Mettes blog

Man siger at man skal høre sandheden fra børn og fulde mennesker, og jeg må indrømme at jeg i dette øjeblik hører ind under denne kategori. Jeg har været til min sidste gymnasiefest i dag, og det er godt nok en helt enormt underlig følelse.

Da der tidligere i dag var underholdning og diplom overrakelser, var jeg helt knust. Jeg må indrømme, at jeg virkelig græd! Det er ikke voldsom tit at folk får lov at se mig græde, men i dag gad jeg ikke engang at prøve at bekæmpe det.. Men det gjorde det altså heller ikke lettere at jeg sad ved siden af Sandra og Elin som også stor tudede.

Det lyder virkelig som en ægte klicé, men mit sidste år af gymnasiet, har været det bedste år i mit liv. Jeg har virkelig nydt hvert sekund, og jeg kommer til at savne stemningen på skolen, men også min egen klasse. Vi har virkelig været en helt speciel klasse, hvor alle har bidraget til fællesskabet, og det har været en hel god oplevelse.

Jeg kommer helt til at snøfte igen nu. Selvfølelig er det fordi jeg er småfuld, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg har elsket gymnasiet. Jeg ved ikke hvordan universitetet bliver, men jeg ved at det får svært ved at leve op til gymnasiet – for det har sgu været fantastisk.

Uhh, jeg synes slet ikke denne her tid er rar. Umiddelbart ville man nok tro at jeg var hård, og klar til at komme videre, men det er nu ikke helt tilfældet. Jeg har ikke lyst til at sige farvel. Da jeg sagde farvel til nogle af tøserne her til aften, kom tårerne igen frem i øjenkrogen – men egentlig er det jo et godt tegn – der er nogle folk jeg holder af og kommer til at savne. Det skal nok gå, selvfølgelig klarer jeg den – men lige nu vil jeg bare have lov a snøfte lidt.

Tak for tre heeeelt fantastiske år, TAG – jeg vil savne jer alle!

Se lige den her mail jeg fik i går…

Kære Mette,
Så er jeg her igen Det var mig, der interviewede dig til Horsens Folkeblad, da Kræftens Bekæmpelse havde landsindsamling.

Jeg vil høre, om du har lyst til at være med i avisens lille sommerserie “En god sommer”.
Det håber vi, du har.

Hvis du vil være med, vil jeg bede dig om at svare på følgende ni spørgsmål:

1. Hvad er en god sommer for dig?
2. Hvad betyder sommerferien for dig?
3. Hvordan vil du allerhelst holde sommerferie?
4. Din bedste sommerferie-oplevelse?
5. Din værste sommerferie-oplevelse?
6. Hvordan er det perfekte sommervejr?
7. Hvad er din foretrukne sommer-lekture?
8. Hvad nyder du helst på terassen en lun sommeraften?
9. Er du til svømning eller stegning på stranden?

Og skriv så også lige navn, stillingsbetegnelse og by på, så er du sød….

Mange venlige hilsner
Sinnet Ellehauge Haag
Horsens Folkeblad
76 27 20 42
29 45 74 47

Hvorfor mig? Det er altså lidt underligt, men også meget sjovt. Glæder mig da til at skrive det, det er da en sjov form for uformel presse…

Nu er jeg endelig, langt om længe, blevet student! Jeg havde den mest elendige nat uden ret meget søvn, og med lede drømme om dagens engelsk eksamen. Men det viste sig at jeg absolut intet havde at være nervøs for, for jeg var simpelthen så svine heldig, som jeg aldrig har været før! Jeg kom op i den ENESTE tekst jeg rent faktisk havde genlæst – det er da alt for heldigt! Eksamen gik okay, men det hele var sådan lidt kaotisk på en måde. Da jeg gik ind til eksamen var der “bare” et par veninder udenfor, men da jeg kom ud fra eksamen var stortset alle veninderne der, og hele min kæmpestore familie, dvs. mor, far, Sanne, Mette, Morten, Mia og Naja! Jeg blev virkelig oprigtig overvældet over alle de blomster jeg fik, det var virkelig stort. Jeg endte med at få et 10-tal i engelsk, og det er jeg sgu godt tilfreds med. Nu er det bare endelig overstået, og det er virkelig en enorm lettelse. Efter eksamen fik vi champagne, jordbær osv oppe på skolen, og tog så hjem til lidt reel morgenmad. Jeg fik løbende gæster gennem hele dagen, blandt andet kiggede min gamle speciallærer og talepædagog Lissy forbi, det var rigtig skønt. Det er trods alt ikke mere end 13 år siden at hun kæmpede med mig, og mit temmelig uforståelige sprog.

