Mettes blog

På denne sidste dag af 2007, vil jeg taget et tilbageblik for året der gik. Dels fordi det er meget sjovt, og dels fordi at jeg ikke gider at læse mikroøkonomi mere.

Jeg gik ind i 2007 på Hotel Pejsegården, hvor jeg nytårsaften arbejdede som tjener. Mange af veninderne var ude og rejse eller sammen med kæresten, så jeg synes ligesom det var det mest oplagte - det vil altså sige at jeg gik ind i 2007 med penge på lommen, en tendens der ikke foresatte året ud Det var dog min sidste vagt på Pejsegården, for jeg begyndte at arbejde på Udsigten, med demente ældre. Et helt fantastisk job, som lærte mig meget om mig selv, og min tålmodighed. Jeg vil aldrig glemme min tid på Udsigten, den betød meget for mig.

Jeg husker januar og februar som ret travle, men vist mest fordi jeg stressede lidt på grund af KU’s landsråd i marts. Jeg var jo kandidat til at blive KU’s EP-kandidat, og det gjorde mig temmelig nervøs. Til gengæld var oplevelsen på landsrådet, da jeg endelig blev valgt, en af årets største. Da stemmerne blev læst op, og jeg havde fået over 90 % af dem, var jeg helt i chok. Det var virkelig en fantastisk stor opbakning, og jeg var meget glad og stolt.

Det var også omkring landsrådstid at jeg fik lavet denne blog, metteaj.dk, som jeg sidenhen har forvandlet til en mere personlig blog, og mindre politisk. Jeg synes det har været sjovt at blogge, da hjælper en til at reflekere lidt over de ting man render og laver. Efter jeg er flyttet hjemmefra, er det ligeledes en god måde at lade familie og venner vide hvad der sker i mit liv. Siden oprettelsen har der været 23514 unikke besøgende, eller gennemsnitslig 92 om dagen, gennem december måned. Jeg synes det er ret vildt at tænke på. At mange mennesker læser bloggen, har jeg blandt andet opdaget ved at få sære emails fra en fremmede mand, hvor han skrev at han også godt kunne lidt Ugly Betty, og en lokal jounalist har kommenteret på mine manglende evner i køkkenet - meget spøjst.

I marts måned havde jeg også en rigtig god oplevelse med indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse. Det var min tredje år som kampagneleder i Brædstrup, og denne gang stod jeg ret alene med opgaven. Heldigvis fik jeg god hjælp fra min mor og et par veninder, så det hele gik. Vi slog indsamlingsrekorden for tredje år i træk, og vi fik samlet næsten 60.000 ind - hvilket jeg var meget tilfreds med. Jeg har besluttet mig for at foresætte som kampagneleder selvom jeg bor i København, for jeg synes man får en masse ud af det - det giver en form for overskud underligt nok.
I forbindelse med indsamlingen blev der skrevet en del artikler om mig, da jeg åbenbart er den yngste kampagneleder i Danmark, meget sjovt. Jeg synes det blev nogle fine artikler, med nogle fine vinkler.

Derefter nærmede eksamensperioden sig i skolen. Jeg kan huske at jeg var ulykkelig da det blev udtrukket hvad jeg skulle op i, geografi, samfundsfag, dansk og engelsk. Jeg troede slet ikke at jeg ville være i stand til at forsvare det, og synes i det hele taget bare at verden var unfair. Men det viste sig nu, at jeg klarede det hele fint, og jeg kan ihvertfald konkludere at jeg er blevet væsentlig heldigere ved eksamensbordet. I både geografi, dansk og engelsk trak jeg det bedste jeg kunne, det jeg var mest inde i. I samfundsfag kom jeg op i det jeg nødigst ville, nemlig økonomi, men det gik jo også. Jeg endte med et 10-tal, et 11-tal og to 13-taller, og det ville vist være ret ubehøvlet at klage over. Jeg var meget tilfreds med resultatet, og ikke mindst med at det hele var overstået. Min forældre holdte en fantastisk studenterfest for mig, hvor familie og venner var der, og jeg fik helt sindsygt mange gaver. Jeg havde forsøgt at bilde folk ind, at studenterfester var de nye konfirmationer, sådan gavemæssigt - og det virkede vist

