Mettes blog

Jeg kom til at sidde og stene Infomedia i dag, og så fandt jeg frem til nogle af mine gamle artikler. Min kære far laver en bog til mig med alle mine gamle interviews, læserbreve, portrætter osv - og ikke mindst alle de forfærdelige billeder, og der er jo efterhånden ved at være en del. Det er snart fem år siden at jeg blev medlem af KU, men det er primært de sidste 2-3 år mine hints leder tilbage til - men der er også et par gode artikler vedr. mit arbejde med Kræftes Bekæmpelse..

Jeg har nogle artikler jeg har været særlige glade for, fordi de går lidt dybere bag ved. Det er iøvrigt samme journalist Sinnet E. Haag der har skrevet begge to, og de var ovenikøbet i avisen samme dag - med hvert sit store billede.. Det var en lidt sjov dag.

Mette kæmper for de kræftsyge!
Af Sinnet E. Haag

Trods sine bare 18 år er Mette Abildgaard Jakobsen allerede en erfaren kampagneleder ved Kræftens Bekæmpelses landsindsamling.Hun har samlet ind i den gode sags tjeneste så længe, hun kan huske.
Formålene har været forskellige, men drivkraften den samme. Hvis man har personligt overskud, så skal og bør man bruge noget af det på at hjælpe andre. Det er tre år siden, at Kræftens Bekæmpelse ringede til Mette Abildgaard Jakobsen og spurgte, om hun ville være kampagneleder i Brædstrup i forbindelse med den årlige landsindsamling.
Kampagnelederen er den, der sørger for at hverve lokale indsamlere, holde styr på uddelingen af indsamlingsbøsser, ruter og deslige og sørger for, at de indsamlede penge bliver sendt derhen, hvor de skal.

Ung leder
Hos Kræftens Bekæmpelse var man ikke klar over, at det var en kun 15-årig pige, man henvendte sig til.
Mette Abildgaard Jakobsen stod bare på en liste over tidligere indsamlere, og derfor blev hun spurgt.
- Jeg synes, det lød som en spændende opgave, så jeg sagde, at det ville jeg gerne, fortæller hun og fortsætter:
- Jeg tror nok, det blev ret overraskede, da de fandt ud af, hvor ung jeg er.
Hos Kræftens Bekæmpelse kan projektleder på landsindsamlingen Finn Christensen ikke sige, hvad der helt konkret gjorde sig gældende i Mette Abildgaard Jakobsens tilfælde.
Han ved bare, at den daværende konsulent i området havde meget svært ved at finde en fast kampagneleder i Brædstrup.- Den typiske kampagneleder er midt i 50′erne eller ældre, fortæller han om resten af landet.
- Det er fuldstændigt usædvanligt med så ung en leder som Mette Abildgaard Jakobsen. I de store byer har jeg hørt om ledere, som er midt i 20′erne. Men Mette er den eneste 18-årige, jeg har hørt om.

Flere kasketter
Mette Abildgaard Jakobsens unge alder har bestemt ikke været nogen ulempe for Kræftens Bekæmpelse. Tværtimod.
Mette er nemlig også politisk aktiv. Hun er blandt andet formand for Konservativ Ungdom i Horsens, og hun er netop blevet valgt som KU’s spidskandidat til Europa Parlamentet.
Mettes politiske engagement betyder, at hun har et kolossalt netværk at trække på. Derfor er det lykkedes hende at få mange lokale unge til at melde sig som indsamlere.
Derudover “arvede” hun en hård kerne af trofaste og mangeårige indsamlere, som altid stiller op, når det er blevet tid til den årlige tur rundt i oplandet med raslebøssen i hånden.
Selvom Mette Abildgaard Jakobsen naturligvis gør brug af sit brede netværk til gavn for kræftsagen, er hun meget opmærksom på ikke at forveksle den politiske kasket med den, hun tager på den ene gang om året, hvor hun er kampagneleder.- Der kan jo let være forskel på de holdninger, man har som interesseorganisation og som politisk parti, siger Mette Abildgaard Jakobsen.- Og jeg ville blive utroligt ked af det, hvis mine politiske holdninger på en eller anden måde kom til at skade kræftsagen.