Kl 18:00 kom der en hel masse familie, naboer og venner, til lidt mad og hygge. Det hele var så overvældende, havde slet ikke forventet at så mange ville komme – vi var ca. 50 stykker, så det var super dejligt. Det var også virkelig skønt at alle tøserne kunne finde tid til at kigge forbi, det betød virkelig meget for mig.
Jeg fik så mange lækre gaver, det var helt tosset! Jeg fik bla. et fladskærmstv, en printer, massevis af bøger, Rosendal stuff, smykker, hudpleje, parfumer, malerier og meget, meget mere!

Nu her kl 23:00 er jeg simpelthen nødt til at gå i seng, selvom de sidste gæster endnu ikke er taget hjem – men jeg kan simpelthen ikke mere – jeg er dødtræt! Kommer ikke til at blogge de næste par døgn – imorgen skal vi jo rundt til alle forældre, og fredag er der dimensionsfest… Det bliver hårdt med alt det drikkeri, orker det næsten ikke Men en ting er sikkert, jeg kommer ikke til at rende rundt med hue på i flere døgn, for jeg er møg grim med den på – og den klør!

Min mor og far har været helt fantastiske i den her eksamenstid, og jeg er dem virkelig dybt taknemlige! Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem…

Jaja, jeg ved godt jeg er grim med den hue på..Men se lige en fin kage tilgengæld!

Der er sket lidt af hvert de sidste par dage. Jeg har været et smut i KBH til blandt andet IU møde, et ret konstruktivt et faktisk.Vi kom frem til et rigtigt fornuftigt kompromis vedr. de sager der tidligere har været ret heftig diskussion om.

Derudover var jeg også ude på Industrikollegiet og kigge mig lidt omkring. Jeg har i dag modtaget lejekontrakten med posten, så nu er det for alvor ved at være virkelighed. Jeg skal lige finde ca. 7000 til den første husleje og depositum, så skal lige i banken en tur, og flirte med min smækre bankrådgiver.

I dag har jeg holdt båltale, i anledningen af Sankt Hans selvfølgelig. Det var beboerforeningen i Føvling der har bedt mig komme, og det var jeg faktisk rigtig stolt af. Jeg ved udemærket godt at Føvling er en lille klat ingenting, men det er mit “ingenting”. Min tale var lidt usædvanelig, den handlede nemlig om Føvling anno 2050. Det var en lidt speciel arbejdsramme, men den gav mig mulighed for at trække en masse nationale og globale problemstillinger ned på et forståeligt niveau, og forklare konsekvenserne for Føvling og vores beboere. På den måde fik jeg talt om en del politiske områder, men samtidig kom det til at virke nærværende for de der lyttede – eller det var da mit indtryk.
Det var lidt en svær tale at skulle holde, for den måtte ikke være alt for alvorlig og alt for tung. Derfor havde jeg forsøgt at skrive et par enkelte morsomheder ind, hvilket var lidt et sats, da de fleste jo ved at jeg er meget lidt sjov. Men det lykkedes nu faktisk meget godt, folk grinede på de rigtige tidspunkter, og et par gange jeg ikke havde forventet.

Jeg var ikke specielt nervøs for talen, men alligevel lidt. Da jeg blev præsenteret dernede, blev jeg præsenteret som “Vores Mette, som sætter Føvling på landkortet” osv, der var ingen grænser for hvad jeg kunne og ville blive. Som jeg sagde, er Føvling en lille by, og er der nogen der gør noget lidt specielt, så bliver man virkleig lagt mærke til. På en eller anden måde er jeg blevet en lille lokal stjerne, jeg kan mærke at alle ved hvad jeg laver, og at jeg fx er blevet EP-kandidat, det er lidt sjovt. Mine forældre bliver tit stoppet i Brugsen, af fremmede folk, som spørger til hvad jeg laver og så videre, det er altså lidt sjovt. Det er ikke ligefrem noget man får storhedsvandvid af, for det er trods alt bare Føvling. Men det betyder meget for mig, at mine lokale bakker op om mig, og synes jeg gør det godt – og derfor var jeg alligevel en smule nervøs for talen. Jeg havde egentlig både et stikordsmanuskrift, og et udskrevet manuskrift, men det endte med at jeg talte uden. Jeg er efterhånden ved at være okay til at tale helt frit, uden noget manuskrift overhovedet, det er faktisk meget sjovt. Nogen gange glemmer jeg at nævne noget, andre gange komme jeg pludselig i tanke om noget jeg tilføjer, sådan er det jo. Men jeg synes altid at jeg får meget ros når jeg taler frit, og det gjorde jeg også i dag. Jeg fik iøvrigt en rigtig fin talergave – en kurv med Brezers og chokolade.