Selvom jeg var glad for at blive student, så var det også en meget trist følelse. Mit 3.i år på TAG var klart det bedste skoleår jeg nogensinde har haft. Jeg var rigtig glad for min klasse, og ikke mindst mine gode veninder der. Det var også i det år jeg stiftede bekendtskab med et fænomen som torsdagbar i Silkeborg, noget jeg aldrig troede jeg skulle opleve.
Det var en dejlig tid, og skolearbejdet var til at overskue. Jeg havde også billedekunst, hvilket ikke var nogen større succes end dengang jeg havde det i 4. klasse - jeg var pænt dårlig til det.

Sommerferien blev brugt på arbejde, en fantastisk dejlig tur til Italien med tøserne, og ellers KU sommerlejr, og KU udlandstur til Talllinn. En rigtig dejlig sommer…

Pr. 1. juli overtog jeg mit kollegieværelse på industrikollegiet i København, men jeg flyttede først senere i juli. Beslutningen om at flytte til København traf jeg for længe siden, jeg ville gerne tættere på alting. Men beslutningen om at læse direkte videre hang meget sammen med at jeg blev tilbudt et kollegieværelse - som jo forudsætter at man er studerende. Men jeg følte mig nu også klar til at læse videre, vidste ikke rigtig hvad jeg ellers skulle.

Da jeg første gang så mit værelse, tænkte jeg bare “åhh nej”. Det virkede frygtelig småt og indelukket, og meget beton-agtigt. Men efter at mutti og jeg havde været i gang med indretning, blev det fantastisk lækkert - og jeg er virkelig glad for det i dag. At flytte ind på kollegie, er en af de bedste beslutninger jeg har truffet. Jeg har virkelig haft det fantastisk sjovt sammen med de andre på mit køkken, og jeg har fået nogle rigtig gode veninder derfra. Desværre flytter mange af “de gamle” snart, men jeg håber at de nye også er nogle sjove nogle.
Det har været hårdt at flytte hjemmefra, og jeg savner min familie og de gamle gymnasievenner, fantastisk meget. Men det også en kæmpe oplevelse, og jeg føler mig egentlig bedre tilpas end jeg havde forventet.

Midt i august begyndte jeg så på universitet, hvilket var en kæmpe oplevelse. Folk var meget venlige, men jeg blev nu ret hurtigt træt af at være social, hvis jeg skal være helt ærlig. Da introperioden var ovre, og undervisningen gik i gang, var jeg et lettet menneske. Vores RUS-tur var nu helt enortm sjovt, selvom den også både var kold, klam og ulækker. Jeg tror aldrig jeg har drukket så meget, og i det hele taget haft så slemme tømmermænd - jeg var helt seriøst sikker på at jeg skulle dø den sidste dag. Selve undervisningen er jeg også glad for. Jeg synes at niveauet svinger helt enormt meget, noget af vores stof er barnemad, mens der er andet jeg intet fatter af.

Jeg begyndte at arbejde hos partiet, cirka samme tid som jeg startede på universitetet. Jeg kan huske hvor nervøs jeg var til jobsamtalen, det var et helvede, især fordi vi var 9-10 ansøgere… Det er altid meget svært at starte på et nyt job, og man er utrolig usikker på sig selv. De var nu rigtig søde til at tage imod mig på Nyhavn, og jeg er blevet rigtig glad for jobbet. Det er ret studierelevant, og samtidig er der nogle fantastisk sjove og flinke mennesker - det eneste minus er lønnen, men til gengæld er der andre fine personalegoder.

Efteråret var totalt domineret af valgspekulationer, og i sidste ende selve valget. Jeg kan ikke beskrive hvor stor en oplevelse det var, og slet ikke hvor sjov (og hård..) busturen var. Selvom jeg var med som ansat, havde jeg det rigtig sjovt med alle de andre KU’ere… Fantastisk oplevelse…

Det var også i efteråret at jeg begyndte at få rigtig gang i EP-kampagnen. Jeg fandt min kampagneleder, Sarah, og vi fik sammen lavet en langsigtet plan frem mod 2009. Jeg har været ude i et par lokalforeninger og holde oplæg, og til et par EU-konferencer, og alt sammen har været meget givende. Jeg har også fået lavet en “Mette i EP09″ gruppe på facebook, som allerede har 235 medlemmer, blandt andet formanden for Radikal Ungdom, og selveste skatteministeren.
Jeg har også fået nedsat en gruppe af personer, som skal hjælpe Sarah og jeg i denne tidelige fase, og det tegner til at blive et super godt hold.