Indtil videre har Mette Abildgaard Jakobsen kun været en gevinst for Kræftens Bekæmpelse.
Med sit engagement og sin kampgejst har hun en væsentlig del af æren for de flotte indsamlingsresultater, som Brædstrup har leveret i de senere år.

_______________________________________________________

Mette kom helt i top

DAGENS PORTR&Aelig;T
Om godt to år er der valg til Europa Parlamentet.
Det er en begivenhed, som normalt har vanskeligt ved at bringe sindene i kog hos danskerne.
Men i Føvling ved Brædstrup bor en 18-årig pige, som allerede nu dirrer af utålmodighed efter det valg, der er sat til at finde sted 13. juni 2009.
Mette Abildgaard Jakobsen er nemlig lige blevet valgt som Konservativ Ungdoms spidkandidat til Europa Parlamentet.
Det skete ved weekendens landsråd, hvor ikke mindre end 86% af de omkring 250 fremmødte stemte på Mette fra Føvling. Mette Abildgaard Jakobsen, som siden 2005 har været formand for Konservativ Ungdom i Horsens, var også blandt landsrådets tre nominerede kandidater til titlen som “Årets KU’er”.
Hun har en far, Bjarne, der er tømrer og en mor, Lene, som er social- og sundhedsassistent. Mette er det tredje barn i en søskendeflok på fire.Hendes storesøster er som den eneste flyttet hjemmefra. Til gengæld er der rykket to plejebørn på to og fire børn ind på matriklen. Så der er som regel fyldt godt op ved langbordet i køkken-alrummet, hvor verdenssituationen jævnligt bliver drøftet indgående. For selvom Mettes forældre eller søskende ikke er politisk aktive og aldrig har været det, så har det altid været naturligt for familien at forholde sig til verden udenfor Føvling.
Det er fire år siden, at Mette Abildgaard Jakobsen meldte sig ind i Konservativ Ungdom. På det tidspunkt var Lene Espersen og Henriette Kjær meget synlige i dansk politik.
De to unge konservative kvinder pirkede til et eller andet i Mette, som begyndte at interessere sig for politik. I begyndelsen var hun i tvivl om sit politiske ståsted. Var hun CD’er, radikal eller var hun konservativ?
Hun endte med at definere sig som konservativ, ikke mindst på baggrund af partiets afbalancerede Europa-politik.
Nogen vil måske undre sig over, at det netop er Europa-politikken, som er blevet den centrale politiske akse for Mette Abildgaard Jakobsen.
Det skyldes, mener hun selv, opholdet på Rejsby Europæiske Efterskole, hvor hun opholdt sig et år inden gymnasietiden.

Det stod ikke umiddelbart skrevet i den føvlingske muld, at hun som teenager ville spire og springe ud som ungdomspolitisk stjernefrø. Faktisk sloges hun i sin tidlige barndom med et handicap, som bl. a. gav hende talevanskeligheder. Det medførte, at hun måtte have ekstra støtte i de første fire år af sin skoletid.
Dengang ville de færreste nok have spået, at Mette Abildgaard Jakobsen som 18-årig skulle stå på en talerstol på Dalum Landbrugsskole i Odense og sælge sig selv og sine europæiske visioner så overbevisende, at hun nu er den KU kandidat til Europa Parlamentet, som har den mest markante medlemsopbakning bag sig i ungdomsforeningens hidtidige historie.

Jeg mødtes med min gode gamle veninde Nikoline i kbh i går formiddags, da hun alligevel var i nærheden for at besøge sin nye lille lækre fætter! Vi var super jydeagtige, og var blandt andet på kanalrundfart - men det var virkelig en succes, for vejret var helt fantastisk lækkert, og man fik lige en lille remeinder om den sommer vi er blevet snydt for! Det var rigtig dejligt at sludre lidt med hende igen, og jeg glæder mig altid til at se hende.. Det er fantastisk at hun er ligeså tosset med kanalrundfarter som mig - vi har diskuteret om man mon kan få et sæsonkort! Ku være super!
Tak for en hyggelig dag!