I dag fik jeg iøvrigt en lidt sørgelig besked. På Udsigten, hvor jeg arbejder, døde en af beboerne igår. Der er kun 8 beboere, så man kan tydeligt mærke når en af dem forsvinder. Ham her var syg og dårlig, og det var udemærket at han fik lov til at få fred, men det gør mig helt ærligt alligevel ked af det. Jeg har haft mange ture med ham, både op-ture og ned-ture, han var noget helt specielt. Selvom jeg kun har kendt ham i ca. et halvt år, så føler jeg at jeg kendte ham virkelig godt. Man kommer simpelthen så tæt på de gamle derovre, og det gør det til mere end bare et arbejde. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis han nu var død imorgen, mens jeg var på arbejde. Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville reagere. Jeg frygter lidt at komme på arbejde imorgen, er bange for at der er alt for stille. Men han var gammel, og han havde det dårligt fysisk, så det var bedst for ham at dø. Men jeg vil nu komme til at savne de gode studer vi trods alt havde sammen. Jeg håber han på hvile i fred…

- Jeg fik 13 i dansk, det er til grin

Uhh, så er brikkerne i mit nye liv ved at falde på plads! Egentlig var planen at jeg skulle finde en 2-værelses lejlighed med min gode KU-veninde Louise, men det er altså en anelse svært lige pt, og jeg turde ikke risikere at jeg pludselig skulle starte på uni, og ikke havde noget sted at bo. Derfor søgte jeg på industrikollegiet, som er et ret nyt lækkert kollegie i KBH, som ligger Nørrebro – og jeg fik så lige besked om i dag, at der rent faktisk er en plads til mig! Betingelsen var at jeg overtog værelset med det samme, og det vil altså sige at jeg allerede nu har et rigtig lækkert værelse, og et fint badeværelse, stående klar til mig i KBH. Jeg tror faktisk jeg bliver rigtig glad for at bo på kollegie, det er en god blandig af fællesskab, og muligheden for at lukke døren bag sig. Jeg har mit eget værelse på 15 kvm, med badeværelse med et rigtigt bad, og derudover har jeg adgang til en række fællesarealer, blandt andet et lækkert køkken, som man deler med ca 8-12 andre. Det bedste ved det hele er næsten prisen, for jeg slipper med ca. 2300, hvilket er helt vildt billigt, i forhold til det er rimelig centralt i KBH. Hvor bliver det sindsygt at flytte.. Det gør det virkelig. Men jeg glæder mig rigtig meget, selvom at jeg også frygter at skulle væk fra mor, far, og alle mine søde søskende. Det bliver så svært! Nu mangler jeg at skrive ansøgningen til uni, og så lige finde mig et fritidsjob – så er mine næste år planlagt.. Det bliver skønt!

Skal op til dansk eksamen i morgen, men har helt ærligt slet ikke forberedt mig. De gode karakterer har været en sovepude for mig, og jeg fortjener at gå op og få et 7-tal i morgen, og det gør jeg muligvis også. Men er ved at være lidt ligeglad, har vist hvad jeg kan, når jeg vil. Jeg skal forsvare et 10-tal, men det bliver vist svært, for har hørt at censor er lidt fedtet. Halvdelen af klassen var oppe i dag, og de var ikke vidlt begejstrede for ham. Men nu ser vi! Efter eksamen smutter jeg til KBH, hvor jeg bl.a. skal til IU møde, og så et smut forbi mit nye hjem, på Industrikollegiet

En af de absolut sjoveste film…
Ikke underligt at jeg ikke kan tage mig sammen til at læse til dansk eksamen…
Den er så pinlig til tider, at det gør helt ondt i maven…

Derfor har det været en dejlig dag:

- Vundet 2 runder bowling (2/3, det er da godt!)
- Været ude og spise og hygge med to fantastisk veninder!
- Lavet en saltomotale (troede jeg havde glemt det…) på vores trampolin!
- Været i Bilka (elsker Bilka!)
- Fået en smuk guldhalskæde
- Ryddet op og gjort rent på værelset!
- Fået 13 i samfundsfag
- Har lært Mia at sige “oh my god” (Vi så Beverly Hills sammen, og der sagde Clarie det)

En rigtig god dag – imorgen begynder jeg at læse op til dansk eksamen!