Kærlighedslivet i 2007 har været præget af enkelte aktører men ingen med kærestepotentiale. Jeg har mødt mange søde og sjove fyre, men jeg går ind i 2008 som single. Det er da nu også mange fordele ved, men de er lidt for private til at berette om på en blog som dene

Jeg synes at 2007 har været et helt fantastisk år, og et år hvor der er sket utrolig meget. Jeg blev valgt som EP-kandidat, vi slog indsamlingsrekorden med Kræftens Bekæmpelse, jeg blev student med nolge fine resultater, jeg flyttede til København, begyndte på universitet, fik arbejde hos partiet, arbejde 250 timer under tre ugers valgkamp, fandt en kampagneleder, og meget meget mere. Det blev også året hvor jeg gik af som formand i Sydøstjyllands KU (det gamle Horsens KU..), hvilket var lidt trist. Jeg nåede dog at være med til at finde en gruppe menneske der kunne tage over efter mig - og de har gjort et fantastisk flot stykke arbejde!

2007 var et begivenhedsrigt år. Det var også året hvor min kære storesøster Sanne blev gift, et helt fantastisk bryllup. Naja smed bleen, Morten holdte fast i handelsskolen, Mia lærte alfabetet - og Josefine blev teenager! Min far byggede vores hus dobbelt så stort, og min mor optrådte i Forum Horsens… Det har også været dejligt at min kære mormor, Mette, fik det bedre i 2007, og i dag er ret fristk - selvom hun jo efterhånden kommer tættere og tættere på 90!

Det var også året hvor Nikoline, Louise og Sandra begyndte at arbejde i en børnhaven, Ida med fysisk handicappede, Sofie i hjemmeplejen og Elin smuttede i militæret. Flere gode veninder flyttede også, Eva til Odense og Camilla til Odense. Min gode KU-veninder Louise begyndte på noget så vildt som arabisk

Det har været et vildt år, og jeg tvivler helt ærligt på om 2008 kan slå 2007! Indtil videre ved jeg at 2008 byder på min første mundltige eksamen på universitetet, samt et vigtigt parti landsråd, hvor min placering på EP listen besluttes.

Tak for et dejligt 2007, og tak fordi du læser med her på siden! Selvom jeg udelukkende skriver for min egen skyld, og lidt for familien derhjemme, så er det nu meget rart at der er nogen der læser mine små (og i dette tilfælde store) fortællinger, hvad enten det drejser sig om Ugly Betty, skattejagt i skoven, Hjemmeis biler eller året 2007.

I aften skal jeg være sammen med gymnasieveninderne, og bagefter skal vi ud til en stor fest hos Martin Fehr, med den gamle gymnasieårgang. De planer passer mig glimrende, der er ingen jeg hellere ville fejre gamle og det nye år med.

Godt nytår!

Jeg synes det her er et årets bedste billeder, jeg er fantastisk glad for min mormor!

Egentlig har det ikke altid ligget til mig at være spontan, det er i høj grad noget der er kommet gennem de sidste par år - og det er i høj grad noget Nikoline har fremhersket hos mig. Men de sidste par dage har min spontane adfærd gjort ondt, særligt i min pengepund og lige nu i mit hoved. Jeg har brugt 2500 kr inden for de sidste to dage, på trods af at mit budget i forvejen er overskredet, og jeg bare generelt er fattig i januar.

Men ja, jeg købte en pææænt dyr ring, men jeg synes bare at den var fantastisk smuk, og den passede bare lige til mig. Og ja, når jeg ikke har nogen rig kæreste (eller bare en kæreste) til at købe lækre julegaver til mig, så må jeg jo selv gøre det - til gengæld får jeg også lige det jeg ønsker mig. I går stod den så på shopping i Århus med Nikoline, Elin og Ida, og vi havde en fantastisk hyggelig dag. Det gik ikke ret godt med ikke at bruge penge, faktisk gik det helt elendigt, men jeg fik nogle meget smukke og fine ting.