Den sidste uge har været tralv - men alligevel meget god. Mandag arbejdede jeg til kl 17:00, tirsdag var jeg først på arbejde, og så på universitetet , for så at tage hjem og lave mad til Priya og jeg. Der er en meget god grund til jeg ikke har blogget nogen billeder af det, for det blev nemlig virkelig ulækkert. Onsdag stod den først på uni, så var jeg omkring arbejde til et møde og tog så hjem til Michael fra min projektgruppe, hvor vi havde hygge med gruppen. Det blev ikke senere end midnat,m en vi havde det nu meget hyggeligt.. Torsdag var jeg så på uni igen, og tog så direkte derfra og til Holstebro. Jeg var blevet intiveret hen til Holstebro-Struer for at holde oplæg om IU, YEPP og så det at være EP-kandidat. Det var en ret lang tur derover, men fik den brugt ret produktivt egentlig. Jeg var rigtig glad for at blive inviteret på besøg, og jeg synes faktisk at det gik rigtig godt. Vi tog det meget stille og roligt, og meget af mit oplæg blev til en dialog, fordi der var en masse spørgsmål løbende. Der var en rigtig god stemning, og det var lækkert at komme ud og tale lidt om EP især - jeg glæder mig virkelig til at det bliver virkelighed Selvom jeg brugte 8 timer i tog den aften, så var det bestemt det værd. Holstebro drengene er super seje, og de gav mig ovenikøbet en meget fin lækker talergave, nogle specialøl fra Ribe bryghus, meget betænksomt. Jeg var hjemme i kbh igen kl 04:00 ca, da mit tog selvfølgelig var forsinket, typisk.

Fredag formiddag var jeg ret smadret, så jeg droppede min metode forelæsning. Tilgengæld nåede jeg at vaske tøj, men havde ikke lige overvejet at min jakke sku nå at tøre før Uni-Årsfesten - så det endte med at jeg sad og tørrede den med en hårtørrer - dumt Jeg var slet ikke oplagt før jeg tog hjememfra, og overvejede virkelig at blive hjemme. Jeg havde en typisk pige tøjkrise, hvor jeg skiftede tøj 34 gange, det var simpelthen så dumt. Men jeg kom afsted, og det endte med at jeg havde en helt fantastisk aften. Der var middag i huset først, og bagefter var i oppe i et af de store telte og danse - det var virkelig skæg. Jeg havde fået tilpas meget vin, så jeg var virkelig i mit es. Jeg var hjemme i seng ved 4-5 tiden, og jeg var simpelthen fuld af mudder efter at have vadet rundt ude på markerne ved Trekroner
Jeg vågnede klokken 9 i morges og var klar-parat, så det var super!

Efter en hård weekend står den nu på en dejlig afslappende weekend. Jeg skal lave en del lektier imorgen, men i dag skal jeg bare dase og slappe af!

Jeg har 40 kanaler på mit tv- og alligvel endte jeg med at stene noget så elendigt som “The Voice” i dag. Egentlig er jeg jo ikke ligefrem nogen musikgeek, og derudover er værterne de mest elendige, latterlige, damp-blondiner - som ikke har ET fornuftigt ord at sige… Niveauet er ikke så voldsomt højt, det vidste jeg egentlig godt, men i dag blev jeg alligevel overrasket.

De har sådan en service hvor man kan sende en sms ind med sit navn og fødselsdag dato, og så er der en “hemmelige maskine” der udregner hvem af de kendte man passer sammen med - det gir man så 20 kr. for! Underligt nok er det primært kvinder, født omkring 1994 der skriver under, det er meget sigende om “The Voice”s seersegement (jaja, ved godt jeg inddirekte sviner mig selv lige nu - men jeg stenede altså bare 10 min på kanalen…) MEN - nu kommer min point - der kommer en kommentar om hvorfor man passer sammen med ham de nu siger - og der var en kommentar hvor der stod: “Pernille (14.10.1994) passer perfekt med (en eller anden), fordi han er en ækte romantiker” - ja, der stod &Aelig;KTE - med K, ikke G - det er satme da for pinligt.. Jeg ved godt at niveauet ikke er højt, men det der er sgu for pinligt..

