeg lidt fortryder at have kastet mig ud i. Vi holder den i Odense, hvilket gør det svært at finde talere - folk gider ikke rejse så langt… Der er kun ca tre uger til, men jeg mangler stadig omkring 2 talere - hvilket jeg har det meget dårligt med. Men jeg er i fuld gang med at finde de sidste, jeg orker bare snart ikke flere afbud. Derudover er der jo lige indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse. Det er egentlig ikke fordi det tager så meget tid endnu, men jeg ved at det snart kommer… Jeg har indtil videre fået styr på mødested om morgenen, optællingssted, bowling om aftenen, og den sponserede mad (næsten), nu mangler jeg bare at finde 50-55 indsamlere…

Jeg laver lange lister over de ting jeg skal nå, og så streger jeg dem ud efterhånden - men jeg synes bare stadig listen er temmelig lang. Jeg hader at ynke sådan her, for det er jo 100 % min egen skyld. Meeen… Når det hele er overstået har jeg jo en god mavefornemmelse, men der er bare lang vej til.

Det er nu dejligt at være hjemme i Føvling. Som en overraskelse havde far lavet vores gæsteværelse færdigt, så jeg nu har et sted at sove når jeg er hjemme. Det er blevet et fantastisk lækkert rum, med et stort flot vindue op mod skoven! Den lille lækre Freja er stadig hos mine forældre, og jeg hygger mig rigtigt med hende - hun er altså top nuttet.

Jeg tror jeg vil stoppe min selv ynk her, og komme i gang i stedet.

Hej fra Føvling - Mette

På vej fra arbejde blev jeg overhalet af en masse motorcykel politibetjente og ligepludselig kom der en stor bus, med påskriften: “Danmarks helte!”. Det gav et helt sus i maven, så jeg besluttede at slå et et smut forbi Rådhuspladsen og lige være med til at fejre de danske drenge lidt. Det var ret godt timet, for de ankom med bussen lige da jeg var kommet.

Det var en heeelt fantastisk stemnig, og det var ret stort at stå og synge nationalsangen sammen med 20.000 andre danskere - vildt.

De var totalt seje gulddrengene, og de brugte lang tid på at vinke og hilse på folk. Det var også virkelig flot med den enorme mængde fyrværkeri der kom - der var guldregn over København!

Smukt… Se lidt billeder her:

Jeg havde en virkelig slem nat i nat… Jeg var oppe så mange gange, fordi jeg havde virkelig slem kvalme og var helt vildt svimmel. Jeg var ved at falde flere gange, og var total rund på gulvet. Jeg forstår virkelig ikke hvad der skete…

Men i nat fik jeg så slukket mit vækkeur, hvilket resulterede i at jeg i morges vågnede 6:34 og jeg sku ud af døren 6:40 - fantastisk. Jeg hoppede meget hurtigt i noget tøj, og smed lidt makeup ned i tasken - og så var det ellers ud af døren. Det stormede og regnede helt vildt udenfor, og jeg havde kvalme og var svimmel. Ligeså meget jeg kan elske Kbh, kan jeg også hade at være væk hjemmefra og skulle tage bussen i regnen. Jeg gik og havde helt vildt ondt af mig selv, og jeg tror også at regnen blev ledsaget af en lille tåre… Og ja. så missede jeg selvfølgelig bussen, og måtte vente i regnen. June og jeg skulle tage toget taget sammen, men hun missede sit s-tog, så hun nåede ikke toget - så jeg tog selv med. Det resulterede i en ordentlig skideballe fra togkontrolleren fordi jeg biletten var betalt med Junes kreditkort, og det havde jeg ligesom ikke.

På togturen smuttede jeg lige ud på toilettet for at tage lidt makeup på, og da jeg kom tilbage var mit sæde taget. Jeg sagde så meget sødt at det var mit sæde, og at jeg bare lige havde været ude. Så begyndte damen fandme at beskylde mig for at snyde, og troede ikke på at jeg havde en billet. ØV- sikke en nederen morgen.

Min kvalme og svimmelhed forsvandt lidt hen af middagen, nok også fordi der var så meget andet at tænke på - var jo til konference med partiet , som ansat.

Her til aften har jeg så set EM semifinale sammen med de andre på køkkenet, og uhh - hvilket gyser. Helt fantastisk kamp, med en hel fantastisk afslutning! Men nøj hvor er det nederen at jeg har IU arbejdsdag imorgen, under finalen… Men mon ikke vi finder ud af noget.

Her til aften skal jeg til Pernilles farvelfest, som starter om - 56 min… Den bliver heldigvis holdt her på kollegiet, så mon ikke jeg når det.

Over and out!

Jeg har haft en ret kedelig fredag… Jeg mødte på arbejde kvart i ni, for havde en frygtelig masse ting jeg skulle have lavet inden weekendens konferencer i Nyborg. Jeg havde faktisk lidt travlt hele dagen, og kom da også først fra arbejde kl 18:15 - pænt træt… Jeg nåede heller aldrig at spise frokost, dumt.

MEN - sidst på dagen kom jeg til at sidde og lege med brevfletning. Jeg har altid haft lyst til at lære at flette breve, og i dag fandt jeg langt om længe ud af hvordan man helt præcis gør. Da jeg kom hjem skulle jeg så afprøve det på min egen computer, hvilket optog mig så meget, at jeg ikke kom igang med at lave mad før kl 21:30. Til gengæld har jeg nu fået flettet et super godt brev til alle mine indsamlere i Kræftens Bekæmpelse, det er meget personligt!

Her til aften har jeg så lavet mad - og for en gang skyld blev det faktisk ret godt! Alex fra arbejde, som ofte kommenterer på min blog, men nægter at han læser den, nævnte forleden at jeg ikke så tit blogger mad mere - hvilket jo er en stor fejl. Her til aften lavede jeg grov pasta med kødsauce. Selvom det lyder som typisk kollegie/studiemad, så har jeg faktisk ikke fået det før. Jeg spiste på mit værelse for første gang i evigheder, mens jeg så “The Devil wears Prada”, skøn film!

Jeg skal være på hovedbanen imorgen kl 7:30, og afsted til Nyborg - og det gider jeg helt ærligt ikke. Det er virkelig tideligt… Men men, sådan er livet - og jeg kan godt bruge pengene.

Mange tak til alle de af jer der har spurgt til mit ansigts velbefindende. Jeg ser stadig lidt fjollet ud med et par plastre i fjæset, men det er blevet meget meget meget bedre. Jeg tror ikke der kommer synlige ar, hvilket jeg er meget lettet over.

Lige et lille billede af min fine mad, og en buket pragtfulde tulipaner - som iøvrigt var min KU’fødselsdagsgave til mig selv!

Hvor er det helt utrolig fedt - De danske håndboldherre er videre til semifinalen, de vandt 28-23 over Slovenien. Nu skal de møde Tyskland eller Sverige i semifinalen… Fedt! Jeg håber det bliver Tyskland, og vi så skal møde Sverige i finalen!

Jeg har en aftale med Nikoline om at vi skal mødes og se finalen, det bliver coolt!

For femte gang siden 2002 skal Danmark spille om medajler - skønt!

Jeg elsker at få breve, pakker, reklamer - alt der kommer med posten. Forleden fik jeg den fineste tegning som Mia har lavet, og hun havde sågar skrevet “Mette” på den, helt selv.

Men i dag blev jeg ret forvirret da jeg tømte postkassen. Der var nemlig et postkort, uden afsender - eller noget tekst i det hele taget. Der er en håndskreven adresse på, men ellers intet. På forsiden er der en tegning, og der står “Discofieber”, elsker tysk

Så nu er mit spørgsmål, hvem har sendt mig et tomt postkort fra Tyskland? Men tak iøvrigt, det er fint!

Det er godt nok længe siden jeg har haft en dag som i dag…

Jeg stod op ved 9-tiden, og gjorde mig klar til at smutte på arbejde. Da bussen stoppede ved Rigshospitalet, var der en ung mand der steg ind bagerst i bussen. I Århus er det ligesom sådan man gør, men ikke i KBH, og derfor bed chaufføren ham om at komme op foran og betale. Først lod han bare som om han ikke hørte det, men buschaufføren var totalt kold - og nægtede at køre. Flere passagerer der sad i nærheden af manden, begyndte at kommentere på situationen, og bad ham forlade bussen. Så rejste manden sig op og råbte: “Jeg er en syg mand, og jeg er ikke fra det her land! - Kør nu bare for fanden!”: Buschaufføren svarede bare koldt: “Kom herop og betal, nu!”. Til sidst stak manden hånden ind i jakken og råbte: “Jeg skyder jer allesammen hvis du ikke kører nu!”. Da skal jeg love for at Mette blev en lille bitte bange, og sank liiiidt ned i sædet. Jeg ved ikke om buschaufføren ikke opfattede hvad han sagde, eller om han bare var kold - men han kørte ihvertfald ikke… Efter cirka et halvt minut steg manden så ud af bussen, og den kørte videre som om intet var hændt. Jeg tror ikke at manden havde en pistol, men de sidste ugers vold taget i betragtning, så blev man altså nervøs, det vil jeg indrømme.

Ellers har jeg været på arbejde i dag, og lavet lidt forberedelser til weekendens kommunalkonference. Jeg havde også lige et par småting jeg gerne ville have ordnet, så tog lige et par timer på Nyhavn.

Efter arbejde, kl ca. 17:00, tog jeg til Østerbro, hvor jeg havde en aftale ved en plastikkirug. For nogle uger siden var jeg ved min egen læge, og jeg hørte ham om muligheden for at få fjernet mine mfodersmærker i ansigtet. Jeg havde egentlig tænkt mig at gå ret stille med dørene med det, men omvendt er det lidt svært når jeg render rundt med plaster i hovedet lige nu, og desuden er fire modersmærker fattigere.

Jeg har mistet mange i min familie af kræft, og har oplevet gode venner miste deres nære på grund af den sygdom. Flere af mine modersmærker var ret mørke, hvilket ikke er gode tegn jf. kræftrisikoen. Men det var da ikke kun på grund af kræftskrækken at jeg har fået dem opereret væk, der er da også en grad af forfængelighed i det. Grunden til at det blev gjort ved en plastikkirug var meget simpel - det er dem der kan gøre det pænest, så jeg får mindst mulige ar.

Mødet med lægen var ganske sjovt. Jeg vidste ikke om de skulle fjernes i dag, eller om de bare skulle undersøges. Men han ville gerne tage dem med det samme, og han bad mig tage plads. Jeg blev lokalbedøvet omkring mine modersmærker (4. stk.), og han gik så i gang med at skære, skrabe og brande…

Da jeg kom talte vi lidt om at jeg var fra Jylland, og var flyttet til København. Han spurgte hvorfor jeg ikke læste i Århus fx, og jeg forklarede så at var engageret i ungdomspolitik. Da han hørte at jeg var konservativ, og ovenikøbet EP kandidat, ville begejstringen ingen ende tage. Så mens han skar mig i hovedet, så spurgte han mig hvad jeg ville arbejde for i europaparlamentet - det var sgu en absurd situation.

Selvom jeg i dag er blevet truet med en pistol (i teorien..), og blevet skåret i hovedet - så er dagen største oplevelse dog en hel anden! Imorges så jeg nemlig Go’ Morgen Danmark, hvor Ole Stephensen og Line Baun Danielsen talte om Bamse og Kylling - og de henviste fandme til kylling som en han!!! Jeg har haft den der snak med mange folk, og jeg vil argumentere for til verdens ende, at kylling er en kvinde! Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan mene at kylling er en mand…

Nu vil jeg holde mig indenfor i morgen, for jeg ser farligt ud i hovede - for at sige det mildt… Torsdag og fredag skal jeg på arbejde, så der bliver jeg ligesom nødt til at komme ud. Lørdag skal jeg til Nyborg Strand til partiets konferencedag, og lørdag aften står den på fest på kollegiet. Søndag er der så IU arbejdsdag - der bliver run på..