I dag kom de moralske tømmermænd, af den slags man får når man logger ind på sin netbank. Alt dette førte til at jeg lige nu sidder på Hotel Pejsegården som natportier - og alt er mørk og skummelt rundt om mig. Jeg har arbejdet her på hotellet som tjener tidligere, og har egentlig været glad for at være her. I dag talte jeg så, lidt tilfældigt, med min gamle chef, som spurgte om jeg var klar på en nattevagt fra kl 24:00-07:00 - og grundet mine moralske tømmermænd, blev jeg ligesom nødt til at sige ja. Det gode er, at her virkelig ingen mennesker er. Jeg har nu siddet her i tre en halv time, og der har kun været ét opkald (20 sek) og en enkel gæst (2 min), så ialt har jeg arbejder 2,20 min, og tjent 140 kr/t imens, det er nu slet ikke dårligt.

Jeg har siddet og læst lidt mikroøkonomi, ikke at det på nogen måde er det mest inspirerende. Under valgkampen var jeg væk fra universitetet i cirka fire uger, og i de uger havde de et mikroøkonomikursus, som jeg missede totalt - og eftersom jeg har en eksamen i det i marts/apil, er det ikke vildt smart. Derfor er jeg ved at læse alle forelæsningerne op, og jeg er 5/8 færdig! Jeg har en plan om at jeg skal være færdig inden nytår, dvs at jeg skal tage to forelæsninger imorgen, og en enkel nytårsaften. På den måde kan jeg få det overstået, og måske ovenikøbet nå at læse lidt op til min næste eksamen i januar - jeg når det nok… Jeg er nu ikke helt tosset med mikroøkonomi, og håber aldrig jeg får brug for det igen.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal fordrive tiden med indtil kl 7:00 - jeg er kun halvvejs med min vagt! Jeg har en masse dvd’er med, og har allerede set en del, men det gør mig bare så træt. Jeg gider ikke stene facebook mere, og der er ikke rigtig folk på msn mere… Om ikke andet, så kan jeg da være stolt af at jeg tager konsekvenserne af mit overbrug, og tjener nogle ekstra dadler - også selvom jeg har hovedpine, er træt og generelt bare er lidt utryg ved at sidde helt palle i den her reception midt om natten.

Det har ellers været en god dag, Sanne og Lars har været hjemme og hygge lidt, altid dejligt. Jeg tror også jeg har fundet en nytårskjole. Den er ikke sådan helt vildt og festlig, men meget klassisk og elegant…

Øv hvor er jeg træt - måske skulle jeg gå i gang med at lave telefonfis fra hotellets telefoner, haha - hvis du får et opkald om lidt, ved du hvem det er fra

Over and out fra Hotel Pejsegården!

Nu skal du ikke længere vente i spænding, og det skal jeg heller ikke - jeg har fundet skatten! Jeg havde troet at den ville dukke op før 2. juledag, men det skyldtes måske at jeg i adskillige timer gravede det forkerte hul.. I dag var Mia, Naja og jeg oppe og grave, da Josefine kom op for at kigge til os. Hun spugte om jeg virkelig var sikker på at vi gravede det rigtige sted, for hun mente at det var længere henne i skolen. Jeg gik lldt længere hen i skoven, og ligepludselig gik det op for mig at hun havde ret - det rigtige sted var cirka ti meter længere henne. V

i skulle ikke grave i ret lang tid, før der ligepludselig dukkede en kasse op, pakket ind i en hvid plasticpose. Jeg var så spændt at mit hjerte var lige ved at hoppe ud af brystet på mig - det var ret sjovt. Samtidig føler mig sig også ret dum, når man har gravet et kæmpe hul, til ingen verdens nytte - når den rigtige skat lå 20 cm. nede…

Det var en meget speciel oplevelse at åbne pakken, særligt fordi den virkelig var fyldt med store minder. Der var en masse billeder fra vi var 7-13 år, og jeg må vist indrømme at jeg på visse tidspunkter i mit liv har været frygtelig grim! Der var billeder fra vores “bamsefest” i 1.klasse, hvor alle skulle tage deres ynglingsbamse med, meget sjovt.

Jeg havde også gemt en masse gamle skoleopgaver, hvilket viser at jeg i virkeligheden ikke har forandret mig særlig meget. I 6. klasse skrev jeg om Tycho Brahe, og i rettearket skrev min klasselærer, Kisten Dam, noget helt vildt sjovt. Jeg har åbenbart været færdig med opgaven, inden vi overhovedet begyndte på den i skolen! Jeg havde skrevet den derhjemme, og havde så bare hygget mig med at rette den til i skolen - hun skriver: ” Utroligt - du har lavet opgavevn hjemme i juleferien. Sjældent man møder en med sådan et engagement. Dejligt at opleve”. Hahaha, hold kæft hvor var jeg et nederen barn. Tænk at bruge sin juleferie på at skrive opgave, bare så jeg ku møde i skole og prale med at jeg var færdig. Det er meget sjovt at læse mine gamle opgaver, for jeg kan se tydelige træk til den måde jeg skriver på i dag. Jeg laver samme små fejl, og bruger tit de samme små formuleringer.

Jeg har lidt dårlig samvittighed over at have gravet kassen op selv, men jeg tror aldrig at vi ville få det gjort sammen. Vi har ingen kontakt i dag, selvom vi var bedste venner dengang. Vi havde skrevet et brev og lagt i kassen, hvor der står at kassen er gravet ned den 21. 6 2002 - det er efterhånden nogle år siden. Jeg overvejer lidt om man skulle grave en ny kasse ned, kunne være lidt sjovt…

En af de opgaver jeg har gravet ned, er en vi skrev da vi stoppede på Nim skole. Det er faktisk lidt rørende at læse om hvordan jeg beskriver min gamle lærer Lissy, og hvordan hun hjalp mig med mine talefejl. Jeg beskriver også hvordan de ældre elever mobbede mig, fordi jeg ikke kunne tale rent, havde jeg næsten fortrængt..

Nå, men det allersjoveste i kassen var nu noget helt andet - og det lå helt øjerst i kassen! Da vi gravede kassen ned var jeg 13 år gammel - men har alligevel valgt at grave konservativt valgmateriale ned - hahah! Det må være fra valget i 2001, for der står i, at Danmark har brug for en ny borgerlig regering, og det er med partiets gamle logo osv. Det er ved at gå op for mig, at jeg har været et meget mystisk barn. Men det er omvendt meget fedt at se, at jeg følte mig konservativ allerede som 13 årige, men jeg overvejde det alligevel længe, før jeg 21.januar 2003 meldte mig ind i KU - så det var jo på ingen måder en forhastet eller ugennemtænkt beslutning.

Alt i alt var det ret sjovt at grave kassen op, og mindes gamle dage. Det er meget sjovt at tænke over, hvad man ville grave ned i dag, hvad betyder i virkeligheden mest for ens liv? Svært spørgsmål…

“Der var engang tre små piger, som havde været veninder i mange år. Men de skulle skilles, da de skulle på hver sin skole. Derfor besluttede de at grave en skat ned, med minder fra deres lange venskab og barndomsår - med løftet om at de sammen skule grave skatten op det år de alle fyldte 18.”

Det lyder som begyndelsen på et eventyr, men i stedet blev det slutningen på et venskab. Året hvor vi fyldte 18 er passeret - og vi har desværre ikke fået gravet kassen op, for vi har ingen kontakt mere. Men nu har jeg sat mig for at finde den kasse, som ligger begravet i min families skov, for den rummer mange af mine barndomsminder. Jeg kan ikke huske præcist hvad jeg puttede i skatten, men jeg kan huske at det var nogle ting der betød meget for meget.

Jeg er frygtelig til at gemme ting som har en særlig betydning for mig. Jeg har en stor kasse derhjemme, hvor alle mine kærestebreve, eksamensbeviser, julekort, avisartikler osv. er gemt - og jeg elsker at kigge det hele igennem.

I dag tog jeg jakke, handsker og gummistøvler på, og begav mig op i skoven. Stedet er markeret med tre store sten, som vi med stort besvær fik placeret over skatten dengang. Jeg gravede i ret lang tid - men fandt intet. Jeg blev nødt til at stoppe, da jeg skulle med familien i kirke. Efter kirken gik jeg i skoven igen, og Mia fuldte meget begejstet med - hun var klar på skattejagt og juleeventyr! Vi gravede i næsten 20 minutter, og hullet er efterhånden ret stort - men skatten er endnu ikke dukket op. Men jeg gir ikke op, og både Mia og Naja har lovet at hjælpe mig med at grave igen en anden dag - nu vil jeg lade julefreden sænke sig over mig. Måske burde jeg få far med, det ville nok for alvor sætte tempo i det hele.

Jeg elsker juleeventyr og skattejagt - og jeg skal nok finde mine barndomsminder - opdatering følger…

/Mette the hunter!

På fødevareområdet synes jeg rent faktisk, at vores EU samarbejde giver ganske god mening, og er meget positivt. Før EU gik ind og lovgav på området, var der ingen mærkningskrav på kød. Det vil sige at man i teorien kunne købe tysk pølse i supermarekdet, som i virkeligheden var lavet af indvolde - det var der ingen regler om. Jeg synes det er meget fornuftigt, at EU har indført fælles mærkningskrav, der gør at juleanden, hvad enten den er dansk, svensk eller tysk, skal være mærket med varebetegnelse, ingrediensliste og oprindelsesland.

De fælles normer er en fordel for forbrugerne, der nu reelt kan sammenligne produkter fra hele EU og se, hvad de mere specifikt indeholder, når de står i Aldi, Netto eller et af de andre supermarkeder.

Jeg er ihvertfald glad for, at jeg trygt kan købe udenlandsk kød, og vide at det ikke i virkeligheden er tunge, indvolde eller andet klamt.

Forleden sad jeg og stende lidt tv, og der stødte jeg pludselig på et bekendt ansigt. Jeg synes det lignede min gamle ven Alexander Heape, men jeg var ikke helt sikkert… Det resulterede i en sms ala - Var det dig jeg så i TV?, såom så endte i en kaffeaftale torsdag eftermiddag. Jeg har ikke set ham i 2-3 år, siden vi gik på efterskole sammen - så jeg var lidt nervøs da vi skulle mødtes. Men det var faktisk virkelig hyggeligt, og vi havde rigtig meget at indhente. Det endte med at vi spiste samme, drak kaffe (kakao - er trods alt ikke sååå gammel), shoppede julegaver - og han var endda en tur med omkring KU’s HQ, da jeg skulle aflevere et brev.

Det var meget sjovt at se hvor meget man ændrer sig på 2-3 år, og så alligevel ikke. Mange af de fordomme vi havde om hinanden dengang, de var entet blevet indfriet, eller forstærket - men vi overraskede også hinanden på mange måder. På efterskolen fik jeg lidt er mærke på mig, jeg var Politiker-Mette, hvilket ikke altid var det fedeste. Vi talte længe om alle dem fra efterskolen, hvad de lavede og hvordan de var, virkelig sjovt. Det er en del personer jeg faktisk savner fra den tid, der var mange jeg havde det virkelig sjovt sammen med. Jeg gad godt vide hvad Anders Kjær og Mads fx laver? Jeg har ingen anelse.. Der er heldigvis også nogle stykker som jeg stadig har lidt kontakt med, og ved at et par stykker også følger med her på siden..

Efterskolen var ikke “the time of my life”, det var det bare ikke. Det var et fedt år hvor jeg udviklede mig meget, men det var også et år med meget gråd og usikkerhed. Skulle jeg udpege mit bedste år, ville det uden tvivl, overhovedet, være 3. g - det var fantastisk.. Men det må jeg skrive om en anden dag - det bliver en hel roman..

Det var virkelig fedt at ses med Alexander, og få bekræftet at vi stadig svinger godt sammen. Vi brugte temmelig lang tid i boghandler, hvor vi ævlede løs om bøger og filosoffer - meget modent og meget voksent

På vej hjem i bussen - mistede jeg så al “voksenhed”! Haha, det var helt fantastisk! På vej ud af bussen var der to små drenge på 10-11 år, som valgte at tømme deres lommer for affald, lige som dørene åbnede og jeg gik ud. Det resulterede i et en ekstremt dræberblik fra mig, hader folk der smider affald. Da bussen så kørte væk igen, og forbi mig - gav de to møgunger mig “a dobbeltfinger situation” som den kære Carrie kalder det i Sex and the City - dobbelt skråt op finger… Som det voksne og modne menneske jeg er, valgte jeg selvfølgelig at ignorere det - NO.. Haha! Jeg gav dem lige tilbage i fjæset, og var pænt tæt på at række tunge - Hurra, tilbage til 5. klasse! Jeg skreg af grin over mig selv hele vejen hjem fra bussen

Tirsdag i denne uge, var helt sikkert den absolut sjoveste tirsdag jeg har haft i rigtig lange tid.

Vi skulle holde julefrokost på køkkenet, men på en eller anden måde blev det til at bryllup i stedet. Det lyder meget stenet når man forklarer andre det, men vi er som en stor familie på køkkenet - alle har deres roller. Før jeg flyttede ind, blev det besluttet at min navn skule være noget så yndigt som Lonnie - så det bliver jeg kaldt…

Da jeg skulle til Slovenien forleden, fandt de andre så på hvad min rolle i familien skulle være - jeg skulle være kone til Banditten (som Markus bliver kaldt.). Historien er så, at det er min svigermor (Pernille) som har købt mig dernede. Lynhurtigt blev vores julefrokost konverteret om til et bryllup, hvor jeg på magisk vis var så heldig at blive brud!

Det var simpelthen så gennemført det hele, folk havde gjort så meget ud af det. Der var købt gaver til Markus og jeg, jeg fik et par meget fine lysserøde opvaskehandsker - det var ligesom et hint om min position i familien. Der var en fantastisk flot bryllupsmenu - og gommen og jeg skar islagkagen for sammen. Vi er begge to helt pjattede med SunLolly, så islagkagen var pyntet med en rød og gul SunLolly - det var helt fantastisk.

Derudover var der masser af underholdende talere, blandt andet fra moster Mia - som var fuld og upassende som altid Jeg holdte også tale, og delte gaver ud fra min tur til Slovenien. Der var alt godt fra Slovenien, musik, kort, keyhangers, alt hvad hjertet begærer. Jeg fik også en utrolig smuk ring af min kære nye mand, og min svigermor havde købt et lysserødt brudeslør til mig, meget yndigt.

Det var et bryllup, hvor absolut alle traditioner blev overholdt! Hver gang Markus gik, kom alle fyrene og kyssede mig på kinden, der blev danset brudevals (tegn på at jeg var fuld..) og Markus fik klippet sokkerne af! Aftenens sjoveste oplevelse var dog uden tvivl den sang min Markus’s “mor og bror” havde skrevet. Den var skrevet på intet andet end Nik og Jays melodier - det var simpelthen det sjoveste jeg længe har oplevet! Det var en fantastisk sjov aften, og jeg morede mig kongeligt!

Hvis alle brylluper er så sjove, så håber jeg virkelig at jeg bliver gift en dag Men hvis jeg får opvaskehandsker som gave, så er det vist et tegn på at det er den forkerte familie jeg har giftet mig ind i! Tilgengæld vil det være for blæret med en sang skrevet på “Hot hot hot”!

Dette billeder giver lidt et indtryk af hvor absurd sjov aftenen var!

Det var utrolig dejligt at være forbi Nyhavn i dag, også selvom alt var lidt kaotisk der på grund af nogle computer besværligheder. Jeg har nu været ansat i et halvt år, og jeg må virkelig sige, at jeg er glad for det job. Det er fantastisk fleksibelt, og det er nogle dejlige mennesker at arbejde sammen med. I dag fik vi så også julegave, og den var ganske fin. Det var en stor kasse, bestående af to flasker god vin, en flaske champagne, en flaske portvin, to fine skåle (af et åbenbart fint mærke, men jeg kender det ikke…) tre forskellige slags chokolade samt en pose kvalitets kaffe… Derudover der der selvflølgelig en meget personlig hilsen fra selveste Bendt Bendtsen En rigtig flot gave synes jeg. Jeg kan så ærge sig over, at jeg hverken kan li rødvin, portvin, champagne (den er sur) eller kaffe - men jeg skal nok finde nogen der vil sætte pris på det. Efter arbejde var vi en tur på cafe, hvor vi også mødtes med nogle stykker fra 3. sal på Christiansborg - dvs. Pressetjenesten. Der mødtes jeg med min gode kollega Simon - som nu først og fremmest er en rigtig god ven. Vi smuttede fra den umenneskelige tredy cafe, for at få lidt pizza og en Sunday - dejligt. Billedet man kan se herunder er ham, som leger med min julegave til Naja (som er helt tosset med løver…)

Der er iøvrigt sket noget lidt vildt. Mine forældre er jo plejeforældre, og Mia og Naja er mine plejesøskende - selvom jeg nu opfatter dem som mine egne. I dag blev de så ringet op, og spurgt om de ku tage imod en lile pige, på 8 uger, i en periode indtil man finder helt ud af hvad hun skal. En time efter blev hun afleveret - det er altså helt vildt. Det var også sådan det gik til dengang Mia kom ned til os første gang - og det har altså ført til at hun og hendes søster nu har boet hos os lige siden de blev født næsten - og i dag er henholdsvis 3 og 5 år. Den lille pige skulle efter sigende være helt utroligt bedårende, og hun hedder faktisk Freja. Det er ikke sikkert at hun bliver så længe, men det er da dejligt så længe det varer.

Imorgen og søndag står den igen på eksamensskrivning - selvom jeg virkelig godt kunne bruge en rigtig weekend…

I det nye nummer af partiets blad, Politisk Horisont, har jeg en to-sidet artikel i. Ikke at det er raketvidenskab, men det er da meget hyggeligt at jeg kan få lov at lave sådan noget i min arbejdstid. Jeg skal på arbejde imorgen, for første gang i virkelig lang tid, og jeg glæder mig utroligt meget til lige at sige hej til alle. Det er jo desværre også sidste gang i utrolig lang tid, da vi holder julelukket fra imorgen og frem til efter nytår. Det er bestemt ikke godt for min pengepung at jeg ikke kommer der så meget for tiden, men det er godt for mit stress nivau og eksamensopgave! Det går iøvrigt virkelig godt med den, og jeg er ret sikker på at den bliver udemærket. Vi skal aflevere på fredag, det bliver skønt at få den lidt ud af verden. Her til aften var jeg til julehygge på KU’s hovedkontor, hvilket var rigtig hyggeligt - men det er jo ligesom også formålet med julehygge

I denne søde juletid, er der en masse blade og aviser der annoncer med at man kan indstille en person til at få en særlig julegave. Nogen der viser overskud, og gør en forskel. Når jeg ser sådan nogen annoncer, tænker jeg tit på at jeg burde indstille min mor - for jeg synes virkelig hun er helt fantastisk. At min mor er fantastisk, det ved jeg, men der er åbenlyst også andre der ved det - for nogle har indstillet min mor til Horsens Folkeblads pris, og de dukkede i dag op med en kæmpe æske chokolade til hende. Det var et andet forældrepar nede fra Mia og Najas børnehave, som havde indstillet min mor, fordi hun har hjulpet dem en del med børnene, da moren i den anden familie blev opereret for noget tid siden. Jeg synes virkelig det er sødt og betænksomt af dem, og det er dejligt at andre også ved hvilken fantastisk mor jeg har. Det gør mig så ondt når jeg hører om jævnaldrene der ikke kan komme ud af det med deres forældre - jeg har virkelig meget fornøjelse af både min mor og min dejlige far. Min far har også vundet en “pris” for nyligt, nemlig for den “bedste forvandling af hus” eller noget i den stil - ihvertfald en anerkendelse af hans ombygning af vores hus - så han vandt et gavekort på en tur til Norge.

Jeg er bestemt heldig med mine forældre - så det gør mig ikke noget at dele dem lidt