Så blev det endelig weekend - det havde jeg godt nok set usædvanelig meget frem til. Jeg har haft min storebror Morten på besøg, og det var virkelig hyggeligt. Da han blev 21 i august var min gave til ham en middag på Jensens, og en tur i biffen. Oveni det kom, at jeg fik to fribilletter til topopgøret mellem FCK og Horsens, i Parken, og de skulle jo udnyttes. Morten kom over lørdag formiddag, så var vi ude og spise, lige hjemme på kollegiet og så gik vi hen i Parken - hvor vi rent faktisk havde fået nogle super gode pladser. Vi sad sammen med en masse andre AC-tilhængere som var kommet over med bussen - det er sgu det man kalder ægte fans! FCK lagde bedst ud, Horsens havde for meget sjuskefejl - eller måske var det nerverne der spillede lidt ind. Men Horsens kom ihvertfald virkelig godt igen, og de spillede en rigtig flot kamp ellers. Desværre kom Horsens foran 10 min inde i anden halveg, og det var kampens eneste mål, trods talrige chancer, så Horsens spillerne måtte rejse hjem med et 1-0 nederlag. Men det var virkelig hyggeligt at se fodbold med Morten, og vi morede os ret meget med at ryste på hovedet af alle de tossede foldboldfans, som mister alt objektivitet i sådan en kamp. Der var en rigtig idiot der sad bag os, og råbte i 90 minutter, at dommeren var købt af Don Ø, og at fck var 13 spillere på banen osv. Lidt belastende.. Og ham foran os valgte at kaste et glas øl ned efter spillerne, med det resultat at Morten og jeg fik et lille ølbad - lækkert :). Men Morten Thoregaard Og Simon Salinas var vagter til kampen, så dem hilste vi lige på, lidt sjovt.

Efter kampen tog vi hjem til mig, hvor jeg lavede en gang forfærdelig mad - men vi var heldigvis temmelig mætte efter vores frokost. Vi havde heller ikke ret meget tid, for skulle være i biffen 21:30 - hvor vi skulle se Harry Potter. Før vi kom til biffen sagde Morten at det sikkert var en lille sal nu filmen har kørt så længe, men jeg spillede rigtig smart at sagde at salene i Palads altså er lidt størrere end dem i Klovborg - men det skulle jeg aldrig ha sagt. Filmen kørte i den mindste sal jeg nogensinde har set - lidt surt. Men filmen var nu faktisk okay… Det er første gang jeg har været i biffen, uden overhovedet at spise noget slik eller nogen popcorn - imponerende.

Efter filmen tog vi hjem til mig, selvom stærke kræfter prøvede at lokke os med på Vega - men vi var simpelthen begge to mega smadrede efter dagens mange oplevelser..

Morten tog hjem her til middag ca, efter et lille besøg på Boomtown (geeek..), men det har været super hyggeligt at have ham på besøg - rart at vise “min verden” frem til familien.

Der venter mig en temmelig hektisk uge, så jeg forsøger at tage det helt stille og roligt i dag - skal på uni 3 dage, arbejde 2-3 dage, gruppemøde med min gruppe (logisk nok), til Holstebro og holde oplæg torsdag, og så er der Årsfest på RUC fredag, og se kommer Nikoline måske lørdag - skønt

Lur lige hvor god min aftensmad ser ud! Mine køkkenevner bliver altså bedre og bedre - men godt er det stadigvæk ikke. Maden her ser god ud, men den smagte ret elendigt - min marinade til tomansalaten og kødet var liiiige stærk nok - faktisk ALT for stærkt - men giver mig selv kredit for at forsøge at lave en marinade - næste gang skal jeg nok bare lige skrue lidt ned for peberet og hvidløgen… Men det var smagte trods alt bedre end min ravioli med fåede tomater - føj!

Bare vent, om 2-3 år er jeg en mester kok..