Så er jeg endelig hjemme i Danmark igen, og er som altid super træt efter en YEPP weekend. Denne gang gik turen til Frakrig, og den bød på et gensyn med byen Strasbourg.

Jeg var der for ca. fire-fem år siden, da jeg gik i 9. klasse på efterskole. Egentlig havde jeg pænt dårlige minder fra byen, for jeg havde virkelig mit livs værste kærestesorger. Dengang gik man virkelig op i det med at have en kæreste, og ham jeg lige havde slået op med, var virkelig mit et og alt. Jeg kan ikke engang huske hvorfor vi slog op, eller hvem der gjorde det - men ulykkelig var jeg i hvert fald. Jeg blev overrasket over at jeg rent faktisk kunne genkende dele af byen, for som jeg husker mit sidste besøg i Strasbourg, så græd jeg helt utrøstelig hele turen. Men jeg kunne rent faktisk genkende store dele af byen, særligt den fantastisk smukke katedral, og vandet der løber gennem byen.

Jeg tog flyet direkte fra arbejde, og var derfor ret sent dernede. Jeg gik lige hurtigt ud i byen for at finde noget mad, men eftersom franskmændene går så meget op i deres mad, var det umuligt at finde noget hurtigt take-away. Det resulterede i at jeg købte en omgang jordbæris, som jeg så tog med på værelset, hvor der ellers blev hygget “Sex and the City“ på computeren. Vi boede lige over for katedralen, meget centralt, så jeg vågnede kl 6.00 af klokken der ringede - pænt bittert.

Det faglige indhold af seminaret har jeg skrevet en artikel om, den ligger (snart) på KU’s hjemmesiden, og under min Facebook gruppe. Gruppen er i øvrigt vokset ganske imponerende de sidste par dage, med 32 medlemmer, så der er nu 322 medlemmer - det er ret vildt. Det var vist lidt en kombination af at et par venner har sendte en masse invitationer ud, og at mange af dem fra YEPP joinede. Det er super!

Men det var et godt seminar, dog lidt rodet arrangeret. Maden vi fik dernede var generelt ufattelig klam, og meget pølse præget. Blodpølse er simpelthen det klammeste i denne her verden - både udseendet og lugten er jo ufattelig klam. Jeg ved godt at det er uhøfligt at tale sådan om mad - men det er okay, for blodpølse ER IKKE MAD - det er affald. Føj…

Besøget i Strasbourg bød på et ubehageligt gensyn. Jeg vil ikke nævne hvem det var eller hvor han var fra - men påtrængende, det var han! Jeg har mødt ham en enkel gang før, og så har han ellers kontaktet mig alt for mange gange på Facebook - han har ingen situations fornemmelse. Han var helt forfærdelig i weekenden, og jeg havde virkelig aldrig ro for ham. Han kom den sidste dag og bankede på min dør om morgenen (selvom jeg kom i seng kl 5.), fordi han havde en gave til mig… Han erklærede mig højlydt til kærlighed, og tilbød mig at komme til Danmark og hjælpe med EP valget. I starten var det bare sjovt, men til sidst var det faktisk ret ubehageligt. Til sidst bildte jeg ham ind at jeg var forlovet, med en meget stor jaloux magtfuld mand. Jeg fik en tysk ven, Thomas, med på løgnen, så det virkede rent faktisk. Jeg havde heldigvis min nye fine guldring på, så den var lige forlovelsesring i denne weekend….

Det er min KU fødselsdag i dag! Jeg har officielt været medlem af KU i fem år i dag, det er helt vildt at tænke på. Men det må jeg lige fortælle lidt mere om en anden dag. Jeg snart til hen og træne, skal nok løbe lidt, og bagefter skal jeg spise hos Sarah og Martin. Fantastisk!

Så er eksamen overstået - i dag kl. 13:15 var jeg et lettet og glad menneske. Jeg havde det ikke specielt godt imorges, men havde trods alt bedre nerver end jeg havde i gymnasiet. Det var nok også fordi at jeg skulle forsvare et projekt denne her gang, et projekt jeg har arbejdet med længe, og er godt inde i. Men jeg vidste ikke helt hvor eksamen ville føre hen, og hvad vi ville ende med at tale om.

Jeg kom ud på universitetet ved 10:30-tiden, og havde en lille time før jeg skulle til eksamen. Stemningen var meget rolig i gruppen, og vi forsøgte at joke og fjolle, så vi ikke blev alt for nervøse - og det fungerede faktisk ganske godt.

Da jeg kom ind til eksamen blev jeg mødt af det grønne bord. Det overraskede mig jo egentlig ikke, men det er alligevel lidt noget jeg forbinder med gymnasiet. Censor spurgte om mit navn da jeg kom ind, og så startede vi med at joke lidt med at jeg hedder Mette Jakobsen ligesom svømmeren, og så sagde min vejleder: “Nu må vi se om du kan sno dig igennem det her som en fisk” Selvom det er fantastisk plat sådan noget, så hjælper det bare med til at får det hele lidt ned på jorden, stille og roligt.

Jeg fremlagde min disposition og gik derefter i gang. Jeg havde ret godt styr på mit stof, så jeg lagde alle papirer fra mig, og lænede mig tilbage i stolen - og så talte jeg ellers bare løs. Jeg så Ritt Bjerregaard i TV-avisen imorges, og hun talte om noget af det jeg var oppe i - så det var meget heldigt timet. Derudover talte jeg en del om vores metodiske valg og nogle metodetekniske fejl vi har lavet. Jeg synes det gik godt, og vi fik en rigtig god dialog til sidst. Min censor var ret sjov, han er ret ung. Før eksamen frygtede jeg ham lidt, for han så så bitter ud, men inde til eksamen var han bare den sødeste lille mand, som sad og nikkede mens man talte! Ret sjovt… Da jeg tiden var gået, og vi faktisk var gået 4 minutter over tid, sagde han bare: “Hold da op, det var da helt utroligt - rigtig godt”, så jeg vidste godt at det var gået godt, sådan set. Jeg var den første der var oppe, så jeg skulle vente til at resten af min gruppe havde været oppe, før vi kunne få vores karakterer. Jeg blev mere og mere nervøs, for det viste sig at vi havde talt om en del forskellige ting derinde…

Jeg havde svært ved at vurdere hvor vi lå, og om der ville blive differentieret i vores karakterer. Det endte der med at blive, da jeg fik 12, og de fire andre i min gruppe fik 10! Vi var allesammen super tilfredse, især fordi det viste at vi har skrevet et super godt projekt - men vi havde også allesammen klaret den mundtlige eksamen godt! Jeg blev da super glad for at få 12, det svarer jo til 11 og 13, men omvendt var det også en meget speciel følelse - og jeg var ikke nær så glad for det, som hvis jeg havde skrevet projektet selv. Projektet blev udarbejdet i et fællesskab, så jeg synes det var meget underligt at få en bedre karakter end de andre.

Jeg var egentlig gladere for den ros jeg fik af min censor. Han sagde ordret at han måtte bøje sig i støvet for det jeg havde præsteret, og spurgte hvor jeg var “skolet”. Han sagde at det var meget tydeligt at jeg var tryg i situationen og havde en overlegen evne til at analysere og formulere mig - det var fantastisk at høre fra en universitets professor - virkelig… Jeg fortalte ham at jeg nok var “skolet” gennem mit engagement i ungdomspolitik, hvilket førte til en sjov lille snak om mit EP-kandidatur.

Det var en super fed oplevelse i dag, ingen tvivl om det. Jeg er rigtig stolt af mit 12-tal, og det var en stolt Mette der ringede hvem til mor og far, ingen tvivl om det. Det aboslut fedeste ved det her projekt har dog været selve gruppearbejdet - tro det eller ej! Alle jer hjemmefra tror mig sikkert ikke, for i gymnasiet hadede jeg gruppearbejdet!

Det har været fantastisk sjovt, og fantastisk lærerigt at arbejde sammen med Kira, Jonas, Michael og Nils - helt vildt! Vi har haft den fedeste gruppehumor, og har lavet så meget fis med hinanden. Det er nogle super fede personer, som jeg både har haft faglige diskussioner med, men først og fremmest har det bare været sindsygt underholdende - man var aldrig træt af at skulle mødes. Rent fagligt har jeg lært meget af at rette andres tekster igennem, og få mine egne rettet - det lærer en utrolig meget.

Jeg ved at der sikkert er nogle der tænker “jamen RUC er da også for let”, og det er også fair nok. Man lærer på en anden måde, men det er helt sikkert en brugbar måde. Jeg er generelt meget individuelt anlagt, og jeg er ikke i tvivl om at jeg kan klare mig på egen hånd - og derfor er det super godt for mig, at lære at indgå i et samarbejde.

Jeg starter på uni igen d. 4. februar, og jeg føler mig faktisk rigtig frisk på at begynde på et nyt projekt igen - hvor underligt det så end lyder - men der skal meget til for at slå den gruppe jeg har været i denne gang!

Jeg skal på arbejde imorgen, og bagefter smutter jeg til Frankrig indtil søndag!

Hej så længe!

Det er lidt tid siden at jeg har givet lyd for mig, men der er egentlig også sket lidt af hvert. I fredags var jeg ude og spille squash, og det var faktisk rigtig sjovt. Det var sindsygt hårdt, men også virkelig sjovt. Jeg blev dog big-time straffet for det dagen efter, jeg havde øm i ALLE led i min krop, især ballerne - jeg har konstateret at jeg ihvertfald ikke har baller af stål.

Det gjorde det nok egentlig heller ikke bedre, at jeg var henne og træne torsdag aften - hvor jeg var til STEP! Jeg havde meldt mig på STEP1, da jeg troede det var introniveau - men der tog jeg fejl! De var totalt seje, og vidste lige hvad de skulle allesammen - og jeg opgave ret hurtigt at følge med. Heldigvis var jeg ikke den eneste der havde taget fejl af holdet, så vi var nogle stykke der stod og grinede lidt af hinanden. Jeg vil rigtig gerne til STEP-intro, for det kunne være fedt at blive god til. Da step var slut, smuttede jeg en tur på løbebåndet, for at vinde lidt selvtillid tilbage, og sluttede af med at cykle lidt.

Lørdag slappede jeg mest af, og ømmede mig i hele kroppen - jeg kan være helt utrolig ussel faktisk! Søndag stod den på gruppearbejde i Valby, hvor vi forberedte os til eksamen. Vi mødes igen imorgen, og får styr på det sidste, før vi skal til eksamen onsdag. Vi skal op enkeltvis, selvom det er RUC er der altså ingen gruppeeksamen - heldigvis. Jeg skal op kl 11:30, og er lidt nervøs for det. Jeg føler mig meget på usikker grund, men omvendt har jeg ikke skruet forventningerne ret meget op - nok fordi jeg skal have karakter efter den nye skala, som jeg intet fatter af. Jeg skal bare have en middel karakter, så er det acceptabelt.

Jeg har været på arbejde i dag, indtil kl 18:30, stille og roligt. Morten og Alex er i Tyskland, June var i skole, Kitt var syg og Henrik var hjemme - han er jo blevet far! Ham og Pernille og fået den yndigste lille bitte pige, som skal hedde noget så yndigt som Josefine!!! Jeg glæder mig rigtig meget til at se hende, hun ser ihvertfald utrolig sød ud på de billeder den stolte far har sendt.

Da jeg kom hvem havde jeg lidt behov for at få tankerne væk fra arbejde og eksamen, så jeg smuttede hen for at træne. Først cyklede jeg 6,5 km, og bagefter løb jeg faktisk 5,5 km - hvilket jeg er meget stolt af! Det går efterhånden hurtigere og hurtigere, selvom det stadig nok ikke helt kan betegnes som super hurtigt Markus her fra kollegiet løber marathon, og han løber ihvertfald 5,5 km lidt hurtigere end mig har han afsløret - men okay, han er også ret prof…

På torsdag rejser jeg til Frankrig på YEPP-seminar, men det må jeg lige fortælle mere om en anden gang.

Over and out fra Rådmandsgade!