Jeg skal ALDRIG mere op i en 24-timers eksamen. Det bliver over mit lig! Det har simpelhen været nogle helt forfærdelig timer, jeg har slet ikke brudt mig om det. Det foregik på den måde, at vi i går kl 08:15 trak vores emne, holdvis, Sandra, Elin og jeg. Vi trak “dansk økonomi i en globalisereret verdet”, og det var bestemt ikke ynglingsemnet. Eller dvs. det lå ret godt til Elin, men både Sandra og jeg var mere skeptiske – jeg havde håbet lidt på noget dansk økonomi. Men vi fik så udarbejdet en skabelon til en fælles synopsis oppe på skolen, og så tog vi ellers hjem og arbejdede hver for sig derefter. Jeg arbejdede ikke specielt godt derhjemme, men fik dog lavet en god disposition, og fik flettet en hel del teori, og mange fagbegrebet på. Men jeg havde slet ikke nogen god følelse i maven, og det havde jeg heller ikke ligefrem da jeg vågnede imorges. Faktisk var jeg virkelig nervøs…

Det gik godt med de to andre fra min klasse der var oppe. Den ene forsvarede sin årskarakter, og den anden steg to karakterer – og så var det min tur. Jeg var faktisk ret fattet da jeg gik ind i eksamenslokalet, nu skulle det bare overståes! Jeg synes det gik fint derinde, de stillede dog et par spørgsmål, som jeg lige skulle tænke lidt over, men jeg fik svaret på dem. Jeg fik heldigvis sat en masse emperi på den teori jeg fremlagde, og refererede til flere aktuelle internationale ting, og det fungerede ret godt.

Da jeg kom ud fra eksamen, var jeg ret forvirret. Jeg vidste at det var gået godt, jeg formåede at holde min plan og tage styringen derinde, men jeg var slet ikke klar over hvor godt det var gået. Det tog dem virkelig lang tid at snakke om karakteren, og det gjorde mig altså lidt nervøs. Men da jeg så kom ind, sagde min lærer med det samme: “Ja Mette, du skal så have mit første 13-tal, nogensinde” – jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, blev helt stum! Jeg fik slet ingen feedback – hun sagde bare til mig – “Mette, lov mig hold kontakten, jeg vil gerne høre hvordan det går dig, med KU og det hele” Jeg blev simpelthen så glad, og heldigvis stod der en masse gode veninder og tog imod mig da jeg kom ud!
Da jeg ringede hjem til min mor, blev hun også rigtig glad – det var virkelig rart! Nu gav mig faktisk et halssmykke i gave, som minde om den flotte præstation – hun er virkelig en god sød mor! Men jeg holder stadig fast i, 24-timers eksamen stinker

Jeg er virkelig lettet, mine eksamener er gået så godt, 11 og 13, det kan man sgu ikke klage over! Og heldigvis er det oså gået godt for mine søde veninder, det er virkelig lækkert! Jeg har dansk og engelsk tilbage, og det kan gå både godt og skidt. Der kommer ikke flere 11 eller 13 taller, men skidt med det!

Efter min geografi eksamen skrev jeg en lille mail til Jesper Ranfelt, min lærer, og sagde tak fordi han var så rar at være til eksamen ved, det er bestemt ikke alle lærere der er det. Så svarede han i dag, og hans svar er simpelthen så karakteristisk for vores tre år sammen i gymnasiet. Han har altid brokket sig lidt over at jeg rejste så meget, men har omvendt måtte anerkende at jeg altid har været i stand til at følge med.

Kære Mette
Selv tak, men i fredags var det jo her dig der lavede arbejdet. Mit arbejde
(med dig) har ligget de tre foregående år og det har faktisk været ret
sjovt. Hellere en aktiv borgerlig end en død socialist og jeg har nydt
diskussionerne og de små provokationer.
Så held og lykke fremover, det skal nok gå godt, – især hvis du husker at
møde op!
kh Jesper

Ps: Er du egentlig ikke for klog til ikke at være rød?

Han taler altid om hans gamle elever, som nu er blevet politikere, som fx Troels Lund Poulsen og Kristian Thulesen Dahl, lidt sjovt. Han har været god til at provokere mig gennem årerne, men har samtidig bidraget til at jeg har fået et lidt mere nuanceret syn på tingene. Han er den type, som jeg rent naturligt bare går i spænd med, han er rap i replikken, og 100 % direkte. Han er én af de lærere jeg kommer til at savne mest… Kald mig bare fedterøv, og alt muligt andet – jeg har ALTID haft et rigtig godt og tæt forhold til mine lærere, og det kommer jeg til at savne på universitet.