Jeg savner lidt at det bliver hverdag igen - det er faktisk lidt hårdt når ALT er nyt - men det er nu også meget underholdende. Jeg har stort set ikke skrevet herinde, siden at jeg begyndte på RUC, men det er simpelthen fordi jeg har haft så travlt. RUC har både overrasket mig, og levet op til mine fordomme. Mit indtryk er at jeg er havnet i et super godt “hus”, dvs. de mennesker man skal modtage undervisning sammen med, og arbejde i grupper med. Folk er meget mere modne og voksne end jeg havde forventet, jeg er rigtig kommet til at føle mig som den lille - jeg er faktisk også den yngste i vores hus, så det er nok derfor. Gennemsnitsalderen er på 23 år ca, det synes jeg altså er ret meget… Folk her er på ingen måder hippier, sådan som jeg havde forventet - det var meget værre i gymnasiet! Ud af ca. 80 drenge, er der kun en langhåret - det er da et meget godt tegn! Det var så punktet hvor RUC overraskede mig.. Mine fordomme om at alle var EKSTREMT røde, er rigtig nok. Jeg har indtil videre mødt to andre som stemte konservative, Mange andre har været SF’ere eller Enhedslisten - men der er også en ret stor socialliberal gruppe heldigvis - så jeg skal nok overleve. Mht. til gruppearbejdet, er jeg meget spændt. Man afleverer en eksamensopgave hvert semester, som skal beståes, og den skal skrives i grupper - eller det vil sige, at efter 1. semester må man også godt skrive alene - det er altid noget at det er en mulighed. Den første uge på uni var meget underholdende, men også hård - fordi man hele tiden har skulle forholde sig til nye fremmede mennesker. I onsdags tog vi afsted på RUS-tur til Lolland, og kom så hjem her i går, og gode gud - det var satme vildt. Jeg blev simpelthen så fuld, stort set hver eneste aften, det var slet ikke til at klare. VI lavede masser af aktiviteter og lege, og vi havde simpelthen vildt sjovt. Den sidste aften havde vi kønsadskilte fester, eller dvs. at de startede ved 15:00-tiden, og ja - jeg var gået kold inden det blev aften. Det var meget, meget vildt.. Jeg havde det simpelthen så skidt dagen efter, altså i går, det var helt utroligt. Jeg var så sikker på at jeg skulle dø. Jeg kastede op 5 (!!!) gange i går, det var helt sindsygt - jeg havde stadig tømmermænd da jeg gik i seng i går aftes. Jeg tror aldrig jeg har været så fuld, og jeg skal helt sikkert aldrig være det igen. Men nøj, hvor var det sjovt. Jeg boede på det mest fantastiske værelse, med Morten, Magnus, Martin, Mark og Michael - ja ja, de var var opfindsomme da de skulle sammensætte værelserne De første dage var der også to piger, Maja og Maja, men de måtte tage hjem efter to dage - så var jeg efterladt med fem drenge. Men de var simpelthen så absurd sjove, og jeg morede mig ret meget med dem - super fedt! Rus-turen var virkelig hård, men jeg ville aldrig ha undværet den. Man er virkelig blevet rystet godt sammen med folk, og jeg tror allerede jeg kan navnene på flere, end jeg ku på min gymnasie årgang.

Da jeg kom hjem fra RUS-tur, var der fest på mit kollegie-køkken, med temaet - Great Britain” så alle folk var klædt ud som Spice Girls, engelsk skolepiger osv - ganske underholdende. Menuen bestod, meget opfindsomt, af English breakfast - hvilket fungerede som fantastisk tømmermands-mad. Jeg er virkelig blevet glad for at bo på kollegie, det har overrasket mig utrolig meget. Jeg kommer rigtig godt ud af det med tøserne her, og jeg ku slet ikke forestille mig at bo selv lige nu. Det er fantastisk at man altid har nogen at dele sine oplevelser og frustrationer med, men stadig har sit eget værelse og badeværelse.

Der er ikke sket så meget på arbejdsfronten - det er stadig rigtig spændende. Jeg har haft rigtig mange timer her i starten, og har tit arbejdet til kl 21:30, men det har altsammen gjort, at jeg føler at jeg er kommet godt ind i alting. Det er dog lidt svært at kombinere med uni her i starten, men det skal nok snart blive bedre. Jeg er ihvertfald glad for jobbet.

Alt i alt går det okay… Jeg synes stadig det er ufattelig hård at være flyttet hjemmefra, og jeg tænker rigtig meget på alle folk derhjemmefra. Jeg savner mine forældre, mine søskende, og ikke mindst mine gamle gymnasieveninder. Men jeg ved at når alting er faldet lidt på plads, så skal jeg nok få tid til at se dem igen. Lige nu går al min tid med kollegiet, arbejde og uni - jeg har ikke engang til KU for tiden… Og så er jeg lige ved at sweettalke min bankrådgiver til at give mig et nyt lån, hvilket forklarer hvorfor jeg er nødt til at arbejde så meget

Her er lige lidt billeder fra vores brittiske aften: